Eric Global Connect web

Billede: Eric Martinez og Global Connect, som opnåede den højeste score af alle heste kvalificeret til Dansk Varmblods Unghestechampionat 2022.

Helgstrand har kvalificeret 4 heste til Dansk Varmblods Unghestechampionat, som traditionen tro afholdes under Hingstekåring i Herning og alene tæller heste registreret i Dansk Varmblod. Hestene kvalificerer sig som 4-års, og dyster dermed som 5-års om den eftertragtede titel som bedste 5-års DV-avlet hest. 

Allerøverst på listen har vi Eric Martinez med Grand Galaxy Win-afkommet Global Connect med Don Schufro til morfar. Parret opnåede imponerende 930 point samlet set med 10 for kapacitet, 9,5 for galop og 9 i skridt, trav og ridelighed.

Men Helgstrand er repræsenteret mere end 4 gange blandt de kvalificerede heste, da i alt 25 heste efter hingstene Hesselhøj Donkey Boy, Revolution, Franklin og Grand Galaxy Win også har sikret sig en billet til championatsfinalen.

Kvalificerede Helgstrand-heste:

Eric Martinez/Global Connect efter Grand Galaxy Win/Don Schufro
Michael Grønne Christensen/Triumph Villa efter Vitalis/Zack
Maria Vasconcelos/Atterupgaards Franz efter Franziskus/Bon Bravour
Merita Hagren/Gandhi SSefter Grand Galaxy Win/Florencio I

Heste kvalificeret efter Revolution:

Søren Wind/Roxette efter Revolution/Quite Easy
Kenneth Damgaard/Diva Unik efter Revolution/Don Schufro
Nana Christine Christiansen/Hafsjolds Ranger efter Revolution/Hohenstein
Silje Bakken/Heiline’s Dancing Queen efter Revolution/De Niro
Josefine Hofmann/Don Revelou efter Revolution/Don Schufro
Caroline Hansen/Rosie K efter Revolution/Romanov
Simone Blomme Rasmussen/Rally von Rosing efter Revolution/Tailormade Temptation
Anne-Marie Hosmond/Myou De Jeu efter Revolution/Florencio I
Caroline Hansen/Sandbæks Rio-De Chanell efter Revolution/Fürstenball C
ecilie Broholm Christophersen/Lomus Maresh efter Revolution/Milan
Mette Riisager/Revel Enshøj efter Revolution/Uno Don Diego

Heste kvalificeret efter Franklin:

Lovisa Wessblad/Francisca-D efter Franklin/Romanov
Mette Rasmussen/Glorina Kilen efter Franklin/Hotline
Mette Svare Ehlers/Final S DWB efter Franklin/Stedinger
Steen Steensen Blicher/Dørr’s Frankie Boy efter Franklin/Romonov
Louise Søgaard/Fransisca efter Franklin/Romanov

Heste kvalificeret efter Grand Galaxy Win:

Emma Ahlberg/Skovsøgaards Galaxy Gangster efter Grand Galaxy Win/Carano

Heste kvalificeret efter Hesselhøj Donkey Boy:

Anders Hoeck/Hesselhøj Double Up efter Hesselhøj Donkey Boy/Tailormade Lancelot
Allan Grøn/Søbakkehus Maude efter Hesselhøj Donkey Boy/Wilkens
Jan Møller Christensen/Divine efter Hesselhøj Donkey Boy/Sezuan
Anders Hoeck/Donkey King efter Hesselhøj Donkey Boy/Don Schufro
Camilla Ahlers/Plushorses Pinklady efter Hesselhøj Donkey Boy/Michellino
Anne-Marie Hosbond/Danesa Nord efter Hesselhøj Donkey Boy/Belissimo M
Jeppe Houmann/Jolene W efter Hesselhøj Donkey Boy/Coronado
Helena Hansen/Lindegårds Donkey Dancer efter Hesselhøj Donkey Boy/Holland

Vi ønsker avlere, ryttere og ejere af de kvalificerede heste stort tillykke. 

Find alle resultaterne her


Joshua efter JovianBelissimo M LL Foto frikøbt web

Billede: Joshua efter Jovian/Belissimo M - udnævnt præmiehingst ved Westfalerkåringen.

Det har været nogle begivenhedsrige dage ved de tyske kåringer i hhv. Oldenburg og Westfalen. Her kunne Helgstrand sammenlagt tilføje imponerende 14 avlsgodkendte hingste til bedækningssæsonen 2022, heraf flere fløj- og præmiehingste. De 14 hingste indkluderer både spring- og dressurhingste, hvor nogle er indkøbt i samarbejde med vores tyske samarbejdspartner, Deckstation Schockemöhle. 

Ved den netop overståede Westfalerkåring havde Helgstrand selv medbragt tre hingste, herunder den imponerende præmiehingst Joshua efter Jovian/Belissimo M, der i sandhed slægter sin fader på i sit bevægelsesmønster. Han er avlet af Volker Schmale-Steinkamp. Derudover nr. 14 efter Escolar/Dimaggio - en usædvanlig let og moderne hingst efter Escolar med tre stærke grundgangarter. Han er avlet af Daniela Werheit-Wagemeyer. Sidst men ikke mindst nr. 33 efter Glamourdale/Escolar, der er avlet af Gestüt Grasekamp.

GlamourdaleEscolar LL Foto frikøbt web

Billede: Glamourdale/Escolar.


EscolarDimaggio LL Foto frikøbt web

Billede: Escolar/Dimaggio.

VitalisFidertanz LL Foto frikøbt web

Billede: Den nyindkøbte præmiehingst efter Vitalis/Fidertanz til et hammerslag på 940.000 euro.

Tre nyindkøbte hingste ved auktionen

Ikke alene kunne Helgstrand tage de nu nykårede hingste med hjem, Andreas og Esben sikrede sig yderligere tre kårede hingste ved den efterfølgende auktion, heriblandt 1. reservefløjhingsten efter Vitalis/Fidertanz med et hammerslag på 940.000 euro og dermed auktionens mest eftertragtede hingst. Hingsten er avlet af ZG Werth. Derudover en lovende unghingst efter vores egen succesfulde avlshingst, Franklin, der har Rock Forever I til morfar og er avlet af Hendrik Schulte-Märter. Sidst men ikke mindst kunne Helgstrand også tilføje den buckskinfarvede og yderst billedskønne og harmoniske hingst efter Qaside/Captain Fire, der er avlet af  Sascha Hahn.

FranklinRock Forever I LL Foto frikøbt web

Billede: Franklin/Rock Forever I.

Qaside MDCaptain Fire LL Foto frikøbt web 

Billede: Qaside/Captain Fire.


Indianrock forromancei web

Billede: Andreas Helgstrand mønstrede selv den nykårede fløjhingst efter Indian Rock/For Romance I til stående bifald.

Den imponerende, langbenede og topmoderne unghingst med et bevægelsesmønster, der lover godt for fremtiden, var selvskrevet til titlen fløjhingst allerede ved forbesigtelsen. Og hingsten skuffede ikke ved kåringen i Oldenburg - tværtimod. Han tryllebandt publikum hele vejen både under mønstringen, i longe og i den fri præsentation. Dermed kan Helgstrand nu føje endnu en fløjhingst til kollektionen af tophingste, som avlerne kan vælge i mellem i  bedækningssæsonen 2022. 

Afkommet efter Indian Rock/For Romance I/K2/T. er avlet af Andrea Bechheim fra Tyskland og ejes i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand.

Video: Indian Rock/For Romance I.

Valverde Floriscount LL Foto web

Billede: Valverde/Floriscount.


Udover fløjhingsten kunne Helgstrand også tilføje endnu en præmiehingst, nemlig Valverde/Floriscount/Lauries Crusador xx-afkommet, der blev rangeret som 4. bedste hingst ved kåringen. Hingsten slægter i sandhed sin fader på i udseende, Valverde, der blev solgt tidligere på året til tyske Yara Reichert sammen med staldkammeraten Springbank II VH. Derudover stillede Helgstrand også den velgående Don Allegro/Sarkozy-hingst til kåring, som opnåede godkendelse.

Don AllegroSarkozy LL Foto frikøbt web

Billede: Don Allegro/Sarkozy.



Suarez Dante Weltino OLD kåring2021 LL Foto web

Billede: Præmiehingsten efter Suarez/Dante Weltino, der blev solgt for højeste hammerslagspris til auktionen.

Suarez-afkom solgt for 530.000 euro

Ved den efterfølgende auktion så vi yderligere to afkom efter Helgstrands hingste, nemlig præmiehingsten efter Suarez/Dante Weltino/Rubenstein I, avlet af Nina Sixtensson, der blev solgt for imponerende 530.000 euro til Klosterhof Medingen i Tyskland og den kårede hingst efter Jovian/Benaggio/De Niro, avlet af Caterina Schulz-Beelitz, der blev solgt for 370.000 euro til Lövsta Stuteri i Sverige. 




total mclaren web

Billede: Hauptprämiensieger 2021, Total McLaren og Leonie Richter. 

Total McLaren tildelt titlen Hauptprämiensieger 2021

Til dette års hingstekåring i Oldenburg blev både Total McLaren efter Totilas/De Niro og Fynch Hatton efter Formel Eins/Sir Donnerhall I invitereret til Vechta som to ud af de i alt tre hingste, der var i betragtning til den fornemme titel Hauptprämiensieger 2021. Det var den sorte skønhed efter Totalis, der løb med titlen, flot fremvist af vores tyske rytter, Leonie Richter. Fynch Hatton blev fremvist af Andreas selv. Begge kan I se i videoen herunder.  



Video: Total McLaren/Leonie Richter og Fynch Hatton/Andreas Helgstrand.


WhatsApp Image 2021 11 12 at 20.57.50

Billede: Marianne og Andreas Helgstrand.

Fredag den 12. november var Helgstrand Jewellery og CoolUnite vært ved et velgørenhedsevent på Helgstrand Dressage, hvor der blev indsamlet imponerende 1 million kroner til et godt formål.

Formålet med arrangementet var at indsamle donationer til børne- og ungehospicet Strandbakkehuset, som sikrer familier med alvorligt syge børn et fælles hjem samt praktisk og emotionel support. Deres vision er, at alle børn og unge, uanset hvor kort deres liv måtte være, skal have de bedste muligheder for at få så meget ud af deres liv, som det er muligt – udviklingsmæssigt og socialt.

Med stor opbakning fra Helgstrands lokale leverandører og et stort antal yderst generøse bidragsydere, lykkedes det Helgstrand Jewellery og CoolUnite at indsamle lidt over 1 million kroner, som går ubeskåret til børn, unge og deres familier på Strandbakkehuset. Donationerne vil medvirke til at højne livskvaliteten for stedets mange brugere, som den daglige leder for Strandbakkehuset, Dorit Simonsen fortalte i sit meget rørende indlæg, hvor hun også udtrykte en stor tak for de mange donationer.

Ridehallen, som ligger i forbindelse med Helgstrands nye kontorbygninger dannede rammerne for aftenens middag for de i alt 60 gæster, mens auktionen forløb i det nye showroom med Emil Thorup som auktionarius. Blandt de 25 genstande, som blev bortauktioneret denne aften, var der elegante smykker fra Helgstrand Jewellery, eksklusiv vinoplevelse fra SuperVin, kunstgenstande og meget mere. Supervin leverede desuden en udsøgt vinmenu til den lækre mad leveret af restaurant Faunø.

Andreas indledte aftenen med at fortælle om Helgstrands rejse og de imponerende visioner for Global Equestrian Group, alt imens Michael Grønne Christensen og Anne-Mette Strandby Hansen flot fremviste de to avlshingste Fynch Hatton og Hesselhøj Donkey Boy.

Fra Helgstrand vil vi gerne sige en stor tak for den store opbakning, både til aftenens gæster for de generøse donationer samt til de lokale leverandører. Sammen gør vi en forskel.


WhatsApp Image 2021 11 12 at 20.57.50 3

WhatsApp Image 2021 11 12 at 20.57.50 1

Billede: Michael Grønne Christensen og avlshingsten Fynch Hatton.

