Helgstrand Dressage dominerer endnu engang resultatlisterne. Denne gang er det ved landsstævnet i Aalborg Rideklub. Fredagens Prix St. George klasse blev vundet af Anna og N.O.H's Daijoubo med 69,56%, lige efter på 2. pladsen kom Andrea og Geisha med 69,12%. I dag har der været afviklet 1. afdeling af Bundgaard Byg Cup Intermediare I, Marianne og Sitana vandt klassen med flotte 71,05%, Andrea og Geisha blev placeret som nummer 3 med 68,86%. I morgen går det løs med Intermediare I kür. I dagens højeste klasse Intermediare II, som bliver afholdt som åbent jysk mesterskab, lagde Thomas og Nintendo sig i spidsen, og vandt klassen med 69,56%. Dagens sidste klasse var en MA1, hvor Anna blev placeret som både nummer 2 og 3, med henholdsvis Daijoubo og Ronaldo med pointene 68,05% og 67,68%.


Dette års hingstefremvisning og åbent hus, var endnu engang en kæmpe succes. Aldrig har vi haft så mange besøgende. Vi er utrolig stolte og beærede over at så mange interesserede støtter op, og det gav også en fantastisk stemning i hallen. I løbet af de næste par dage vil der blive lagt videoer på af de forskellige hingste. TV2 Nord var også forbi, og bragt i går et lille indslag fra dagen, klik på nedenstående link, for at se indslaget, det er cirka 18 minutter inde i programmet. Vi glæder os allerede nu til igen til næste år at kunne åbne dørerne og byde velkommen til fremvisning af hingstekollektionen.

Indslag fra TV2 Nord


I morgen den 13. april kl. 13.00 starter vores hingstefremvisning, hingstene fra Helgstrand Dressage og Støvring Hingstedepot vil blive fremvist, og der vil ligeledes blive fremvist enkelte føl. Vores sponsor Equsana vil ligeledes være til stede, sammen med DLG-Tele. Man vil have mulighed for at få en snak omkring mobiltelefoni, og der vil ligeledes være en Samsungkonsulent som vil fremvise de nyeste terminaler fra Samsung.

Efter hingstefremvisningen vil snoren til vores nyeste byggeri blive klippet, og det vil blive indviet, så alle interesserede kan få mulighed for at se de nye faciliteter. Efterfølgende vil der være avler/rytterbal med helstegt pattegris og levende musik. Vi glæder os helt vildt til at kunne byde velkommen, og håber på at vi får en fantastisk dag, alle er velkomne. 

 


Ved dagens efterkåring i Dansk Varmblod er den 3-årige hingst Fennovanck PP som er efter Uphill og med Münchhausen som morfar blevet kåret i Dansk Varmblod, Fennovanck er ligeledes kåret i det hollandske avlsforbund KWPN. Den 5-årige hingst Floricello er ligeledes blevet kåret i dag, Floricello er efter Florencio med Dormello som morfar. Vi glæder os til også at kunne fremvise disse 2 dejlige hingste for publikum på lørdag, ved vores hingsteshow.

Floricello


TV2Nord sendte i går en udsendelse om Helgstrand Dressage, man kan se udsendelsen på linket herunder, det kommer cirka 13 minutter inde i programmet.

TV udsendelse fra TV2Nord


Joachim Thomsen kom som en komet ind på den danske og internationale dressurscene sidste sommer med Akeem Foldager. Parret vandt sølv ved DM på Broholm og en måned senere vandt de Grand Prix-klassen i Falsterbo. Akeem Foldager, der ejedes af Patricia Florin har stået på salgslisten siden han kom i stalden hos Rune Willum og Joachim Thomsen. Og derfor har det været debatteret, hvor længe den talentfulde vallak kunne forblive på danske hænder. De spekulationer er nu til ende, idet Hanni Toosbuy Kasprzak, Patricia Florin og Andreas Helgstrand deler ejerskabet af den fantastiske danske vallak. Og målet er klart: en plads på EM-holdet til sommer på hjemmebanen i Herning.

Jeg glæder mig helt vildt!

Begejstringen over Akeem Foldager lyser ud af Andreas Helgstrand, mens han står med den imponerende vallak ude i solen foran Møgelmosegaard. – Han giver så flot et billede og det er en hest som er udstyret med en helt unik passage og piaffe, indleder Andreas.

- Jeg fik tilsendt en video af Akeem Foldager fra Patricia Florin og Bjarke Laustsen, da Joachim debuterede på ham i Grand Prix i Sverige for et år siden. Bjarke Laustsen driver en dressurstald, rehab-center og hingstestation Gunnarlunda i Sverige, hvor Patricia selv har uddannet Akeem op til Grand Prix. – På daværende tidspunkt var min økonomiske situation ikke til at købe ham. Næste gang jeg ser ham er med Joachim til DM og det var vildt flot. Jeg havde da også kunder med til hesten, men Bjarke stod fast på prisen, og derfor blev der ikke noget ud af de handler, fortæller Andreas.

Han har dog konstant haft kontakt til Patricia og Bjarke, og de enedes om, at Andreas igen skulle prøve at ride Akeem Foldager. - Det må være ligesom de gamle cirkusheste, ler Andreas, for da han sad i sadlen på hesten blev han igen helt tændt på at være med i topkampen. – Jeg blev mindet om, at det var det her, lige det at ride Grand Prix på en hest af den her kvalitet, der startede det hele for mig. Jeg har mange fantastiske, yngre heste, som jeg nyder at ride hver dag, men nu er vores forretning kommet til et punkt, hvor der igen må være tid til mig og min sport, forklare Andreas. Der er meget få heste af denne kaliber, så da Patricia og Bjarke ville være med i denne satsning sammen med Hanni, som har hjulpet og støttet mig på mange måder gennem flere år, så var der pludselig en mulighed for mig til igen at ride med, hvor det er rigtig sjovt.

- Jeg vil glæde mig enormt til at ride videre på Joachims gode arbejde med hesten, og fordi grundlaget er så godt, er der også en chance for, at nå at kvalificere os til EM og til at komme ind i kampen om landsholdspladserne. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at nå målet, men det er også klart, at Akeem og jeg skal have tid og ro til at lære hinanden at kende. Når vi ikke målet i år, så må vi vente og se tiden an. Der er ingen tvivl om, at hesten har al den kvalitet der skal til. Jeg må dog også indrømme, at jeg selv er lidt ”rusten” på det her niveau, men når først musikken spiller, så går det jo også nok. Jeg ved jo, at jeg sidder på en hest som har høj international klasse i de sværest øvelser, så gælder det for mig om at få de øvrige øvelser til at spille op til Akeem’s fantastiske piaffe og passage, slutter Andreas Helgstrand.

Store forventninger
- Vi har været meget glade for samarbejdet med Joachim om Akeem Foldager, og indtil nu har det været en fantastisk rejse, og for os bliver det fremover vildt spændende at følge Andreas og Akeem. For os er det jo lidt som at sælge et familiemedlem, derfor er det også dejligt, at vi på denne måde fortsat kan være en del af hele oplevelsen omkring hesten. Det har også været væsentligt for os, at Akeem kunne forblive på danske hænder, og det vil være pragtfuldt om det lykkes for Andreas at ride sig på holdet til EM i Herning, udtaler Patricia Florin.
- Jeg har altid haft store forventninger til den hest, og jeg har en tro på den hest, som efter min mening er en af verdens aller bedste, og derfor er det også så interessant for os, at indgå i dette samarbejde med Andreas Helgstrand, uddyber Bjarke Laustsen.
- Vi har fortsat heste hos Rune og Joachim og det vil vi da fortsætte med, for vi er overmåde tilfredse med samarbejdet med Stald Willum Thomsen. Det har dog hele tiden været meningen, at Akeem skulle sælges, når det rette bud kom på hesten, den løsning vi har fundet nu sammen med Andreas og Hanni Toosbuy Kasprzak betyder også, at vi fortsat er en del af hesten, at vi har noget medbestemmelse og at vi sammen kan få nogle fantastiske oplevelser med den hest.


I går var den afsluttende dag for 10-dages testen, hvor vi havde fire nykårede 3-årige hingste med. Alle hingstene Danciano, Bambolero, Vincent Maranello og Franklin bestod testen, og fremviste sig pænt og rideligt under rytter. Nu skal de unge hingste hjem og holde en velfortjent ferie. Ved vores hingstefremvisning den 13. april vil de unge stjernefrø igen kunne ses under rytter.  

Præmiehingsten Vincent Maranello ved indsyningen til 10-dages testen


Et meget successfuldt "Herning" er nu overstået. Sezuan og Eclectisch blev endeligt kåret i Dansk Varmblod. Sezuan blev ligeledes tildelt opdrættermedalje i sølv, og fik tildelt Aage Ravns vandrerpokal for bedste dansk avlede dressurhingst, og som kronen på værket blev Sezuan fløjhingst blandt de 4-årige hingste.

Sir Donnerhall II og Thomas sejrede i både Prix St. George Kür og i den almidelige Prix St. George med henholdsvis 75,86% og 74,56%. Et utrolig flot resultat af den kun 7-årige hingst, som bare bliver bedre og bedre.

Donna Silver og Daniel viste også stor overlegenhed begge dage, med sejre i både Intermediare II og Grand Prix, med henholdsvis 72,19% og 73,33%.

Den 3-årige hingst Vincent Maranello opnåede kåring og blev ligeledes udnævnt som præmiehingst. Franklin, Danciano og Bambolero opnåede ligeledes kåring, og alle 4 hingste er blevet indsynet til 10-dages testen på Vilhelmsborg. 

 


Daniel og Donna Silver var i dag til start i Intermediare II. De leverede et super flot ridt og blev også belønnet med flotte 72%. Det flotte par blev også suveræne vindere af klassen. Daniel og Donna Silver er i morgen til start i Grand Prix klassen.

Thomas og Sir Donnerhall II havde deres kür debut i Prix St. George i dag. De leverede også et rigtig flot program, og den kun 7-årige hingst, gav alle de andre konkurrenter baghjul og vandt klassen med flotte 75,8%.

Nu venter sidste dag i morgen, hvor Donna Silver og Daniel er til start i Grand Prix, Thomas og Sir Donnerhall II er til start i Prix St. George, og Sezuan og Andreas er til start i en gangartsklasse. Indtil nu har Helgstrand Dressage stået øverst på sejrsskamlen i alle dressurklasserne, hvilket kun kan siges er yderst tilfredsstillende. 

Klik her og se Sir Donnerhall II i Prix St. George Kür


I dag var det afgørelsens time for de 3-årige hingsteaspiranter, da det blev afgjort hvem af de unge hingste, der kunne få adgang til videre afprøvning i Dansk Varmblod. Vi fik fire af vores 3-årige unghingste gennem nåleøjet, Franklin som er efter Ampere, Bambolero som er efter Bordeaux, Danciano som er efter Dancier og Vincent Marinello som er efter Blue Hors Zack. Vincent Marinello blev ligeledes indbudt til præmieringen i morgen, og skal således kæmpe om titlen som årets 3-årige fløjhingst.

Unghestechampionatet blev afgjort i dag, og Delicious og Andrea blev placerede som nummer 9 med 837 point.


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed