AL0I2671 web

Billede: Åtoftens Springtime fra indsyningen til 14-dages testen efter Dansk Varmblods Hingstekåring i år. Springtime opnåede andenhøjeste score ved dette års materialprøve i DV.


Vores 3-års hingste, som vi indsynede til Dansk Varmblods 35-dages test i slutningen af oktober, har nu alle bestået. Alle viste sig udtrolig flot, hvor især Åtoftens Springtime skilte sig ud og opnåede andenhøjeste karakterer. Springtime er efter Helgstrands tidligere avlshingst, Springbank II VH med Zalando som morfar og avlet af Stutteri Åtoften.

Følgende hingste har bestået Dansk Varmblods 35-dages test:

Åtoftens Springtime efter Springbank II VH/Zalando
Feinsten efter Franklin/Rock Forever
Fifty-Fifty efter Fürst Toto/Royal Classic
Elastic efter Escolar/Dimaggio
About You II efter AC-DC/Estobar NRW
Value efter Valverde/Floriscount
Krokant Star efter Kremlin MD/Bvlgari
Geronimo G efter Glamourdale/Escolar
Knockando VH efter Franklin/De Niro
Åtoftens Jovani efter Jovian/Benetton Dream
Quelle Coleur efter Qaside MD/Captain Fire
Veto efter Vitalis/Sir Donnerhall I
Flashy efter Floricello/Ampére

Vi vil gerne ønske avlere og ejere af disse fantastiske unghingste tillykke med det flotte resultat.

Du kan finde alle karakterer her 



Helgstrand Dressage og Andreas er omtalt i en artikel i Nordjyske den 14. november 2022.

Artiklen omhandler Helgstrand Dressages salg i 2021 af en da 4 års hest, der var ejet af Helgstrand Dressage sammen med avler Michelle Vicki Nedergaard i lige sameje.

På baggrund af artiklens indhold er der anledning for os til at gengive det præcise og dokumenterbare forløb af handlen.

Helgstrand Dressage havde erhvervet halvdelen af hesten i henhold til en samarbejdsaftale med avler.

Samarbejdsaftalen foreskrev, at hesten alene kunne sælges af en part, når den anden part havde givet skriftlig ok til salgsvilkårene.

Medio oktober 2020, da hesten var 3 år gammel meddelte avler på skrift til Helgstrand Dressage, at hele hesten kunne sælges for 40.000,00 euro.

I sommeren 2021 solgte Helgstrand Dressage hesten for 50.000,00 euro + værdien af en byttehest til 20.000,00 euro, altså til i alt 70.000,00 euro.

Ved en intern fejl, som Helgstrand Dressage mange gange har beklaget overfor avler efterfølgende, blev avler ikke prompte, som det ellers er forretningspraksis, orienteret om salget og afregnet for sin halvdel. Avler erfarede derimod først langt senere at salget var sket.

Dette er som sagt beklaget udtrykkeligt og undskyldt overfor avler, og vi har overfor avler dokumenteret salgsvilkårene i form af fakturaen til køber.

Helgstrand Dressage har sammen med beklagelsen bedt avler meddele, om avler ønsker afregning af sin andel af salgsprisen 35.000,00 euro, ønsker ejerandel i byttehesten eller eventuelt ønsker at Helgstrand Dressage, hvad vi har undersøgt muligheden for hos køber, køber hesten, der nu er 5 år, tilbage fra køberen.

Avler har ikke under adskillige telefonsamtaler eller på skrift villet forholde sig til hertil og har ikke fremsat noget økonomisk krav mod Helgstrand Dressage, men er i stedet gået til Nordjyske og har samtidig overgivet avisen fakturadokumentationen fra salget, hvorved købers identitet, til købers store ærgrelse, er kommet til offentlighedens kundskab.

Helgstrand Dressage beklager som sagt fejlen i vores forretningsgang omkring information og afregning af salget til avler, men vi finder avlers tilgang til sagen på bagkant af vores beklagelse, rigtig ærgerlig.

Vi afventer fortsat avlers tilbagemelding om avlers ønsker til afslutning på mellemværendet og beklager samtidig overfor køber offentliggørelsen af købers identitet, som skete ved avlers kontakt til Nordjyske.


Video: Donkey Boy og Anne-Mette Strandby Hansen - videon er optaget den 29. oktober 2022

Mange bekymrer sig om Donkey Boy efter de seneste artikler, der er blevet bragt om ham.

Han er en helt fantastisk hingst, og det er forståeligt, at folk gerne vil høre, hvordan det går med ham. Så derfor har vi i dag, lørdag den 29. oktober, lavet denne video med ham, der viser, at han har det rigtig godt efter omstændighederne. Han er glad og i rigtig godt humør.

I samråd med dyrlægerne gør vi alt, hvad vi kan for at give ham de bedste betingelser. Vi kan desværre ikke udtale os om fremtiden på nuværende tidspunkt, men vi lover jer, at vi sammen med dyrlægerne gør alt, hvad vi kan for ham!

/Helgstrand Dressage.


25. oktober 2022 orienterede vi her om elitehingsten Donkey Boys skade og i detaljer omkring omstændighederne ved skadens indtræden samt skadens akutte håndtering.

Orienteringen var begrundet i rygter og mytedannelser omkring hændelsen.

Efter vores orientering offentliggjorde svenske Ridsport senere samme dag en artikel, der byggede på et interview med Donkey Boys tidligere ejer Kristin G. Andresen. Danske og internationale medier har linket til artiklen.

I artiklen citeres Kristin G. Andresen for at vi på Helgstrand Dressage skulle have løjet om omstændighederne ved skadens indtræden. Vi tager udtrykkeligt afstand fra denne ubegrundede og udokumenterede påstand som usand og henviser til vores orientering af 25. oktober 2022, som vi 100% står ved. Vi forstår hverken baggrund eller motiv for udtalelsen og opfordrer Kristin G. Andresen og Ridsport til med det samme at dementere.

Donkey Boy blev inden skadens indtræden solgt af Kristin G. Andresens eget selskab, med hendes underskrift på kontrakten, til en hollandsk køber. Salget blev formidlet af Helgstrand Dressage.

Vilkårene i denne handel har Kristin G. Andresen selv offentliggjort.

Helgstrand Dressage er blevet forevist dokumentation for at Donkey Boy af den hollandske køber blev videresolgt til en japansk køber til en pris, der er enslydende med en pris, der var Kristin G. Andresen vel bekendt inden hun solgte hingsten til den hollandske køber.

Donkey Boy blev i tidsrummet mellem levering og risikoovergang i handlen fra Kristin G. Andresens selskab til den hollandske køber og leveringen og risikoovergangen fra den hollandske køber til den japanske køber akut skadet, sådan som vi redegjorde for 25. oktober 2022.

På dette faktuelle grundlag har Kristin G. Andresen sagsøgt den hollandske køber for den ubetalte købesum.

I artiklen i Ridsport citeres Kristin G. Andresen også for at Donkey Boy efter hendes, igen ubegrundede og udokumenterede opfattelse, blev solgt for et meget højere beløb fra den hollandske køber til den japanske køber end hun var bekendt med og at Helgstrand Dressage skulle beriges af denne merpris! Det er reelt en påstand om bedrageri Kristin G. Andresen her via Ridsport fremsætter mod Helgstrand Dressage. Vi tager skarpt afstand fra og opfordrer hende og Ridsport til med det samme at dementere.

Ingen har taget retslige skridt mod Helgstrand Dressage.

Da Donkey Boy blev akut skadet 29. juni 2022 var det eneste vi her på Helgstrand Dressage primært interesserede os for, hingstens helbred.

Efter der akut var taget vare på hingstens behandling, som beskrevet i orienteringen af 25. oktober 2022, orienterede COO Per Jensen Kristin G. Andresen om skadens indtræden, ligesom Andreas Helgstrand orienterede, hvad han opfattede som hingstens hollandske ejer på skadestidspunktet. Andreas forholdt sig ikke til købesummens betaling i den relation, sådan som Kristin G. Andresen hævder, også uden faktuel baggrund.

Donkey Boy står hos Helgstrand Dressage, hvor ingen udover os, tager hånd om eller betaler for hans håndtering, management og herunder rekonvalecens, mens retssagen mellem Kristin G. Andresen og den hollandske køber går sin gang.

Afslutningsvis kan vi, foranlediget af Kristin G. Andresens også urigtige udtalelse til Ridsport herom, oplyse at vi ikke oplever nogen medarbejderafgang fra Helgstrand Dressage udover normal organisk bevægelse, men tværtimod oplever at vores stærke team, mere end nogensinde står samlet om at realisere vores visioner om at tage avl og sport til nye højder og servicere vores mange gode, tilfredse, danske og internationale kunder og samarbejdspartnere.


Elite-, guldmedalje- og præmiehingsten Donkey Boy, vinder af Danmarks Rideforbunds dressurchampionater 2016-2019, dobbelt medaljetager ved UVM og faderhingst til adskillige højt profilerede og præmierede afkom, som de seneste par år med succes har været under ridemæssig uddannelse til Grand Prix og stået til rådighed for avlerne hos Helgstrand Dressage, blev i forsommeren 2022 skadet.

Hos Helgstrand Dressage er vi den seneste tid blevet konfronteret med forskellige versioner og mytedannelser omkring omstændighederne ved skadens indtræden, i et omfang der gør, at vi finder behov for at offentliggøre faktum omkring skadens indtræden, der var som følger:

Donkey Boy er i forsommeren 2022, som i tidligere år, hver dag på luftefold. Det sker efter aftale med ejer i form af ophold på paddock.

Paddocken er en udendørs fold med sandbund, hvor hingsten går alene, men har kontakt til andre heste.

Skaden indtrådte 29. juni 2022.

Rytter Anne-Mette Strandby, der også er Donkey Boys faste rytter, konstaterede, under en skridttur på hingsten Rockabye ved 15-tiden, at Donkey Boy løb meget mærkeligt rundt i den midterste paddock bag stald 4, hvor der ligger 9 ens paddocks.

Anne-Mette tilkaldte øjeblikkeligt sin groom Pernille Keinicke og staldchef Line Dambo , og det blev med det samme klart, at Donkey Boy havde en skade på venstre bagben, idet han ikke ville støtte på det og at han havde smerte, som gjorde at han løb rundt i paddocken i panik.

Der blev omgående ringet til en dyrlæge fra Højgaard Hestehospital, som har en afdeling i Uggerhalne. Inden for 20 minutter ankom der 2 dyrlæger, Lisa Coulthard Smith og Louise Maagaard Olsen. De gav ham beroligende og smertestillende og prøvede at konstatere om der var noget brækket, hvilket de ikke kunne konstatere, men eftersom de tvivlede og ikke kunne afklare det med sikkerhed blev dyrlæge Helene Brassøe ligeledes fra Højgaard Hestehospital tilkaldt. Hun kunne ej heller med sikkerhed konstatere, via mobilt scanning- og røntgenapparat, at der var noget brækket.

Da hesten ikke ville eller kunne støtte på venstre bagben beordrede dyrlæge Helene Brassøe, at hesten skulle transporteres til Højgaard Hestehospitals hovedafdeling på Fyn til videre udredning og behandling.

Hesten blev indtapet og der blev lavet en åbning i paddocken i det hjørne, hvor hesten stod. Vores chef for bygninger og materiale Jørgen Gadensgaard brød paddocken ned. I mellemtiden blev en bil kørt op mellem paddocks, således at hingsten kunne hjælpes direkte ind i bilen, uden at skulle gå mere end 2-3 meter. Under hele forløbet med læsning og behandling var COO Per Jensen til stede.

Hesten blev bragt til Højgaard Hestehospital på Fyn af Pernille Keinicke og Line Dambo.

Alle myter om at hesten skulle være blevet beskadiget på vej til tapning, under eller i forbindelse med tapning og i den forbindelse skulle være løbet fra sin groom er ikke korrekte.

Helgstrand Dressage tapper ikke om eftermiddagen. Vores chef for tapperiet Christian Springborg kan bekræfte det.

Der er således 8 vidner på ovenstående forløb.

Hingsten er fortsat under rekonvalescens og dens fremtidige status som ridehest og/eller avlshingst er afhængig af det videre forløb, der således afventes.



julehygge


Hingstekollektionen 2023 begynder at tage form, og vi glæder os til at fremvise de nye unghingste til vores julearrangement, som traditionen foreskriver. 

Derfor glæder det os at kunne invitere jer til hingstefremvisning og julehygge på Helgstrand, som dog bliver lidt senere i år, for at vi kan vise flest mulige hingste fra de udenlandske kåringer.

Det sker:

𝗧𝗶𝗿𝘀𝗱𝗮𝗴 𝗱𝗲𝗻 𝟮𝟬. 𝗱𝗲𝗰𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿 𝗳𝗿𝗮 𝗸𝗹. 𝟭𝟴-𝟮𝟭.𝟬𝟬

I år vil det være en kombination af mønstring, longering og fremvisning under rytter, hvor Andreas Helgstrand og Esben Møller vil fortælle lidt om hingstene og deres vej til Helgstrand.

Denne aften er det vores mange brands i Global Equestrian Group, der byder velkommen i udstillingsområdet med bl.a. pulsmåleren fra Ruxburry, ridetøj og udstyr fra Kingsland Equestrian, smykker fra Helgstrand Jewellery og robotten fra Riding Arena Robots. Og derudover vil Adamsbro gæste os igen. Vi serverer sandwich og æbleskiver med dertilhørende drikkelse, og deler igen lækre gaver ud fra vores mange brands, så måske det kunne blive til en ekstra julegave.

Afslutningsvis håber vi at kunne åbne op i hingstestalden.


Tilmelding

Tilmelding sker til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med navn og antal senest den 12. december. 


Vi håber igen, at rigtig mange kigger forbi til avler- og julehygge på Helgstrand.

Mange hilsner

Helgstrand Dressage.


Adresse
Helgstrand Dressage
Uggerhalnevej 80
9310 Vodskov


WhatsApp Image 2022 10 24 at 14.48.44

Billede: 4-årige About You II efter AC-DC/Escobar/Popcorn, der blev erhvervet på Borgmanns Online Auktion tidligere i år.

I dag blev hele 13 hingste indsynet til Danish Varmblods 35-dages test, som traditionen tro sker på Tørring Ridecenter. Først blev hingstene tjekket af dyrlæge og avlsledelsen for dernæst at blive fremvist på fast bund. Efter sundhedstjekket blev hingstene vist under egen rytter. Alle hingste klarede de nye omgivelser med stort overskud og energi. Den næste måned skal hingstene testes af rytterteamet på Tørring Ridecenter. Halvvejs skal de rides af testrytteren, som også skal evaluere hingstene på testens sidste dag, hvor resultatet samtidig fremlægges. 

3-års hingste, som er godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod:

  • Elastic e. Escoloar/ Dimaggio/ Wolkentanz II
  • Flashy e. Floricello/ Ampère/ Stedinger
  • Feinsten e. Franklin/ Rock Forever I/ Florestan I
  • Fifty-Fifty e. Fürst Toto/ Royal Classic/ Fürst Picolo
  • Åtoftens Jovani e. Jovian/ Benetton Dream/ Lauries Crusador xx
  • Åtoftens Springtime e. Springbank II VH/ Zalando/ Sandro Hit
  • Value e. Valverde/ Floriscount/ Lauries Crusador xx


3-års uden godkendelse i DV:

  • Knockando VH e. Franklin/ De Niro/ Rohdiamant
  • Geronimo G e. Glamourdale/ Escolar/ Fürst Heinrich
  • Krokant Star e. Kremlin MD/ Bvlgari/ Samarant
  • Quelle Coleur e. Qaside MD/ Captain Fire/ Power
  • Veto e. Vitalis/ Sir Donnerhall I/ De Niro

4-års uden godkendelse i DV:

  • About You II e. AC-DC/ Escobar/ Popcorn

WhatsApp Image 2022 10 23 at 16.56.14

Billede: Andreas Helgstrand og den dobbelte Verdensmester for unge dressurheste, Jovian efter Apache/Tango.

I den forgangne weekend blev World Cup-sæsonen skudt i gang med første afdeling, som var på Vilhelmsborg ved Aarhus. Andreas havde både taget guldmedaljehoppe og UVM-bronze-medaljevinder Queenparks Wendy efter Sezuan/Soprano med samt den dobbelte Verdensmester for unge dressurheste, Jovian efter Apache/Tango. Begge har haft en forrygende start i Grand Prix med adskillige sejre allerede. 

Mens Andreas red Wendy i den 3-stjernede Grand Prix og Grand Prix Special, valgte han at debutere Jovian i World Cup-sammenhæng - og sikke en debut. Hele 16 kombinationer var til start, herunder det guldvindende hold fra årets VM, så der var kamp til stregen. Andreas har ikke startet Jovian siden deres to sejre ved det prestigefyldte CHIO Aachen-stævne i Tyskland i sommers, men viste, at træningen virkelig har givet noget styrke til den imponerende hingst. Og selvom Jovian kun er 8 år, så beviste han endnu engang, at han kan være med i toppen. Jovian har tre suveræne gangarter og en fantastisk ridelighed, og det slog han fast med hele 74,579% og en 3. plads i Grand Prix'en. I küren sneg der sig nogle småfejl ind i det teknisk svære program, men alligevel sluttede de på en 4. plads med imponerende 80%. 

Jovian er avlet af E.T. Ten Bosch.

I den 3-stjernede Grand Prix vandt Andreas derimod suverænt på Queenparks Wendy med 71,804%, mens de i specialen måtte se sig slået af Dorothee Schneider og sluttede på en flot andenplads med hele 73,085%. En af dommerne havde endda givet parret 77,447%. 

Queenparks Wendy er avlet af Kurt Gosmer og ejet af Chateau de Fontaine. 

WhatsApp Image 2022 10 23 at 13.24.32

Billede: Queenparks Wendy og Andreas Helgstrand ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, hvor de red sig til flotte placeringer. Foto: Zibrasport Equest. 


1G4A7884 web

Billede: Alexander Helgstrand sætter stor pris på produkterne fra ActivoMed.

Global Equestrian Groups ønske er at indgå partnerskaber, som ikke alene understøtter koncernens vision om at blive den førende ridesportsvirksomhed, men samtidig tilbyder strategiske fordele for den eksklusive partnerkreds. Og nu kan GEG byde endnu et anerkendt brand velkommen, nemlig ActivoMed, der står bag de elektromagnetiske terapidækkener, som Helgstrand Dressage og Beerbaum Stables har brugt i mange år med stor succes.

De innovative produkter høster ros og anerkendelse verden over – og på Helgstrand er de en naturlig del af hverdagen for at holde hestene sunde og tilpasse.

- Som ved mange af vores partnere kom også dette partnerskab som en naturlig forlængelse af et eksisterende samarbejde. Vi har brugt ActivoMeds produkter gennem en årrække, og vi ved, at de gør en forskel for vores heste med deres fokus på velfærd og trivsel. Eksempelvis dækkenet har mange forskellige programmer og kan tilpasses den enkelte hests behov. Dette er resultatet, når produkter udvikles af hestefolk til hestefolk, fortæller Andreas Helgstrand, CEO for Global Equestrian Group – og tilføjer:

Jeg er sikker på, at vi kan drage endnu større fordel af samarbejdet, hvor vi får nem adgang til deres produkter i alle vores stalde. Samtidig kan vi understøtte ActivoMeds vækststrategi ved at tilbyde dem en øget synlighed i Europa og USA.