WhatsApp Image 2021 11 12 at 20.57.50 2

Billede: Anne-Mette Strandby Hansen og avlshingsten Hesselhøj Donkey Boy.

WhatsApp Image 2021 11 12 at 20.57.49


francisca lovisa wessblad louise grønhøj

Billede: Francisca-D og Lovisa Wessblad her sammen med hoppens ejer, Louise Grønhøj. 

I den forgangne weekend har Helgstrands rytter Lovisa Wessblad været hjemme i Sverige, for at deltage ved Jönköping Horse Show med Fransisca-D (Franklin/Romanov) og med et særdeles flot resultat til følge. 


- Hun er bare en fantastisk hest, som udvikler sig helt exceptionelt, fortæller Lovisa, der overtog tøjlerne på den unge hoppe for kun 3 måneder siden.

Francisca-D er avlet af Jørn Damm, som solgte hoppen til Helgstrand. Hun blev tidligere redet af en anden rytter her fra Helgstrand, indtil Louise Grønhøj købte hende med henblik på at skulle være hendes kommende ridehest. Men eftersom Louise ikke selv har så meget erfaring med at ride ungheste, valgte hun at indgå et samarbejde med sin træner, Lovisa Wessblad.

- Jeg må flere gange knibe mig i armen, fordi det ikke helt er gået op for mig, hvor heldig jeg er. Hun udvikler sig bare så fint under Lovisa. Jeg købte hende som min kommende ridehest, men indtil da har jeg en lærehest, som skal give mig lidt mere erfaring. Jeg nyder hver eneste gang, jeg selv rider hende, og jeg er så tilfreds med Lovisas store arbejde, fortælller Louise Grønhøj.

- Jeg har altid drømt om at få en rigtig god hest, men jeg troede aldrig, jeg ville være god nok til at købe hest hos Helgstrand. Men Lovisa sagde, at det kunne jeg sagtens, og jeg tog derefter kontakt til Michael Grønne. Og nu er jeg den heldige ejer af vinderen af 4-års championatet i Jönköping – det er helt vildt, fortæller Louise.

- Helgstrand opfyldte min drøm. De har et stort antal 2-, 3- og 4-års heste, som ’normale’ mennesker har råd til at købe. Og jeg er så lykkelig over, at jeg købte Francisca-D, for hun har allerede opfyldt flere drømme end jeg havde turde håbe på. Derfor glæder jeg mig også selvsagt til at se, hvordan hun udvikler sig i fremtiden, tilføjer Louise. - Vi håber, at vi kan kvalificere hende til Dansk Varmblods unghestechampionat, som finder sted under hingstekåringen i Herning næste år. Og derefter får hun en velfortjent pause, for hun har bare gjort det så godt, siger Lovisa, som er henrykt over den mulighed, hun får.

Francisca-D deltog også ved unghestechampionatet på Blue Hors, hvor hun gik direkte videre til A-finalen efter den indledende runde med et flot resultat i finalen.

Ved stævnet i Jönköping deltog også Kavira, en 6-års efter Franklin/Sorento, som Sofie Lexner fra Christinelund Dressage red til en sejr i 6-års finalen. Kavira er solgt fra Helgstrand til Christinelund Dressage ligesom Janeiro Platinum efter Sezuan/UB 40, som Sofie red til en sejr i 7-års klassen.


sirfloresco

Billede: Sir Floresco og Moisés Jover Azuar fra championatsfinalerne 2021.

Ved årets championatsfinaler på Blue Hors genså vi hele fire af de føl, der blev solgt ved den første Nordic International Sales-følauktion tilbage i 2017. Og resultaterne vidner om, at vi har med et særdeles højt niveau af føl at gøre, som også er den klare intention med auktionen.

Sir Floresco suveræn vinder af den indledende runde

Føllene er i mellemtiden blevet 4 år gamle, og tre af dem kvalificerede sig direkte til søndagens finale, mens en vandt trøstefinalen og dermed sikrede sig en billet til finalen. Sir Floresco, som er efter Sir Heinrich og med Floresco til morfar, satte niveauet i den indledende runde og vandt suverænt med 93,4 point og alle karakterer over 9, herunder hele 9,5 for galop, ridelighed og kapacitet. Den ekstremt velgående og billedskønne unghest blev fremvist af spanske Moisés Jover Azuar, som til trods for, han kun har været en del af teamet i kort tid, formåede at kvalificere flere heste til årets championatsfinaler. Der blev dog byttet lidt rundt på rækkefølgen i finalen, hvor Sir Floresco sluttede på en flot fjerdeplads med topkarakterer igen for galop og kapacitet. Sir Floresco er kåret i Westfalen og blev ved kåringen udnævnt anden reservefløjhingst som 2,5-års og er ydermere kåret i Dansk Varmblod. Sir Floresco er avlet af Jan Wilms og ejes i fællesskab af Christianshaab og Helgstrand.


faretti

Billede: Faretti DWB og Mette Sejbjerg Jensen fra championatsfinalerne 2021.

Prishighlightet Faretti DWB vinder trøstefinalen

Mange husker uden tvivl det fantastisk velgående Franklin-afkom, der blev solgt for svimlende 1,1 million ved auktionen, og som sidenhen brillerede ved både føl- og hoppekåring med en titel som Årets Hoppeføl i Dansk Varmblod og en guldmedalje ved årets Eliteskue. Det underskønne hoppeføl er i mellemtiden blevet til en imponerende hoppe, der vandt årets trøstefinale med bl.a. 9,3 for trav og 9 for ridelighed. Faretti DWB er ud af en særdeles succesfuld kombination (Franklin/Don Frederico), som avler Henrik Hansen gentog året efter med Faretti II DWB, der også opnåede højeste hammerslag ved NIS-auktionen. Faretti DWB blev flot fremvist af Mette Sejbjerg Jensen og ejes i dag af Mette og Danni Havgaard.

Franklin har i år opnået status af Elitehingst i Dansk Varmblod på baggrund af egne og afkoms resultater. Han er fader til adskillige succesrige heste i sporten og ikke mindst avlshingste, mens han selv er på vej til at avancere til Grand Prix med Betina Jæger Jensen.

Læs mere om hans afkom her


rockabye

Billede: Rockabye S og Anne-Mette Strandby Hansen fra championatsfinalerne 2021.

Revolution-afkom med i toppen

Ret enestående formåede Helgstrand i år at få to hingste anerkendt som Elitehingste i Dansk Varmblod. Ud over Franklin kan Revolution nu også pryde sig med den flotte titel, som vidner om hans fantastiske evne til at videregive sine storslåede kvaliteter. Blandt de imponerende afkom er Helgstrands egen avlshingst, Rockabye S, som har den internationalt succesfulde Belstaff som morfar. Betina Jæger Jensen red Belstaff til flotte resultater, herunder til det prestigefyldte Verdensmesterskab i Tryon, USA, og han har sidenhen opnået stor succes med sin ejer og rytter, koreanske Dong Seon Kim internationalt.

Rockabye S slægter sin fader på i gangarter, sind og type, hvilket også resulterede i en 6. plads i finalen med 87,0 og herunder 9 for trav, 8,8 for galop og ridelighed. Hingsten er avlet af Sally-Ann Hjorth Schultz og ejet i fællesskab af Søren Grønborg og Helgstrand.

Læs mere om hans afkom her

unno josefine

Billede: Unno og Josefine Hoffmann fra championatsfinalerne 2021.

Unna og Josefine Hoffmann med i toppen

Sidst men ikke mindst har vi det velgående Vitalis-afkom Unna (morfar: Rock Forever), der med Josefine Dahl Hoffmann sikrede sig en fjerdeplads i den indledende runde med flotte 89,0 point og 9,5 for ridelighed, 9 for trav, galop og kapacitet. Josefine er en særdeles succesfuld rytter, der også red den 5-årige hoppe RGS Finest Alegra (Finest/Ampére) til en sejr i den indledende runde med imponerende 95,0 point og sluttede på en andenplads i finalen kun maginaler efter førstepladsen. Unna er avlet af Hendrik Schulte-Märter og Gretel Schulte-Buxloh og ejes af familien Kasprzak.

Nordic International Sales afvikles igen i 2022.


Stort tillykke til vinderne i ZyberRide-eventet Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour part 4, hvor de tre succesfulde UVM-deltagere Mette Sejbjerg Jensen, Maria Anita Andersen og Merita Hagrén fra Helgstrand Dressage har bedømt deltagerne. Der er både rosetter og fede præmier fra Kingsland på vej til vinderne.

Stort tillykke til vinderne

Deltagerne i Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour part 4 har kunnet dyste i to hesteklasser og en ponyklasse. Det blev Tine Thrane på Zackery, der med et flot resultat på 70,385 %, sikrede sig sejren og 4 stk. staldbandager samt 4 bandageunderlag fra Kingsland i Helgstrand Medium Tour1* (Hest).

I Helgstrand Small Tour1* (Hest) blev det Annika Buchholtz på Frankie-H, der med 73,148 % red sejren og en et Kingsland dressurunderlag og en hut i hus.

I Helgstrand Small Tour1 (pony) blev det Signe Lykke Brix på Natasja, der snuppede sejren samt en grooming taske, en taburet og et hønet fra Kingsland med 67,069 %.

Tillykke til de placerede

Udover de fede præmier fra Kingsland til vinderne, er der også ZyberRide-rosetter til top 3, som I kan se her nedenfor – stort tillykke til jer alle.

Helgstrand Medium Tour1* Hest
1. plads: Tine Thrane på Zackery
2. plads: Anne Trier på Querida
2. plads: Christina Karlsson på Torres
3. plads: Emilie Knudsen Brun på Kayan

Helgstrand Small Tour1* Hest

1. plads: Annika Buchholtz på Frankie-H
2. plads: Josephine Skov Buch på Kgs. Hørgaard Tornado
2. plads: Tine Thrane på Don Corleone
3. plads: Malene Bundgaard på Vesterdams Cashmira

Helgstrand Small Tour1 (pony)

1. plads: Signe Lykke Brix på Natasja
2. plads: Mathilde Lill på Nørlunds Lady Daniella
3. plads: Silje Moesby Ovesen på Hesselbjerges Aston Martin

Se alle resultater på zyberride.com. Præmier og rosetter sendes direkte til vinderne, når vi har fået deres adresser.

 

Dygtiggørelse frem for alt

ZyberRide er skabt af Helgstrand Dressage og Zibrasport Equest, og formålet med den online dressurportal er at give dig muligheden for at supplere din træning og fysiske stævneaktivitet (eller mangel på samme) med nye online muligheder. Ved at deltage i online events får du kvalificerede og konstruktive bedømmelser af dig og din hests/ponys præstationer, uden at I skal tage til en stævneplads.

Vores events byder på dressur-programmer på forskellige niveauer, hvor du bliver bedømt og får gode råd og kommentarer med fra nogle af dressursportens store profiler. ZyberRide skal ikke erstatte den fysiske stævnedeltagelse, men skal ses som et supplement til jeres træning, udvikling og stævnedeltagelse.


WhatsApp Image 2021 10 20 at 13.10.00

Billede: Hana Vášáryová og Filipa.
 

Efterspørgslen for kvalitetsdressurheste stiger fortsat, og Helgstrand er kontinuerligt på udkig efter succesfulde og talentfulde heste – lige fra ungheste til Grand Prix. Og med købet af den 12-årige westfalske hoppe, Filipa efter Fidertanz/Sandro Hit redet af Hana Vášáryová, har Helgstrand nu sikret sig endnu en succesfuld Grand Prix-hest. Hoppen blev som føl købt på den westfalske eliteauktion og har siden hun fyldte 4 år udviklet sig helt ekstraordinært.

Hun har opnået et væld af sejre og placeringer som unghest, på lilletursniveau og de seneste tre år har kun gået Grand Prix, endda på internationalt plan. Alt imens, at hun har vundet det tjekkiske dressurmesterskab tre gange og blev udnævnt Bedste Dressurhest i Tjekkiet. Under Hanas barsel har hoppen deltaget ved internationale junior rider-stævner med Johanka Vášáryová. Ved CDI-stævnet i Zakrzow opnåede hun imponerende 74%.

- Helgstrand Dressage har i mange år været indbegrebet af de bedste dressurheste i verden. Vi sætter stor pris på det topprofessionelle team og på samme tid deres empatiske tilgang, i særdeleshed Andreas selv og Dr. Ulf Möller fra Helgstrand Germany. Derfor glæder det os, at Helgstrand har købt Filipa, efter hun har været hos os i 12 år, fortæller Hana Vášáryová på vegne af DS Pelikán.

- Vi er rigtig glade for den tillid, som Hana og DS Pelikán viser os. Vores kunder efterspørger succesfulde og veluddannede heste, og derfor glæder vi os over, at vi fik denne mulighed. Vi gør rigtig meget ud af at finde det perfekte match mellem hest og rytter, og Filipa er en talentfuld og veluddannet hest, som vil passe til rigtig godt til mange af vores kunder, fortæller Andreas Helgstrand.

WhatsApp Image 2021 10 20 at 13.10.00 1

Billede: Hana Vášáryová og Filipa.  


European Championships Riesenbeck 2021

Billede: Ludger Beerbaum og Andreas Helgstrand på stævnepladsen Riesenbeck International. Foto: Pauline von Hardenberg. 

Endnu et stort mesterskab skal afholdes på det nyligt udvidede Riesenbeck International, når den europæiske elite i dressur og paradressur rejser til den spektakulære stævneplads, som er omkranset af den smukke skov Surenburg.

For mange i hesteverdenen er det velrenommerede Riesenbeck International synonymt med ridebanespringning og profiler som Ludger Beerbaum, der var vært for Longines FEI Europamesterskabet i springning i september i år.

Ved mesterskabet kunne det nyrenoverede Riesenbeck International fejre sin debut og for alvor slå sin status fast som én af Europas mest spektakulære stævnepladser. Velovervejede investeringer og et massivt fokus på rytter- og hestevelfærd er afgørende ifølge CEO Karsten Lütteken:

- Hvad enten vi er vært for dresser eller andre discipliner, gør vi alt, hvad der står i vores magt, for at sikre heste, ryttere og publikum de bedst mulige rammer. Velfærd er vores førsteprioritet og fundamentet for at kunne afholde fantastiske stævner i mange år. Derfor er vi meget begejstrede over at fortsætte vores gode samarbejde med FEI og over at kunne byde velkommen til topdressurryttere fra hele Europa i 2023.

FEI’s Europamesterskaber i Dressur vil finde sted midt inde i den smukke Surenburg-skov, hvor Riesenbeck International nu byder på flere udendørs stævnebaner, en indendørs stævnebane og 336 førsteklasses bokse, som er placeret lige ved siden af det officielle show office.

Publikum og deltagere kan se frem til eksklusiv spisning, udstillingsområder, shopping og andre førsteklasses faciliteter – for ikke at nævne store områder til parkering og læsning.

Den omfattende udbygning og modernisering af Riesenbeck International er sket efter opkøbet fra Global Equestrian Group tidligere i år. CEO i koncernen Andreas Helgstrand udtaler:

- Jeg har den dybeste respekt for hele team Riesenbeck, og som dressurrytter kan jeg slet ikke vente med at se, hvordan de tager FEI's Europamesterskab i dressur til et helt nyt niveau. Du skal være her midt inde i skoven for virkelig at mærke den unikke atmosfære. Man bliver overvældet af skønheden og hele Riesenbecks stævnemanagement, som dressurentusiaster nu også får mulighed for at opleve. Vi kunne ikke være gladere, tilføjer Andreas Helgstrand.

De eksakte datoer for FEI’s Europamesterskaber i dressur er endnu ikke fastlagt, men det vil sandsynligvis finde sted primo august 2023.


WhatsApp Image 2021 10 20 at 18.36.26

Billede: Patrik Kittel og Fiontini efter Fassbinder/Romanov. Foto: Eurodressage.

Fiontini er et velkendt navn i sporten – ikke kun pga. hendes fornemme titel som tredobbelt Verdensmester, men også som kandidat til det danske OL-hold under Andreas Helgstrand og sidenhen topplaceringerne under den svenske OL-rytter Patrik Kittel. Men ved et besøg hos Patrik har den internationalt succesfulde Grand Prix-rytter Anna Buffini forelsket sig i den yderst talentfulde hoppe, og Fiontini - der var ejet i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage - kan nu se en fremtid i møde i USA.

- Det tog mig kun få sekunder at forelske mig i hende, da jeg red hende første gang. Hun er en helt usædvanlig hest, men også utrolig sød. Hun har et stort hjerte, som er noget, der betyder rigtig meget for mig, når jeg kigger efter hest, fortæller Anna Buffini.

Amerikanske Anna Buffini har opnået stor succes både som U25-rytter og sidenhen som senior med Sundayboy efter Kennedy/Zevenaar, Wilton efter Jazz/Contango og nu FRH Davinia La Douce efter Don Frederico/A Jungle Prince. Blandt de seneste resultater hører en flot fjerdeplads i Grand Prix Special ved det 5-stjernede stævne CHIO Aachen i år.

Den 11-årige Fiontini kan fremvise et særdeles spektakulært CV med hele tre sejre ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterkab, flere unghestemesterskabstitler foruden talrige sejre og placeringer op til international Grand Prix. Patrik Kittel overtog uddannelsen af hoppen i foråret, da Andreas desværre måtte sande, at tiden ikke var til at uddanne en hest på det niveau med den stævneaktivitet, som det kræver. Patrik debuterede Fiontini i sommers og tog deres første internationale Grand Prix-sejr i Grote Brogel, hvorefter de red deres imponerende kür-program ved CHIO Aachen til 83,5%.

- På den ene side er jeg selvfølgelig utrolig trist over, at hun nu forlader stalden, fordi jeg virkelig er glad for hende. Hun er en verdensklassehest, og når jeg tænker tilbage på vores oplevelse i Aachen, får jeg selv nu gåsehud, når jeg genser vores ridt. På den anden side er jeg også klar over, at det er en del af gamet. Den nye ejer er rigtig heldig at få så god en hest, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de udgør det perfekte match. Jeg vil nyde de sidste dage sammen med hende, og jeg vil naturligvis ønske dem al mulig held og lykke i fremtiden, hvor jeg glæder til at følge dem på deres vej til succes, fortæller Patrik Kittel.

- Fiontini har skabt imponerende overskrifter, uanset hvad hun har deltaget i. Det er sjældent, at vi har heste af den kaliber i vores stald, fordi hun jo er så unik. Derfor er det også lidt med vemod, at vi nu siger farvel til hende, men jeg er sikker på, at hun får en fantastisk fremtid sammen med Anna. Hun fortjener en rytter, der tager hende hele vejen, og det kan Anna med hjælp fra hendes dygtige træner, Günter Seidel. Fiontini har været en fantastisk ambassadør for Helgstrands høje niveau af heste, og hun har i sandhed skrevet sig ind i Helgstrands historie, tilføjer Andreas Helgstrand.

Efter Annas erhvervelse af Fiontini kommer hoppen ikke til start ved World Cup Herning under Patrik Kittel, men selv planlægger hun første stævnestart i det nye år:

- Jeg glæder mig til at få hende hjem til USA og lære hende bedre at kende. Hvis jeg føler, at vi er klar, så er det min plan at starte det første stævne næste år i Wellington, fortæller Anna.

- Personligt er jeg meget imponeret over det, Andreas og hans team har skabt. Og derfor faldt det mig også naturligt at kontakte Helgstrand, da jeg søgte en ny hest. Det har været en rigtig god oplevelse hele vejen igennem og med så stort et udvalg øges sandsynligheden også for at finde det rigtige match. Og det betyder rigtig meget for mig, tilføjer Anna.

Fiontini er efter Fassbinder/Romanov, avlet af Henrik Hansen og var ejet i fællesskab af Stutteri EVO og Helgstrand Dressage. 

anna buffini

Billede: Anna Buffini og FRH Davinia La Douce. Foto: Shannon Brinkman.


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed