A11y.General.SkipToContent
Sir Floresco finale for 5 års

Sir Floresco bliver nummer to i finalen for 5-års

16. oktober 2022

Han kom nærmest ud ad det blå, Sir Floresco, der under Moisés Jover Azuar red sig ind på en suveræn andenplads i championatsfinalen for 5-års med sammenlagt 88,2.

Parret havde nogle småfejl i den indledende klasse, som gjorde, at de måtte en tur forbi trøstefinalen, for at inkassere en billet til dagens finale. En chance som de ikke lad sig forpasse, da de vandt trøstefinalen suverænt. I finalen havde de en rigtig god tur, hvor Moisés fik ham fremvist på bedste vis. 

Sir Floresco er efter Sir Heinrich med Floresco som morfar, avlet af Jam Wilms.

På en tredjeplads har vi Eric Guardia Martinez og den velgående hoppe Feine Bella NRW, som kvalificerede sig direkte til finalen ved dette års Unghesteverdensmesterskab. Feine Bella NRW, der er efter Fürstenball/Bordeaux og avlet af ZG Artmeier, Becker, Delling, Wibbecke, sluttede på en tredjeplads med 87,8. 

Betina Jæger Jensen kvalificerede også avlshingsten So Perfect direkte til finalen. So Perfect er efter den tredobbelte Verdensmester Sezuan med Sir Donnerhall I som morfar. Sammen opnåede de 84,4, som rakte til en 7. plads. So Perfect er avlet af Frank Nordhausen.

Og med dette resultat kan vi takke af ved dette års championatsfinale, hvor vi havde taget hele 16 heste med. Stort tillykke til avlere, ryttere og medejere af disse fantastiske heste, som bliver spændende at følge i fremtiden. 

Billede: Feine Bella NRW og Eric Guardia Martinez opnåede en tredjeplads i 5-års finalen.