Dette års Bundeschampionat er ovre, og det lykkedes team Helgstrand Germany at sikre hele tre medaljer - én i bronze, én i sølv og én i guld!
Vi havde kvalificeret hele 5 heste til dette års Bundeschampionat i tyske Warendorf, der samler alle de bedste tysk-avlede heste. Men det var vores 3-års hingste, som stjal showet for at lægge sig suverænt i front. Den ekstremt velgående Vogue efter Vitalis/De Niro, avlet af ZG Werth, stjal publikums opmærksomhed fra det øjeblik, han trådte ind på banen og vandt 3-års klassen suværent. Han blev redet af Leonie Richter til en totalscore på intet mindre end 9,1 i finalen og kunne dermed kalde sig Bundeschampion!
Der var tæt løb i finalen, men den gudesmukke Elastic måtte se sig slået af staldkammeraten Vogue. Med en samlet score på 9.0 i finalen løb Elastic og Maxi Kira von Platen med sølvet. Denne exceptionelle unghingst er efter Escolar/Dimaggio og avlet af Daniela Werheit-Wagemeyer.
Derudover kunne Leonie Richter høste endnu en medalje og denne gang på Total McLaren efter Totilas/De Niro. Den ekstremt udtryksfulde Totilas-søn er avlet af Ralf Knauf. De opnåede en samlet score på 8.8 i finalen.
Tidligere Helgstrand-hest Barcelo løb med titlen Bundeschampion for de 6-års
Derudover havde vi fornøjelsen af at gense Maxi Krafts Barcelo OLD (tidligere Atterupgaards Barcelo), som med sin nye rytter Tessa Frank red sig ind i alles hjerter og endte med at løbe med sejren i finalen. Det var en sand fornøjelse at gense Barcelo og se, hvor meget han har udviklet sig siden, han stod i stalden på Helgstrand. Stort tillykke til rytter, ejer og avler af Barcelo - sikke en succes. Barcelo er efter Bon Coeur med moder Atterupgaards Dicte, avlet af Stutteri Atterupgaard.