A11y.General.SkipToContent

Triumf ved Dansk Varmblods Hingstekåring: Viva Vegas Danish Dansk Varmblod Fløjhingst 2024 og Straight Horse Leonardo vinder af Aage Ravns Vandrepokal 2024

7. marts 2024

Vi er så stolte over, at årets Fløjhingst i Dansk Varmblod er ingen andre end vores Viva Vegas. Sammen med sin rytter, Mette Sejbjerg Jensen, har Viva Vegas udviklet sig utroligt meget og vandt også sin 35-dages test i Dansk Varmblod i efteråret 2023 med imponerende 892 point, og nu titlen som Fløjhingst, som dommerne tildelte med følgende begrundelse:

Viva Vegas er en imponerende funktionshingst med store rammer og passende hingsteformat. Han er højt stillet med en lang velplaceret skulder. Hingst har vist sig velovervejet med en særdeles god ridelighed. Han er let regulerbar og går med stor villighed og positiv energi. Han har en taktfast, smidig og energisk skridtbevægelse. Traven er smidig og rummelig med god skulderfrihed, aktion og bæring, og galoppen er ligeledes særdeles formelig, velbalanceret med en rigtig flot smidighed og op-ad-bakke-tendens.”

Viva Vegas er efter Viva Gold x Rock Forever I og han er opdrættet af ZG Bürgers, Anette & Simon Bürgers.

Vi er også super stolte over, at æren af Aage Ravns Vandrepokal for den bedste dansk avlede hingst tilfaldt Straight Horse Leonardo, som også blev tildelt en opdrættermedalje af sølv.

Mette Sejbjerg Jensen har også spillet en stor rolle i Leonards fantastiske udvikling, hvilket resulterede i en andenplads ved hans 35-dages test i Dansk Varmblod 2023 med 844,5 point og nu denne fantastiske præstation, som dommerne gav følgende kommentar til:

"Straight Horse Leonardo er en yderste vellineret, harmonisk og passende ædel hingst af fremragende type. Han er velrejst med en velformet hals og har han et særdeles flot hingsteudtryk. Under rytter har vi set ham velbalanceret med en positiv indstilling, en god energi og en særdeles god ridbarhed. Skridten er særdeles god, taktfast og rummelig. Traven er særdeles god og smidig og velbalanceret, og galoppen er også velbalanceret og rummelig med en god op-ad-bakke-tendens."

Leonardo er efter Lord Europe x Di Niro og opdrættet af Straight Horse Aps, som også er medejere af Leonardo.

Sammen med Viva Vegas og Straight Horse Leonardo blev yderligere 7 af vores hingste færdigkåret til avl i Dansk Varmblod:

Globall efter Global Player x Fürstenball - redet af Leonie Richter og opdrættet af Arnold Wegbuender.

Dommernes kommentarer:
"Globall er en storrammet, højtstillet, lidt sluttet hingst, med en lang skrå skulder og en velmarkeret manke, et velformet muskuløst kryds. Han har vist et særdeles godt temperament. Han er let ridelig og har en særdeles god taktfast og rummelig skridt. Traven er smidig, energisk og rummelig. Galoppen er taktfast, balanceret og let regulerbar."    

Galaxico efter Grand Galaxy Win x Samarant – redet af Maria Anita Andersen og opdrættet af Willem Klausing GbR.

Dommernes kommentarer:
"Galaxico er en harmonisk og højtstillet hingst med tilpas store kropspartier. Han har en passende lang hvælvet hals og en velformet overlinje. Hingsten arbejder energisk og villigt under rytter med en taktfast og særdeles rummelig skridtbevægelse. Traven er rummelig, regulerbar og med god albuefrihed, og galoppen er rummelig, energisk og velbalanceret."   

Proud James efter Jameson RS2 x Johnson – redet af Maxi Kira von Platen og opdrættet af Y.M.M. van Maasacker.

Dommernes kommentarer:
"Proud James er en harmonisk og tiltalende hingst af særdeles god type og med et godt hingsteformat. Han har en lang skrå skulder og en velformet, lidt kort, men meget velfungerende og smidig overlinje. Han har en taktfast, rummelig og energisk skridtbevægelse. Traven er smidig, kraftfuld og med god skulderfrihed og aktion i bagbenene. Galoppen er utrolig velbalanceret, rummelig og med stor skulderfrihed og god naturlig bæring."  

Sénégal de Fontaine efter Springbank VH II x Sezuan – redet af Pia Thomsen og opdrættet af Château de Fontaine.

Dommernes kommentarer:
"Sénégal de Fontaine er af særdeles god type og en passende ædelhedsgrad. Han er højtstillet med en velformet, velrejst hals og en velmarkeret manke. Skridten er særdeles god, taktfast og energisk og god rummelighed. Traven er rummelig, balanceret med god funktion og galoppen er rummelig, energisk og med god balance. Hingsten er særdeles ridelig og arbejder energisk og velvilligt."       

Opoque efter All at Once x Davino V.O.D. – redet af Mette Sejbjerg Jensen og opdrættet af Stal 104 BV

Dommernes kommentarer:
"Opoque er en kraftig funktionshingst med en lang og velmarkeret manke. Han har en stærk og velfungerende overlinje. Han skridter praktisk, taktfast og energisk. Traven er rummelig, spændstig og aktiv med stor albuefrihed, og galoppen er rummelig, velbalanceret og op-ad-bakke med god bæring."    

One to Remember efter Secret x Vivaldi – Redet af Eric Guardia Martinez and opdrættet af B. Lichtendahl and B.H.J. Peper.

Dommernes kommentarer:
"One to Remember er en højtstillet og kraftfuld hingst med et maskulint udtryk. Han er velmarkeret og har et passende lang tog velformet kryds. Hingsten har udvist en særdeles god ridelighed ved materialprøven. Han har en taktfast, rummelig og energisk skridtbevægelse. Traven er regulerbar og rummelig og med godt sving og god bæring. Galoppen er rummelig og med særdeles god balance og op-ad-bakke-tendens."   

Og sidst men ikke mindst, Parero efter Glock’s Toto Jt. X Negro – redet af Merita Hagren og opdrættet af T. Bergmans

Dommernes kommentarer:
"Parero er en storrammet og højtstillet hingst med et godt hingsteudtryk. Halsen er velrejst med en god forening mellem hoved og hals, og han har en lang skulder og et langt velformet kryds. Han er regulerbar og ridelig. Skridten er taktfast, smidig og energisk og så traver han rummeligt med stor albuefrihed, knæaktion, og galopperer særdeles rummeligt og velbalanceret med god op-ad-bakke-tendens."   

 

Sikke en stor ære – stort tak til alle som har været en del af rejsen hertil. Vi kunne ikke have gjort det uden jer!