ActivoMed har i mere end 20 år været det foretrukne brand blandt ryttere. Deres portefølje indeholder et bredt spekter af magnetiske terapiprodukter, der understøtter ethvert behov og sikrer en sund hest i trivsel.

- Det er vores klare mål at danne strategiske partnerskaber, hvor det giver gensidig værdi. Langsomt bygger vi en struktur op i GEG, hvor vi kan sikre fremdrift i branchen. Derfor er det også med glæde, at vi kan byde ActivoMed velkommen. Vi glæder os over at have dem med på rejsen, hvor vi kan understøtte hinandens høje ambitioner, siger Ludger Beerbaum, CEO for Beerbaum Stables og tilføjer: ActivoMed vil ikke alene opnå større digital synlighed, de vil også være fysisk til stede ved de kommende events i Wellington og til EM i dressur her på Riesenbeck næste år.

Hos ActivoMed ser de frem til at komme i gang og glædes over de mange muligheder, som partnerskabet åbner op for.

- Vi glæder os over partnerskabet med Global Equestrian Group og ser meget frem til at understøtte GEG's rytterteam med innovative magnetterapiprodukter. GEG har en unik markedsposition, som gør det muligt for os at komme tættere på vores kunder, hvilket vil hjælpe os med at forstå deres behov og ønsker endnu bedre, fortæller Jörn Gaudeck, CEO for ActivoMed.

- GEG giver os mulighed for at løfte vores brand inden for hesteverdenen med øget fokus i både Europa og USA. Partnerskabet giver adgang til eftertragtede brandingmuligheder, hvor vores fokus fortsat vil ligge på sundhed og velfærd, fortæller Carl Hubertus Krupke, salgschef hos ActivoMed.

Læs mere om de produkter, som ActivoMed tilbyder, på deres hjemmeside www.activo-med.com  


Har du spørgsmål til det nye partnerskab med ActivoMed, eller ønsker du at høre mere til fordelene ved et partnerskab med Global Equestrian Group, er du velkommen til at kontakte:

Head of Event & Partnership, Martin Thorbøll Pedersen på telefon 22 89 31 45 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mere om Global Equestrian Group finder du på www.globalequestriangroup.com 


WhatsApp Image 2022 10 16 at 16.00.54 1

Billede: Sir Floresco og Moisés Azuar blev nummer to i championatsfinalen for 5-års.

Han kom nærmest ud ad det blå, Sir Floresco, der under Moisés Jover Azuar red sig ind på en suveræn andenplads i championatsfinalen for 5-års med sammenlagt 88,2.

Parret havde nogle småfejl i den indledende klasse, som gjorde, at de måtte en tur forbi trøstefinalen, for at inkassere en billet til dagens finale. En chance som de ikke lad sig forpasse, da de vandt trøstefinalen suverænt. I finalen havde de en rigtig god tur, hvor Moisés fik ham fremvist på bedste vis. 

Sir Floresco er efter Sir Heinrich med Floresco som morfar, avlet af Jam Wilms.

På en tredjeplads har vi Eric Guardia Martinez og den velgående hoppe Feine Bella NRW, som kvalificerede sig direkte til finalen ved dette års Unghesteverdensmesterskab. Feine Bella NRW, der er efter Fürstenball/Bordeaux og avlet af ZG Artmeier, Becker, Delling, Wibbecke, sluttede på en tredjeplads med 87,8. 

Betina Jæger Jensen kvalificerede også avlshingsten So Perfect direkte til finalen. So Perfect er efter den tredobbelte Verdensmester Sezuan med Sir Donnerhall I som morfar. Sammen opnåede de 84,4, som rakte til en 7. plads. So Perfect er avlet af Frank Nordhausen.

Og med dette resultat kan vi takke af ved dette års championatsfinale, hvor vi havde taget hele 16 heste med. Stort tillykke til avlere, ryttere og medejere af disse fantastiske heste, som bliver spændende at følge i fremtiden. 

WhatsApp Image 2022 10 16 at 16.00.54

Billede: Feine Bella NRW og Eric Guardia Martinez opnåede en tredjeplads i 5-års finalen. 



Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed