+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00


Det varer ikke længe, før det prestigefyldte verdensmesterskab finder sted i Tryon i North Carolina i USA og nu er der endelig sat navne på de heste og ryttere, der skal deltage fra Danmark og Spanien. Vi er stolte over, at både Severo og Betina er blandt de udvalgte.



Verdensmesterskaberne finder sted fra den 11.-23. september 2018 og anses som en af ridesportens største begivenheder. Af den grund er vi selvfølgelig utrolig stolte over, at både Severo og Deep Impact samt Betina og Mane Stream Belstaff skal med. 



Det danske dressurhold består af: 


Betina Jæger Jensen og Mane Stream Belstaff
Anders Dahl og Selten HW


Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy


Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack




Som Dansk Ride Forbund skriver, er det et utrolig stærkt hold, der i år er sat til at skulle repræsentere Danmark og derfor er målsætningen også klar - der bliver redet for medaljer til Danmark.



Det spanske hold består af:



Severo Jurado og Deep Impact

Beatriz Ferrer Salat og Delgado

Juan Matute Guimón og Quantico Ymas

Claudio Castilla og Alcaide



Fra Helgstrand skal lyde endnu et stort tillykke med udtagelsen!

Victoria og Ludwig udtaget til EM

Nu har landstræneren også sat det hold, der skal repræsentere de danske faner blandt U25-rytterne til Europamesterskaberne i Holland, som løber fra den 15. til den 17. august. Med på holdet er Victoria og Ludwig der Sonnenkönig. Dermed består det danske hold af følgende kombinationer: 

Michala Mejlgaard Jensen og Trebiz
Nanna Skodborg Merrald og Sådan Q
Sille Engermann og Darius
Victoria Vallentin og Ludwig der Sonnenkönig

Det er et meget stærkt hold, og Elite Koordinator & Chef d’Equipe Helle Krasnik Trolle udtaler, at ambitionen er en medalje. Stort tillykke med udtagelsen!


Vores avlshingst Valverde efter Vitalis/Ampere har netop vundet kvalifikationsrunden i Westfalerchampionatet i den tyske by, Münster med Eva Möller i sadlen.



Valverde var flyvende i dagens Reifpferdeprüfung for 4-års hingste og må i den grad sige at have imponereret dommerne med sine store taktfaste gangarter og helt exceptionelle eksteriør. Han blev flot fremvist af vores tyske rytter, Eva Möller.



Den endelige vinder af Westfalerchampionatet findes på søndag, og herefter vil forbundet nominere de heste, der skal deltage ved det prestigefyldte Bundeschampionat i Warendorf. 



Valverde opnåede i dag en samlet karakter på 9,0 med følgende karakterer:



Skridt: 8,5 

Trav: 9,0

Galop: 9,5

Uddannelse: 9,0 

Eksteriør: 9,0 


Se alle resultaterne fra Westfalen-Woche her





Kort inden dette års unghesteverdensmesterskab har Canada nu sikret sig endnu en lovende dressurhest, nemlig den 7-årige hanoveranervallak, Feodoro efter Fürstenball x Rosario, som vandt den indledende runde til UVM sidste år for 6-års. 



Der investeres rigtig mange penge i dressurheste verden over og med dette køb har den canadiske virksomhed Nexolia, et investeringsselskab med fokus på vedvarende energi-projekter, sikret sig endnu en lovende hest til samlingen.



- Feodoro er endnu en i rækken af fantastiske heste fra Helgstrand Dressage. Da jeg så ham for første gang i forbindelse med UVM sidste år, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at her var endnu en fremtidig stjerne, fortæller Vicky Lavoie, indehaver og stifter af Nexolia. 


Dette års UVM nærmer sig og ser man tilbage på de resultater, som Feodoro opnåede sidste år, er forventningerne til hans præstationer i år selvsagt skyhøje. Feodoro er en udsædvanlig velgående vallak med et stort potentiale. I den indledende runde sidste år opnåede han intet mindre end 10 i skridt, 9,2 i galop og kapacitet og sluttede med et gennemsnit på imponerende 9,02 sammen med Simone. 


- Vi er utrolig glade for, at Vicky har købt denne helt særlige vallak. Han har uden tvivl en meget lovende fremtid og vi kunne umuligt ønske ham et bedre sted. Vicky har valgt at lade Simone ride Feodoro igen i år og det glæder vi os over, siger Andreas Helgstrand. 


- Vi er så glade for, at Simone har sagt ja til at fremvise ham igen, og vi ser frem til at opleve dem i Ermelo. Dette er den tredje hest, som vi har købt hos Helgstrand og jeg kan ikke vente med at få ham hjem til Canada, så jeg kan lære ham endnu bedre at kende, fortæller Vicky.


Købet af Feodoro er endnu et step på vejen til at sikre Canada nogle af de bedste heste til fremtidige stævner.

- Andreas har hjulpet os rigtig meget og det er takket være ham, at vi har valgt at investere i heste. På anbefaling af Andreas valgte vi også at investere i to topføl, ét ved Nordic International Sales sidste år og endnu ét i år. Dette er endnu et vigtigt step i ønsket om at realisere vores mål, fortæller Vicky og tilføjer; vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde mellem Helgstrand og Nexolia i vores ønske om at købe og markedsføre topheste. 



Feodoro flytter til sit nye hjem umiddelbart efter Ermelo og derefter er planen, at Vicky og Feodoro rejser til Helgstrand Dressage US i Wellington for at ride med ved de mange stævner. 


Feodoro og Simone Pearce.




Ryttere og heste er netop hjemvendt efter et forrygende CHIO Aachen. Hele tre ryttere fra Helgstrand Dressage havde kvalificeret sig til at ride til det prestigefyldte stævne, hvor verdenseliten hvert år mødes for at ride om de flotte titler.



Konkurrerer mod verdenseliten

Betina og Victoria var blandt de første, der ankom til det imponerende anlæg og efter et veloverstået vettjek var de klar til at indtræde det flotte stadion. Startlisten for Grand Prix var spækket med store profiler som Isabell Werth og Dorothee Schneider og måske derfor var det to yderst fokuserede ryttere, der red på banen. Men hurtigt viste det sig, at formen var i top og både Betina og Mane Stream Bellstaff samt Victoria og Ludwig der Sonnenkönig leverede begge toppræstationer, som blev belønnet med hhv. 70,457% og 71,043% i onsdagens Grand Prix.



Se resultaterne fra Grand Prix her


Torsdag var der hviledag for CDI4 og især Belstaff havde brugt dagen fornuftigt på at lade op til den svære Grand Prix Special. Betina og Belstaff havde rigtigt fundet rytmen og styrede sikkert ind på en 3. plads med 71,340%. Victoria og Ludwig startede rigtig godt ud, men desværre gav piaffen lidt udfordringer, som desværre kom til at koste parret dyrt.



Se resultaterne fra Grand Prix Special her


Deep Impact lever op til sit navn



Efter et veloverstået vettjek var Severo og Deep Impact klar til at indtage det flotte anlæg til CHIO Aachen. Parret lagde ud med den 5-stjernede Grand Prix i Nations Cup, hvor de sluttede på en 11. plads med 74,161%. Efter en veloverstået hviledag fredag, red de på banen i lørdagens Grand Prix Special, hvor Deep Impact formåede at leve op til sit navn og red sig ind på en 9. plads med imponerende 74,872%. 



Se resultater fra Grand Prix her

Se resultater fra Grand Prix Special her  



Til søndagens kür var niveauet endnu engang skruet op og det ene verdensklasse ridt afløstes af det næste. Severo og Deep Impact dansede sig gennem deres teknisk stærke program, som både bød på et fabelagtigt travprogram og de famøse etterchangementer ad midterlinjen med bare én hånd. Bedre slutning kunne man næsten ikke ønske sig, da Severo og Deep slog deres egen personlige rekord og sluttede på en 8. plads med 81,113%.



Se resultater fra Grand Prix Freestyle her



Danmark sikrer sig en 3. plads i Nations Cup



Ikke bare Severo gjorde sig positivt bemærket i Nations Cuppen – også det danske hold red sig til flotte placeringer og sluttede samlet set på en flot 3. plads. Det danske hold bestod af Daniel Bachmann Andersen og Blue Horse Zack, Anders Dahl og Selten HW, Anna Zibrandtsen og Arlando samt Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, hvor både Arlando og Cassidy har haft en tilknytning til Helgstrand Dressage. 

- Store ambitioner kræver de bedste heste. Og at se både Arlando og Cassidy levere så flotte ridt i Aachen gør os stolte. At Cathrine og Cassidy tilmed opnår titlen som mest vindende hest til CHIO Aachen, sætter bare prikken over i'et. Desværre gik Arlando ikke med i specialen, men vi håber, han snart er på toppen igen, siger Andreas. 




>> Hvordan er det at være med som groom til de store stævner? – Horse2Rider fik en lille snak med Mikkala under stævnet - læs med her


Pressemeddelelse

Waterland Private Equity (”Waterland”) indgår partnerskab med Helgstrand Dressage A/S (”Helgstrand Dressage”), der er en af verdens førende ridesportsvirksomheder med moderne salgs- og træningscentre i Vodskov ved Aalborg og Wellington, USA, og flere end 70 medarbejdere. Waterland indtræder som majoritetsaktionær i Helgstrand Dressage og gennemfører dermed den første investering i Danmark efter åbningen af Waterlands kontor i København i august 2017.

Siden etableringen i 2008 har Helgstrand Dressage skabt en succesfuld international virksomhed med salg til flere end 35 lande og en omsætning i niveauet 400 mio. kr. svarende til en vækst på over 30% i forhold til sidste år og en gennemsnitlig årlig vækst på over 25% de seneste fem år. Virksomheden køber, udvikler, træner og videresælger dressurheste i verdensklasse og har gennem årene opnået en række internationale sejre og placeringer, herunder otte medaljer ved VM og seks ud af 18 finalepladser ved det seneste OL i 2016. Den hastige vækst og positive udvikling er drevet af virksomhedens anerkendte brand og en struktureret tilgang til hele værdikæden – fra identificering og indkøb af de mest lovende heste over træning i nye og førende faciliteter af ryttere i verdensklasse til en professionel salgsorganisation og et dybt og bredt udbud af dressurheste på det højeste kvalitetsniveau. Med Waterland som medejer skal den stærke markedsposition udbygges med en ambition om at skabe verdens førende ridesportsvirksomhed.

”Vi har skabt en virksomhed, som har mere end fordoblet omsætningen de seneste to år og opbygget et enestående omdømme i en branche med attraktive udviklings- og vækstmuligheder. Vi vil udnytte disse muligheder og accelerere fremgangen i samarbejde med Waterland, som kan bidrage med kompetencer, kapital og indgående erfaring med fritids- og luksussegmentet samt opbygning og professionalisering af vækstvirksomheder med globale ambitioner,” siger Andreas Helgstrand, stifter og administrerende direktør i Helgstrand Dressage.

”Det har været en fornøjelse at samarbejde med ledelsen og de professionelle medarbejdere hos Helgstrand Dressage siden etableringen for ti år siden. Forretningen har udviklet sig fra idestadiet til en moden vækstvirksomhed, som nu er klar til næste fase og et værdiskabende partnerskab med Waterland. Hele holdet hos Helgstrand Dressage kan være stolte over den imponerende udvikling,” siger Niels Heering, bestyrelsesformand i Helgstrand Dressage.

Det globale marked for dressurheste udgør flere milliarder euro, og dressursporten er i rivende udvikling. Størstedelen af Helgstrand Dressage’s omsætning skabes i dag i Europa, og med afsæt i virksomhedens stærke globale position og brand skal tilstedeværelsen udvides til flere attraktive markeder i de kommende år for at vinde markedsandele og blive førende på verdensplan.

”Helgstrand Dressage er en fantastisk virksomhed med spændende vækstmuligheder, som vi glæder os til at forfølge i de kommende år i partnerskab med ledelse og medarbejdere. På ganske kort tid har Helgstrand Dressage skabt en meget veldrevet, respekteret og lønsom forretning, som udgør en stærk platform for videreudvikling og konsolidering i et fragmenteret og særdeles attraktivt marked. Vi ser frem til at bidrage med vores praktiske erfaring og målrettede investeringer i den eksisterende forretning samt drive nye markeder og interessante opkøbsmuligheder i tråd med vores strategi om at accelerere væksten organisk og gennem opkøb,” siger Kaspar Kristiansen, Managing Director, Waterland Norden.

Helgstrand Dressages daglige ledelse fortsætter uændret. Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

Fra venstre: Marianne Helgstrand, Andreas Helgstrand, Kaspar Kristiansen

helgstrand-waterland

Fra venstre: Andreas Helgstrand, Kaspar Kristiansen

helgstrand-waterland-1


Den endelig udtagelse til unghesteverdensmesterskabet i Ermelo for Tyskland har netop fundet sted i Warendorf og med yderligere 4 udtagne heste, er det nu i alt 11 heste fra Helgstrand Dressage, der skal deltage i det prestigefyldte unghesteverdensmesterskab fra den 2.-5- august.

- Kandidaterne til dette års UVM i Tyskland var virkelig stærke og bare det, at vi kunne kvalificere vores heste til 2. runde var en sejr i sig selv. Vi er utrolig stolte over, at det lykkedes os at få udtaget tre heste og så især når der er tale om nogle af nutidens stærkeste avlshingste, som vi kan tage med, fortæller Andreas Helgstrand.

Følgende heste skal repræsentere Tyskland ved UVM:

  • Revolution efter Rocky Lee/Rouletto - Andreas Helgstrand
  • D'Avie efter Don Juan de Hus/Londonderry - Severo Jesus Jurado Lopez
  • Ferrari OLD efter Foundation/Hotline - Andreas Helgstrand

Dertil kommer den nyindkøbte hingst, Devonport efter Dancier/Ravallo, der er købt i partnerskab mellem Stutteri EVO og Helgstrand – læs nyheden her

Simone udtaget med 3 heste

Vores australske rytter, Simone Pearce er udtaget med vinderen af DRF-championatskvalifikationen i Billund, Foundator efter Foundation/Samarant. Derudover skal Simone også ride den 5-årige Lindballe's Just Perfect efter Johnson/De Niro samt den 7-årige vallak, Feodoro efter Fürstenball/Rosario, som hun også red til UVM sidste år. Det er nu fjerde år i træk, Simone repræsenterer sit hjemland.

4 heste under danske faner

Blandt de heste, der skal repræsentere Danmark finder vi championatsvinderen i Herning, den 5-års Zhaplin Langholt efter Zonik/Stedinger med Andreas Helgstrand i sadlen, den 5-årige Straight Horse Ascenzione efter BH Zack/BH Don Schufro med Victoria Vallentin og som reserve for de 5-års har vi endnu en hest fra Straight Horse, nemlig Straight Horse Sezuanna efter BH Zack/BH Don Schufro, som rides af Kenneth Damgaard. Blandt de 6-års er avlshingsten Atterupgaards Botticelli efter Bennetton Dream/Caprimond E.H. med Severo Jurado Lopez, der var UVM-finalist sidste år samt Stenagers Wyatt Earp efter Wilkens/Sandro Hit med Kenneth Damgaard. UVM finder sted i den hollandske by Ermelo fra den 2. til den 5. august 2018.

Den nyindkøbte 5-årige Davenport efter Dancier/Ravallo

devonport

 


Tyskland er om nogen kendt for at have kvalitetsheste og da Helgstrand Dressage var i Warendorf til den endelige udtagelse til unghesteverdensmesterskabet for Tyskland, sikrede Helgstrand Dressage sig endnu to lovende stjerner til fremtiden.

Bundeschampionatsvinderen og avlshingsten Devonport

Hingsten Devonport efter Dancier/Ravallo er et kendt navn i de tyske avlerkredse og til trods for hans unge alder, har han allerede opnået mere end de fleste.

Devonport er netop blevet udtaget til at gå unghesteverdensmesterskabet i Ermelo i august blandt de 5-årige. Men dette er blot det seneste resultat i rækken. Hingsten har sammen med den tyske rytter, Rieke Schnieder, vundet adskillige sportstest, championater, herunder opnåede han bronze til hannoveranerchampionatet som 3-års i Verden og i 2017 vandt han tilmed det tyske bundeschampionat i Warendorf med et gennemsnit på imponerende 9,1.

Hingsten er udstyret med tre helt fantastiske gangarter, et dejligt temperament og hans ridelighed er ikke til at tage fejl af – han imponerer både under den daglige træning samt på stævnebanerne. Derudover er han en utrolig billedskøn hingst, der tiltrækker alles opmærksomhed.

Devonport er avlet af Christine Miesner og er købt i partnerskab mellem Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

devonport

Fürstenball-hoppe og UVM-reserve

Fiesta Danza OLD er navnet på den 6-års hoppe, som Helgstrand Dressage netop har erhvervet sig. Hun er endnu et fantastisk afkom efter den prægtige hingst, Fürstenball, der selv har mange imponerende resultater. En topafstamning uden lige, som den unge hoppe til fulde lever op til med flere championatssejre, herunder vandt hun bl.a. championatet for 5-års i Oldenborg. Fiesta Danza gik også med i finalen til bundeschampionatet i Warendorf for 5-års, ligesom hun også vandt kvalifikationen til bundeschampionat i år. Hoppen må siges at fortsætte sin sejrsgang, idet hun netop er blevet udtaget som reserve til UVM 2018 i Ermelo.

Fiesta Danza OLD er avlet af Johannes Westendarp og er købt i partnerskab mellem Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

fiesta-2

fiesta-3


Det har været en nervepirrende dag på Vilhelmsborg, hvor den anden og endelige udtagelse til det prestigefyldte unghesteverdensmesterskab i Ermelo fandt sted i det flotteste vejr.

Turen gik i dag til Vilhelmsborg, hvor den endelige udtagelse fandt sted. Alle hestene viste stort overskud til trods for, at solen bagede fra en skyfri himmel. Alt i mens den ene hest efter den anden kom igennem FEI’s program steg spændingen og da deltagerlisten til dette års UVM endelig blev frigivet, var jublen ikke til at tage fejl af blandt ryttere, avlere og det øvrige publikum, der var mødt op.

Fra Helgstrand Dressage gik følgende heste videre:

5-års:

Zhaplin Langholt og Andreas Helgstrand
Straight Horse Ascenzione og Victoria Vallentin

Reserve:
Straight Horse Sezuanna og Kenneth Damgaard

6-års

Atterupgaards Botticelli og Severo Jurado Lopez
Stenagers Wyatt Earp og Kenneth Damgaard

Også i år ser det rigtig lovende ud for Helgstrands deltagelse ved UVM. Sidste år gik i alt 10 danske heste i finalerne, hvoraf Helgstrand tog hele 3 medaljer med hjem:

Severo og Fiontini vandt guld
Andreas og Ferrari OLD vandt sølv
Severo og Quel Filou vandt bronze

Den 3. juli finder vi så ud af, hvilke heste fra Helgstrand, der forhåbentlig kommer til at repræsentere Tyskland under UVM.

3 heste under den australske fane

Helgstrands heste rider ikke alene under danske og tyske faner, men også det australske, når Simone skal repræsentere sit hjemland med Feodoro efter Fürstenball/Rosario, Lindballe's Just Perfect efter Johnson/De Niro samt Foundator efter Foundation/Samarant, som hun netop har vundet kvalifikationsrunden til DRF's championat på i Billund.

 


Hos Helgstrand Dressage er der ikke alene fokus på udtagelse til unghesteverdensmesterskabet i Ermelo denne sommer, men også kvalifikation til finalerne i DRF’s unghestechampionat i uge 41, hvor den forgangne weekend bl.a. bød på kvalifikationsstævne i Billund samt landsstævne i Hjallerup.

Dansk Ride Forbunds championater for ungheste har til formål at finde årets bedste 4-, 5- og 6-års heste inden for både dressur og spring. Således fandt det andet kvalifikationsstævne for dressur sted i den forgangne weekend, hvor Helgstrand også var afsted.

4-års domineret af Sezuan-afkom

I lørdagens 4-års klasse leverede alle heste toppræstationer, som resulterede i, at Helgstrand løb med 8 ud af de 10 bedste placeringer. I front har vi avlshingsten, Tørveslettens Sylvester efter Sezuan/Stedinger, hvis mor er Tørveslettens Stamina, der er tidligere guldmedaljehoppe og succesrig Grand Prix-hest med Andreas i sadlen. Sezuan var generelt lidt af en fællesnævner i klassen, hvor bl.a. også Elverhøjs Raccolto og Queenparks Wendy er efter denne hingst.

1. Eric og Tørveslettens Sylvester
2. Thomas og Flashdance TN
3. Meike og Elverhøjs Raccolto
4. Søren og Queenparks Wendy
5. Mette og Skovens Tzarina
6. Cristian og Shakespeare Fly
7. Mette og Atterupgaards Miley
9. Søren og Fleur Royal

Se alle resultater her

Sejr til Simone og Foundator

I søndagens championationskvalifikation for de 5-års red Simone og Foundator sig til en sejr med bl.a. 9,4 i galop, 9,2 i kapacitet og 9 i trav. 3. pladsen indtog Thomas og Silverstone Melody og på 4. pladsen har vi Eric og I'Actrice VDL.

Se alle resultater her

Springbank sejrer i Hjallerup

Også i Hjallerup fik de en flyvende start, hvor Anne-Marie vandt fredagens Intermediare II med 69,43% på Diva Unik og Carina vandt PSG med imponerende 72,41% på Springbank VH. Springbank VH, der også har været særdeles succesfuld med Andreas i sadlen og som er helbror til avlshingsten, Springbank II VH.

I søndagens PSG blev det til endnu en sejr til Carina og Springbank VH med flotte 71,228%.

Også Severo og den tredobbelte verdensmester, Fiontini, var til start, eftersom parret skal kvalificere sig til at ride de højere klasser. Parret red begge deres MB0 til over 80%.

Se alle resultater her

Severo og Fiontini samt Carina og Springbank VH

36087706 1923180614405857 5756025315088400384 n




Moderne teknologi gør, at vi nu kan teste for flere sygdomme end hidtil og det har den seneste tid sat fokus på den meget sjældne genfejl, Warmblood Fragile Foal Syndrome - også kaldet WFFS.

Eftersom vi oplever, at vores avlere ønsker viden om, hvorvidt vores hingste bærer genet, har vi allerede fået testet vores hingste i Danmark og nu også vores hingste hos Helgstrand Germany i Hagen.
 

Følgende hingste er fri for WFFS: 


Don Deluxe
Kremlin MD

So Unique

Valverde
 

Følgende er bærere af WFFS:


For Sure

Jovian


Der er allerede racer som Friser og Quarter horses, hvor man har registreret genfejl og derfor er det ikke unaturligt, at der nu også påpeges en genfejl hos varmblodsheste. Derfor bør man ikke betragte heste med WFFS-genet som syge, men blot have fokus på ikke at kombinere to heste i avlen, der begge bærer genet. 



Det handler om at bevare de bedste heste i avlen og derfor opfordrer vi blot hoppeejerne til at få testet deres hopper og såfremt hoppen testes positiv for WFFS, bør den ikke tilføres hingste, der også er bærere af WFFS-genet.



Er der spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til vores avlseksperter:



Lene Birkemose

Tlf.: 22 57 44 11

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Christian Springborg

Tlf.: 41 47 50 00

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jesper Bisgaard Nielsen

Tlf.: 26 29 43 05
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15