Adskillige topheste har "trådt deres barnehestesko" i den præstigefyldte tyske dressurturnering, Nürnberger Burg Pokal for dressurheste i alderen 7-9 år. 2023 finalen, som hvert år afholdes i Internationales Festhallen Reitturnier Frankfurt, er netop afsluttet med en flot andenplads til vores fantastiske avlshingst Lord Europe med vores talentfulde tyske Helgstrand-rytter Leonie Richter. De sluttede finalen af med flotte 75,365%.
Derudover løb de med sejren i den lille Freestyle – St. Georges Special Kür med en samlet score på 9,5
Stort tillykke til Leonie og hele vores tyske team hos Helgstrand Germany!


Nürnberger Burg Pokal konkurrencen er for de 12 bedste unge dressurheste i Tyskland. Det er ofte starten på en succesfuld karriere for de 12 unge stjerner, som har kvalificeret sig gennem 8 kvalifikationsstævner igennem året. Vinderne af kvalifikationsstævnerne går direkte videre til finalen. Hertil bliver der suppleret med de 4 bedste toere i kvalifikationerne.
