A11y.General.SkipToContent
5-års klasse

Topresultater til Helgstrand i 5-års klassen

14. oktober 2022

Den gudesmukke Feine Bella NRW efter Fürsteball/Bordeaux (avlet af ZG Artmeier/Becker/Delling/Wibbecke) og Eric Guardia Martinez red sig til en topplacering i dagens indledende runde for 5-års og sluttede på en andenplads i et stærkt felt med flotte 88,8 i samlet score. 

Og der var flere heste fra Helgstrand, der havde fundet sin vej til toppen, herunder Franklin-afkommet Francisca-D (morfar Romanov, avlet af Jørn Damm og ejet af Louise Grønhøj), som opnåede imponerende 87,0. Francisca-D blev flot fremvist af Helgstrands rytter, Lovisa Wessblad.

Vores avlshingst, So Perfect, der er efter den tredobbelte verdensmester for ungheste Sezuan og med legendariske Sir Donnerhall I til morfar (avlet af Frank Nordhausen), løb med 4. pladsen. Med Betina Jæger Jensen i sadlen opnåede de en samlet score på 86,8.

Dertil kunne den smukke Vestermarkens Shakira efter Sezuan/Tailormade Temptation inkassere en billet til søndagens finale med en score på 85,4. Shakira er avlet af Kirsten Buus og blev flot fremvist af vores rytter, Michael Grønne Christensen.

Desværre kvalificerede Sir Floresco/Moisés Azuar og Slangerupgaards Flottenheimer/Eric Martinez sig ikke direkte til finalen, hvorfor vi får lov til at gense dem i trøstefinalen i morgen, hvor de 3 bedstplacerede får en billet til finalen. 

Billede: Betina Jæger Jensen og So Perfect sluttede på en 4. plads i den indledende runde for 5-års.