Sezuan har i dag afsluttet sin 10-dages test på Vilhelmsborg. Han fik følgende træningsbeskrivelse af avlsledelsen og træningslederen.

Opførsel i stalden: Ingen bemærkninger

Opførsel under rytter/gålyst: Meget let ridelig og samarbejdsvillig hingst, som er upåvirket af omgivelserne.

Skridt: Taktfast og rummelig.

Trav: Smidig, taktfast og rummelig med stor bæring, og god knæ- og haseaktion, samt god op-ad-bakke tendens.

Galop: Meget rummelig, velafbalanceret og smidig med god op-ad-bakke tendens.

Konklusion: 1-års avlsgodkendelse for 2012


Sezuan var i topform, da han i dag blev indsynet til 10-dages testen på Vilhelmsborg. Han viste sig dansende, velafbalanceret og med et køligt overblik i den store hal, under hans rytter Emma Ahlberg.

Vi håber på en vellykket 10-dages test, og glæder os til at få ham hjem igen, så han kan få en velfortjent ferie.


Zonik er i dag blevet endelig kåret i Dansk Varmblod og blev fløjhingst i hans hold for 4-årige hingste. Han blev ligeledes tildelt opdrættermedalje i sølv, og fik også tildelt Aage Ravns vandrerpokal. Zonik har vist sig overlegent under rytter, alle dagene under hingstekåringen i Herning. Det er en hingst vi har store forventninger til i fremtiden, og vi glæder os til at følge hans udvikling i fremtiden. 


Hingstekåringen i Herning er i fuld gang. Zonik og Sir Donnerhall II opnåede i torsdags endelig kåring i Dansk Varmblod. Vores fantastiske unge hingst Sezuan, blev ligeledes kåret i går, og skal i dag søndag kæmpe med de andre 3-årige hingste, om at blive præmiehingste og fløjhingst. 

I unghestechampionatet har Andreas igen i år givet konkurrenterne baghjul og vundet med Møllegårdens Pas Partout med flotte 943 point. De opnåede bl.a. 10 i trav og ridelighed og 9,5 i kapacitet. Marianne har også leveret et rigtig flot resultat med Shakiro Pilekær, de blev placeret som nummer 4 med 900 point. De fik også et flot 10-tal af dommerne for skridten, og 9,5 i galop og kapacitet. 


Herunder video af den 4-årige hingst Zonik, som vi er ved at forberede til den endelige kåring i Herning. Vi glæder os til at fremvise ham i Herning.


Vi har netop indgået ny sponsoraftale med Horse Square omkring de unikke kvalitetsprodukter fra Carr & Day & Martin. Vi ser frem til samarbejdet, og glæder os til fremover at bruge de gode produkter til hestens pleje og vedligeholdelse af læder.


Helgstrand Dressage har indgået samarbejdsaftale med Victoria E. Vallentin. Ponyen, guldmedalje-hoppen Clair SPR, er gennem et stykke tid blevet afprøvet af Victoria på Vilhelmsborg, Århus. Den 6 års pony skal blive på Vilhelmsborg til videre uddannelse. Den har allerede vundet flere gange ved distriktsstævne med 77 procent. Vi ser frem til at følge ekvipagen på stævnepladserne.


kattekongeI den forgangne weekend præsterede Andreas at blive kåret som kattekonge ved fastelavnsfesten på Snorgårdens rideklub. En flot præstation, som vi på Helgstrand Dressage er utroligt stolte over. Snorgårdens rideklub er den lokale rideklub, hvor William og Alexander går til ridning en gang om ugen.


Video af den 3-årige hingst Sezuan, som vi stiller til kåring i Herning 2012. Vi glæder os rigtig meget til at fremvise ham i Herning, her kan I se et lille udpluk af, hvad han har at byde på.


Det var med blandede følelser, da vi i fredags tog afsked med staldens sorte stjerne, UNO Donna Unique. Hun er en hest, som har betydet utrolig meget for os de seneste år. Hun har trods sin unge alder, leveret en perlerække af fantastiske resultater. I 2009 var hun vinder af unghestechampionatet i Herning og sølvvinder ved UVM i Verden. I 2010 blev hun guldvinder ved UVM i Verden, vinder af Scandinavian Open i Falsterbo, og ligeledes vinder af DRF's dressurchampionat for 6-års heste. Senest brillerede hun ved Youngster Cup på Vilhelmsborg, hvor hun også vandt og opnåede 79,21% i Prix St. George.

Hun har igennem den seneste tid udviklet sig helt enormt, og udøver de sværeste Grand Prix øvelser i utrolig høj klasse. Hun er en hest som helt sikkert vil kunne blande sig i verdens top 3 i fremtiden. Det kan måske også for nogen virke mærkeligt, at vi vælger at sælge denne klassehest. Men da vi er en virksomhed, der lever af at uddanne og sælge heste, så vi, at det var den mest fornuftige beslutning. Vi ønsker selvfølgelig de nye ejere Edwin Kohl og Arlette Jasper-Kohl og selvfølgelig Donnas nye rytter Patrik Kittel, alt mulig held og lykke med hende i fremtiden.

131183 abo 04 IMG 9049 small


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed