Revolution og Franklin udnævnt elitehingste
Billede: Andreas og Revolution samt Betina og Franklin.
En gang om året er det muligt at søge om status af elitehingst, hvor hingstenes egne og afkoms præstationer afgør, om Dansk Varmblods avlsledelse kan give dem det fornemme og højest eftertragtede ”E-stempel”. Et stykke Helgstrand-historie blev netop tilføjet, da kun 8-årige Revolution efter Rocky Lee/Rouletto og 11-årige Franklin efter Ampére/Ferro opnåede status af Elitehingst som de første hos Helgstrand.
- Vi er utrolig stolte over, at hingstene har fået det anerkendte stempel. De har begge gjort det særdeles godt på stævnebanerne, og de mange flotte resultater, som afkommene har opnået til føl- og hoppekåringer, hingstekåringer mm. taler vist for sig selv. Det er første gang, at vores hingste opnår den status, og derfor er det også noget helt særligt, fortæller Andreas Helgstrand, der selv har fornøjelsen af at ride Revolution.
Revolution elitehingst som kun 8 år
Revolution vandt guld ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab i Ermelo som 5-års og sølv året efter. Sideløbende vandt han det danske championat for unge dressurheste for hhv. 4-, 5- og 6-års og har sidenhen debuteret i Prix St. George med stor succes.
Blandt hans mange succesfulde afkom finder vi bl.a. to guldmedaljehopper, Roxette (morfar: Quite Easy, avler: Stutteri Sorgenfri) og Valerie B (morfar: Zack, avler: Karin og Peer Guldbranden), hvor sidstnævnte også blev udnævnt årets hoppe i år, 3 sølvmedaljehopper, Rikki Tikki-Vitz (morfar: Van Gogh, avler: Lone Sørensen), Blaze Von Rosing (morfar: Zack, avler: Maria von Rosing) og Åtoftens Revolina (morfar: Zack, avler: Annette Bugge og Claus Hansen) samt 4 bronzemedaljehopper, Gørklintgårds Graciosa (morfar: Sandro Hit, avler: Jørgen Ravn), Kastaniegårdens Philina (morfar: Prince Thatch, avler: Bruno Hindkjær), Terpling’s Ravena DWB (morfar: Weltjunge, avler: Heima Poulsen) og Jestis La-Noblesse (morfar: Akinos, avler: Stutteri Jesti). I alt er 43 døtre kåret efter ham, og de 95% er i DH.
Derudover er han fader til 6 avlsgodkendte/kårede hingste; Hesselhøj Rock A Billy (morfar: Hertug, avler: Jane og Erik Bech Jensen), Rockabye S (morfar: Belstaff, avler: Sally-Ann Hjorth Schultz), Straight Horse Ramses (morfar: Zack, avler: Straight Horse), Renomé (morfar: Sieger Hit, avler: Minna Petersen og Thorkild Karger), Radius (morfar: 00 Seven, avler: Lena Nystrøm) og Midt-West Evolution (morfar: Jazz, avler: Stutteri Midt-West) samt den godkendte hingst Gørklintgårds Royal (morfar: Sunny-Boy, avler: Jørgen Ravn).
I alt er 5 af hans afkom kvalificeret til DRF’s championatsfinaler 2021: Hesselhøj Rock A Billy, Revel Enshøj (morfar: Uno Don Diege, avler: Klaus Fogh), Rally Von Rosing (morfar: Tailormade Temptation, avler: Maria von Rosing), Rockabye S og Roxette.
Franklin med imponerende avlsresultater
Selv er Franklin S-hest i dressur og har flere placeringer i international Intermediare I- og Prix St. Georg-klasser med Betina Jæger. Han deltog endvidere i finalen ved Unghesteverdensmesterskabet som 5-års, mens han blev nr. 3 i DRF’s championatsfinale samme år.
I alt er 66 døtre kåret efter ham, og de 86% er i DH. Han er far til 3 guldmedaljehopper; Fransisca (morfar: Romanov, avler: Henrik Hansen), Faretti DWB (morfar: Don Frederico, avler: Henrik Hansen) og Francisca Lightfoot (morfar: Michellino, avler: Stutteri Lightfoot). Han er far til 4 sølvmedaljehopper: Straight Horse Floriana (mor: Straight Horse Ascenzione, morfar: Zack, avler: Straight Horse), Franka (morfar: Fürstenball, avler: Bodil og Jan Pedersen), Fellini DWB (morfar: Sezuan, avler: Henrik Hansen) og Fairy DWB (morfar: Don Romantic, avler: Lisbeth B. Andersen). Han er far til 4 bronzemedaljehopper: Florida Lightfoot (morfar: Onassis, avler: Stutteri Lightfoot), Filuca (morfar: Fürstenball, avler: Lisbeth B. Andersen), Isa (morfar: Spanggaards Fellini, avler: Lars og Henriette Hygum) og Fransiska N (morfar: Florestan I, avler: Inge Madsen).
Franklin er desuden fader til 2 kårede hingste i DV: Kadans (morfar: Jazz, avler: G.J. Rijper) og Slangerupgaards Flottenheimer (morfar: Scolari, avler: Slangerupgaard), mens Franzé (morfar: Sezuan, avler: Henrik Hansen) er godkendt til afprøvning. I alt har 13 sønner været udtaget til kåring.
Blandt øvrige succesfulde afkom er Kjærsholm’s Fendi (morfar: Diamond, avler: Danish Derby Horse Shows), der blev placeret som nr. 3 i Nürnberger Burg-Pokal ved det internationale dressurstævne i Hagen i år med Sönke Rothenberger. I alt er 2 afkom kvalificeret til DRF’s championatsfinaler 2021: Slangerups Flottenheimer og Faretti DWB.
Franklin topper med succesfulde afkom
Billede: Betina Jæger og Franklin efter Ampére/Ferro.
Med Betina Jæger i sadlen har denne hingst udviklet sig helt exceptionelt. De smidige gangarter og helt sublime elasticitet samt ultramoderne type kendetegner ikke bare Franklin (Ampére/Ferro) selv, men i høj grad også hans afkom. Rundt omkring til diverse skuer og kåringer i Dansk Varmblod har hans afkom vist enorme kvaliteter for fremtiden, og adskillige gange har de løbet med de bedste bedømmelser. Statistikken for hopperne viser, at Franklin har fået hele 66 døtre kåret i Dansk Varmblod, hvoraf de 86% er kåret i DH, som er den højeste kåringsgrad, en hoppe kan opnå i forbundet. Af disse prægtige afkom har imponerende 17% fået tilkendt en opdrættermedalje.
Blandt de succesfulde afkom har vi bl.a. bedste dressurhoppeføl og guldmedaljehoppen Faretti DWB efter Franklin/Don Frederico (avler: Henrik Hansen), som blev solgt for intet mindre end 150.000 euro ved Nordic International Sales-auktionen i forbindelse med Equitour i 2017. Hendes helsøster Faretti II DWB blev solgt til højeste hammerslag året efter (avler: Henrik Hansen). Til Dansk Varmblods Eliteskue i år opnåede Fairy DWB (morfar: Don Romantic, avler: Lisbeth B. Andersen) og Straight Horse Floriana (morfar: Zack, avler: Straight Horse) også en sølvmedalje, mens Straight Horse Fellini (morfar: Jazz, avler: Straight Horse) opnåede bronze. En anden guldmedaljehoppe er ydermere Francisca Lightfoot (morfar: Michellino, avler: Stutteri Lightfoot), som desuden blev årets hoppeføl.
Franklin er også fader til Fair Deal (morfar: Fürstenball, avler: Gestüt Lewitz), der er en del af Helgstrand-Schockemöhles hingstekollektion, Franklin’s Love PS (morfar: Sandro Hit, avler: Gestüt Lewitz) og KWPN-reservefløjhingsten Kadans (morfar: Jazz, avler: G.J. Rijper), den danskkårede Franzé (morfar: Sezuan, avler: HH Horses), Slangerupgaards Flottenheimer (morfar: Scolari, avler: Slangerupgaard), der opnåede Aage Ravns vandrepokal, Straight Horse Finest Hour (morfar: Zack, avler: Straight Horse) samt Fendi (morfar: Diamond, avler: Danish Derby Horse Shows), der er yderst succesfuld under Sönke Rothenberger.
Ved de danske championatsfinaler i næste uge er der flere af Franklins afkom til start, bl.a. ovennævnte Faretti DWB og Slangerupgaards Flottenheimer. Selv er Franklin fløjhingst i KWPN og vandt sin matrialprøve i Holland i 2013, mens han i 2015 deltog i finalen ved Unghesteverdensmesterskabet. Sidenhen har han opnået flotte resultater på lilletursniveau med Betina Jæger og er godt på vej til Grand Prix.
Er du på udkig efter dit eget Franklin-afkom, som du kan videreuddanne, så tag endelig et kig på:
Faretti DWB efter Franklin/Don Frederico here
Frankdon efter Franklin/Don Romantic here
Gauguin efter Franklin/Sandro Hit here
Kadans efter Franklin/Jazz here
Og sidder du med ønsket om at avle dit eget Franklin-afkom, er du velkommen til at tage en snak med vores avlsrådgivere, Lene Birkemose (22 57 44 11/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) eller Christian Springborg (20 66 51 80/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).
Helgstrand melder klar til championatsfinalerne med 28 heste
Billede: Anne-Mette og 7-årige Eternity.
Året nærmer sig sin afslutning, og det er ensbetydende med, at vi skal have fundet de bedste ungheste i Danmark. Dette års championatsfinaler finder som sædvanligt sted i uge 41 på Blue Hors, og vi glæder os til at fremvise dette års kvalificerede, som tæller imponerende 28 heste. Hestene fordeler sig på alle aldersgrupper, om end der er et større antal 4-års. Erhvervelsen af Helgstrand Youngsters, og visionen om selv at opdrætte fremtidens heste kommer til at få stor betydning for de kommende år, da hestene nu er ved at være så gamle, at de kan fremvises i sporten. Men glæd jer til at se guldmedaljehoppen Faretti DWB efter vores egen Franklin, fløjhingsten i Dansk Varmblod Iron efter Asgards Ibiza/Hohenstein, UVM-guldmedaljevinderne Jovian og Hesselhøj Downtown og mange, mange flere. Vi glæder os til at se resultatet af dette års arbejde og kåre de bedste ungheste ved Dansk Ride Forbunds Championatsfinaler den 14. til den 17. oktober 2021.
Helgstrand har kvalificeret i alt 28 heste til dette års championatsfinaler:
4-års
Freetown og Jeanna
My Vitality og Eric
Freddie Mercury og Eric
Slangerupgaards Flottenheimer og Eric
Fan Amour og Merita
Faretti og Mette
Iron og Mette
Triumph Villa og Michael
Rockabye S og Anne Mette
St. Tropez og Anne-Mette
Sir Floresco og Moisés
Qamar og Moisés
5-års
Hesselhøj Downtown og Jeanna
Fynch Hatton og Andreas
Hot Zalina og Michael
Vendóme og Anne-Mette
Topgun og Betina
Fire Dream og Frederikke
6-års
De Angelo og Merita
Atterupgaards Spiderman og Maria
Kadanz og Anne-Mette
Dantes Delight og Betina
Gremlin og Betina
7-års
Elverhøjs Raccolto og Marianne
Queenparks Wendy og Andreas
Jovian og Andreas
Miley og Michael
Eternity og Anne-Mette
Revolution med imponerende avlsresultater allerede
Vi har allerede set et utal af fantastiske afkom efter denne herre, og der er ingen tvivl om, at han er garant for kvalitet. Og kigger man særligt på hopperne, er han trods hans kun 8 år fader til hele 43 kårede hopper i Dansk Varmblod, hvoraf 95% er kåret i DH, som er den højeste kåringsgrad. 21% har modtaget de anerkendte opdrættermedaljer, som tildeles til de bedste hopper hvert år ved Eliteskuet. Blandt medaljehopperne er dette års guldmedaljehoppe, 3-årige Valerie B efter Revolution/Zack (avler: Karin og Peer Guldbrandsen), der tilmed blev udnævnt Årets Bedste Hoppe ved Eliteskuet og Blaze von Rosing (avler: Maria von Rosing), en 4-års hoppe efter Revolution/Zack, der opnåede en sølvmedalje sidste år med imponerende 9 i helhed og som tilmed løb med titlen Dagens Bedste Hoppe i sin region. Begge står hos Helgstrand.
Ud af årets tre dressurbetonede guldmedaljehopper er også Roxette efter Revolution/Quite Easy (avler: Stutteri Sorgenfri). Sidste guldmedalje blev tildelt 4-årige Faretti DWB efter Franklin/Don Frederico (avler: Henrik Hansen).
Søger du et Revolution-afkom som næste ridehest?
Karakteristisk for Revolutions afkom er, at de er utrolig flinke at arbejde med, er moderne i type, og så har de tre fantastiske gangarter med stor skulderfrihed. Revolution selv udvikler sig helt fantastisk under Andreas, og snart er de klar til at indtage den store scene og debutere i Grand Prix. Søger du efter et Revolution-afkom som din næste ridehest, kan vi bl.a. tilbyde Blaze, som nævnt ovenfor og derudover 4-årige Ribston efter Revolution/Jazz samt 4-årige Ruxbury ud af samme kombination. Alle tre er fra Revolutions første følårgang. Kunne du tænke dig at se, om det kunne være det perfekte match, er du meget velkommen til at kontakte Andreas direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Video af Blaze von Rosing: https://bit.ly/3imGSv3
Video af Ribston: https://bit.ly/39TjIrv
Video af Ruxbury: https://bit.ly/3olXffm
Overvejer du at benytte Revolution til din hoppe?
Sidder du allerede nu og overvejer at benytte Revolution til din hoppe næste år og har brug for lidt sparring, sidder vores avlsrådgivere Lene Birkemose (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) og Christian Springborg (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) klar til at hjælpe. Har du et afkom efter ham i stalden, så del endelig billedet med os her i kommentarfeltet.
Helgstrand sikrer afviklingen af DM for yderligere tre år
Billede: Vinder af DM for senior Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, nummer to; Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia og nummer 3; Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell.
Helgstrand har udgjort de perfekte rammer for afviklingen af de Danske Dressurmesterskaber de seneste tre år, hvilket Dansk Ride Forbund netop har bekræftet ved at tildele afviklingen af mesterskaberne for yderligere tre år. En beslutning, som falder perfekt i tråd med Global Equestrian Groups øgede fokus på stævneafvikling i Danmark samt i Tyskland og USA.
Det er ikke længe siden, at Helgstrands nye Head of Event & Partnership, Martin Thorbøll Pedersen, trådte ind ad døren, og blandt hans første opgaver var at sikre yderligere 3 års afvikling af det Danske Dressurmesterskab hos Helgstrand, hvilket nu er en realitet.
- Det gode samarbejde med Dansk Ride Forbund har været et godt afsæt for de store visioner, som vi har for events hos Helgstrand. Sammen har vi haft en dialog omkring flere stævner, og det glæder mig at kunne løfte sløret for, at vi ud over de Danske Dressurmesterskaber og EEF Nations Cup i spring, kommer til at ramme bredden med de øvrige stævner, som vi har i pipelinen, fortæller Martin Thorbøll Pedersen, Head of Event & Partnership ved Helgstrand Dressage.
Stævnepladsen hos Helgstrand udgør de perfekte rammer til at afvikle både nationale og internationale stævner, og pladsen er siden etableringen blevet udvidet år for år i takt med nye ambitioner og visioner.
- Vi har mange idéer på tegnebrættet, og vores ønske er at skabe de bedste forudsætninger for gode oplevelser og samtidig inkludere bredden meget mere. Vi arbejder på at kunne tilbyde både spring- og dressurstævner på både B- og C-niveau, hvilket har sat gang i en naturlig rebranding-proces, eftersom vi nu kommer til at afvikle flere stævner end bare Equitour. Vi glæder os derfor snart til at kunne præsentere det nye setup, tilføjer Martin Thorbøll Pedersen.
Global Equestrian Group har fornylig tilføjet yderligere to steder til porteføljen, som sammen med Helgstrand Academy kommer til at danne rammen for unikke stævneoplevelser verden over.
- Vi ser en stor synergi i at udvide vores forretningsområde med stævneaktiviteter. Og med erhvervelsen af Riesenbeck International i Tyskland og Palm Beach International Equestrian Center i Wellington, USA, ud over Helgstrand Academy, har vi udviklet et setup, der tilgodeser ryttere i det meste af verden. Efter to udfordrende år med corona, glæder vi os bare til at møde jer rundt på stævnepladserne og mærke stemningen fra fyldte tribuner igen, siger Andreas Helgstrand.
Datoen for de Danske Dressurmesterskaber, som inkluderer DM for senior, U25 og para, er ikke fastlagt endnu, men stævnet kommer formentlig til at ligge ultimo maj/primo juni 2022.
Events på Helgstrand 2023
Vi arbejder på mange spændende events for 2023, og her på siden finder du løbende info om de forskellige events. Hvis du ikke vil gå glip af nyheder fra Helgstrand Dressage, så sørg endelig for at skrive dig op til vores nyhedsbrev samt følge os på de sociale medier.
30. april 2023: Åbent hus og hingsteshow på Helgstrand Germany
Kunne du tænke dig at se vores faciliteter i Tyskland, inviteres du hermed til åbent hus på Helgstrand Germany den 30. april. Du kan se frem til en præsentation af et eksklusivt udvalg af vores hingste med kommentarer fra Dr. Ulf Möller og Andreas Helgstrand.
Program for søndag den 30. april 2023
Kl. 12.00
Dørene åbner med mulighed for at gå en tur på Helgstrand Germany inden showet
Kl. 14.00
Velkomst ved Andreas Helgstrand og Dr. Ulf Möller
Præsentation af et udvalg af vores hingste
Kl. 18.00
Tak for denne gang
Sådan sikrer du dine billetter
Da vi har begrænset kapacitet, bedes du bestille billetter ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Du vil herefter modtage et autosvar som din bekræftelse, som skal vises i indgangen ved ankomst enten på din smartphone eller i print.
Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Adresse
Helgstrand Germany
Legenhausen 10
28857 Syke
Tyskland
Suarez solgt til Signe Kirk Kristiansen
Billede: Mette Sejbjerg Jensen og Suarez efter Sezuan/Desperados.
6-årige Suarez efter Sezuan/Desperados, der senest gjorde sig positivt bemærket ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab under Mette Sejbjerg Jensen, kan nu se en fremtid i møde i det fynske, hvor Signe Kirk Kristiansen får ansvaret for den videre uddannelse.
Der er næppe nogen tvivl om, at Suarez slægter sin fader på – den tredobbelte Verdensmester Sezuan. Det kulsorte ydre, overbevisende eksteriør, gangarter i absolut verdensklasse med stor rummelighed og spændstighed samt en ridelighed, der lover godt for en fremtid i topsporten. Og det var netop det, som overbeviste Signe.
- Egentlig ville jeg vente til senere på efteråret med at købe hest, men en dag ringede Andreas, da han vidste, at jeg så småt var begyndt at kigge. Jeg havde en idé om, at jeg skulle have en lidt mere øvet hest, men jeg faldt simpelthen for Suarez med det samme. Han er gudesmuk, har en skøn karakter, tre fantastiske gangarter og er utrolig ukompliceret. Og især sidstnævnte var vigtigt for mig, eftersom jeg har brug for en hest, der trives og er nem til stævner, fortæller Signe Kirk Kristiansen, der tidligere har redet stævnesæsoner i Wellington, Florida og planlægger at gøre det igen i fremtiden.
Signe og Thomas Kirk Kristiansen er netop blevet forældre igen, og derfor planlægger hun først selv at overtage tøjlerne til foråret:
- Jeg er lige blevet mor igen, og i det nye år flytter vi ind på Skovsbo Gods ved Rynkeby på Fyn, hvor vi får plads til at have hestene hjemme. Derfor har jeg lavet en aftale med min træner, Allan Grøn, om at ride ham frem til, vi flytter. Men lad os nu se, om jeg kan vente så længe. Både Thomas og Allan synes, han er fantastisk at ride, og jeg glæder mig bare til selv at komme i sadlen og lære ham at kende, fortæller Signe, der var højgravid, da hun var på besøg hos Helgstrand.
Suarez toppede den svenske avlsrangliste hele tre år i træk, og præstationsmæssigt viser han også tydeligt, at han tilhører eliten. Senest opnåede han sammen med Helgstrands rytter, Mette Sejbjerg Jensen, en fornem 3. plads ved Unghesteverdensmesterskabet i Verden og sluttede på en 9. plads i et stærkt felt. Parret var desuden kvalificeret til at ride Dansk Ride Forbunds Unghestechampionatsfinale for 6-års i næste måned – en kvalifikation, som de vandt med stor overbevisning.
- Mette har gjort et formidabelt arbejde med ham. At Mette har redet ham, gør det også kun nemmere for mig at overtage ham, da vi størrelsesmæssigt minder om hinanden. Mette er en dygtig rytter og har lagt et godt fundament, som vi glæder os til at arbejde videre på, slutter Signe.
Signe Kirk Kristiansen har ladet Suarez kastrere, eftersom hun udelukkende vil fokusere på dressuren, hvorfor han ikke længere vil stå til rådighed i avlen med frisk sæd. Men hos Helgstrand er der stadig mulighed for at købe frostsæd ved at kontakte Lene Birkemose på telefon 22 57 44 11 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Mød 20-årige Jana Schrödter, der bl.a. har vundet 2 medaljer ved Bundeschampionatet
Billede: Zaunkönig og Jana Schrödter - vandt sølv ved Bundeschampionatet 2021.
Måske læste du med, da vi præsenterede Leonie Richter som en af de nyankomne ryttere på Helgstrand Germany, og i dag vil vi gerne præsentere endnu en ny profil, nemlig 20-årige Jana Schrödter, der bl.a. har vundet to medaljer ved Bundeschampionatet i Warendorf. På hingsten Zaunkönig (Zack/De Niro) blev hun Vice-Bundeschampion for de 3-årige hingste og med avlshingsten Total McLaren (Totilas/De Niro) vandt hun bronze blandt de 4-årige hingste.
Jana kommer fra en mindre by ved navn Leipheim, der ligger ved grænsen mellem Bayern og Baden Württemberg i det sydlige Tyskland. Og hvad der bare skulle være tiltænkt som en 4-ugers praktikophold på Helgstrand Germany blev til et fast job som berider i maj, og deraf besluttede Jana at rykke tættere på.
- Oprindeligt havde jeg aftalt et praktikophold med Eva og Ulf, men jeg blev bare så glad for stedet og det øvrige team, at jeg besluttede mig for at blive. Det er lidt som en lille familie her, og det betyder meget for mig, at man føler sig velkommen, fortæller Jana.
Til trods for Janas unge alder kan hun allerede bryste sig af store resultater på CV’et, blandt andet tredobbelt guld ved Europamesterskabet i Italien i 2019 og efterfølgende vandt hun det tyske dressurmesterskab.
Selvom Jana har bevist, at hun er en dygtig rytter, betyder det meget for hende, at hun nu har mulighed for at uddanne så gode ungheste.
- Jeg vil gerne udvikle mig som rytter, og rammerne her i Syke er helt ideelle til det. Hestene er af høj kvalitet, og jeg får mulighed for at uddanne de helt unge, og det er jo det, der i sidste ende er med til at gøre en til en bedre rytter, tilføjer Jana, der sætter stor pris på hjælpen fra Eva og Ulf samt det øvrige team.
- Hvis jeg får lov til at drømme om fremtiden, så kunne jeg godt tænke mig at have mit eget sted, hvor mit fokus ligger på at uddanne konkurrenceheste. Men det ligger langt ude i fremtiden, og lige nu er mit fokus på at samle erfaring, afslutter Jana, der er stolt over at være en del af Helgstrand-familien.
Bliv bedømt af tre succesfulde Helgstrand-ryttere
Efter et veloverstået UVM med flotte danske resultater er det nu tid til at se nærmere på jeres dressurfærdigheder. Nu har du nemlig mulighed for at blive bedømt af vores ryttere Mette Sejbjerg Jensen, Maria Anita Andersen og Merita Hagrén. Alt du skal gøre er at deltage i vores nye ZyberRide-event i Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour. Og så er der selvfølgelig fede præmier fra Kingsland på spil.
Rid og vind – hjemmefra
I Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour part 4 kan du stille op i de to hesteklasser Helgstrand Medium Tour1* Hest (svarende til MB-niveau) og Helgstrand Small Tour1* Hest (svarende til LA-niveau) eller ponyklassen Helgstrand Small Tour1* (svarende til LA-niveau), og så vil du blive bedømt og få gode råd med på vejen fra en af vores tre ryttere. Der er rosetter til de 3 bedste i hver klasse samt produkter fra Kingsland til vinderne.
Tilmelding og deltagelse
Du kan tilmelde dig frem til 1. oktober, men tilmeldingen lukkes, hvis det maksimale antal deltagere pr. klasse bliver nået. Du kan indsende video af dit ridt, så snart du har tilmeldt dig, og husk at optagelsen af ridtet skal være indsendt senest den 10. oktober. Vi offentliggør resultaterne senest den 25. oktober, hvor du også vil modtage din kritik og bedømmelse. NB: Husk at tjekke programmet og bestemmelser godt, inden du rider.
Fede Kingsland præmier på spil
Der er fede præmier på højkant til vinderne af de tre klasser. Vinderen af Helgstrand Medium Tour1* Hest vil modtage 4 stk. staldbandager samt 4 bandageunderlag fra Kingsland, mens vinderen af Helgstrand Small Tour1* hest kan se frem til et dressurunderlag og en hut fra Kingsland. I Helgstrand Small Tour1* for ponyer kan vinderen glæde sig til en grooming taske, en taburet og et hønet fra Kingsland. De tre bedst placerede i hver klasse vil også modtage en flot ZyberRide roset.
Hvordan deltager du?
Du deltager ved at oprette en profil på Zyberride.com, hvor du tilføjer dig selv og dine heste/ponyer. Herefter er du klar til at tilmelde dig den klasse, som du vil deltage i. På hver klasse er angivet, hvor mange deltagere, der er plads til. Det koster 75,- kr. pr. deltagelse, men hvis er du Premium Medlem hos Zibrasport Equest, kan du deltage for bare 60,- kr.
Husk at tjekke programmet samt at læse bestemelserne og vejledningen til optagelse, så du er sikker på, hvad der gælder – du skulle jo nødig få ærgerlige fejl, der kunne være undgået. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du har styr på selve det program, som du skal ride. Al informationen findes på Zyberride.com.
Dygtiggørelse frem for alt
ZyberRide er skabt af Helgstrand Dressage og Zibrasport Equest, og formålet med den online dressurportal er at give dig muligheden for at supplere din træning og fysiske stævneaktivitet (eller mangel på samme) med nye online muligheder. Ved at deltage i online events får du kvalificerede og konstruktive bedømmelser af dig og din hests/ponys præstationer, uden at I skal tage til en stævneplads.
Vores events byder på dressur-programmer på forskellige niveauer, hvor du bliver bedømt og får gode råd og kommentarer med fra nogle af dressursportens store profiler. ZyberRide skal ikke erstatte den fysiske stævnedeltagelse, men skal ses som et supplement til jeres træning, udvikling og stævnedeltagelse.
Vi håber, at ZyberRide kan bidrage til jeres udvikling og træning, og vi glæder os til at se jeres ridt.
Gå til Zyberride.com
Imponerende resultater over hele linjen
Video: Iron og Mette - vinder af 4-års kvalifikationen til DRF's unghestechampionat
Det har været en forrygende weekend på Vilhelmsborg til årets eliteskue med B-stævne i dressur med mange flotte resultater på hele fronten – lige fra kvalifikationsklasserne til Dansk Ride Forbunds Unghestechampionat til kåring af de bedste føl og hopper i Dansk Varmblod.
Iron suveræn vinder af 4-års kvalifikationen
Danish Derbys B-stævne indeholder som altid kvalifikation til det danske championat, som finder sted på Blue Hors i uge 41. Helgstrand havde flere heste med i alle aldersgrupper, men især én skilte sig merkant ud fra mængden, og det var 4-årige Iron efter Asgard’s Ibiza/Hohenstein, der blev redet af Mette Sejbjerg Jensen til imponerende 93,4 point, herunder 10 for trav!
Også i 7-års klassen var det en Helgstrand-rytter, der kunne stille sig øverst på podiet, nemlig Michael Grønne Christensen, der red en sejr hjem på hoppen Atterupgaards Miley efter Atterupgaards Seebach/Lord Sinclair.
Se de øvrige resultater her.
Video: Camilla og Let's Walk - vinder af det uofficielle DM for beriderelever
Camilla vinder det uofficelle DM for beriderelever for 3. gang
Intet mindre end 3 gange har vores beriderelev, Camilla Stubberup, hevet en sejr hjem i det uofficielle DM for beriderelever. For andet år i træk havde hun taget Let’s Walk efter L’espoir/Leithen med, og med opbakning fra sidelinjen af Maria Anita Andersen lagde hun et solidt forspring og hev sejren hjem endnu engang efter to fantastiske ture. Også Frederikke Skelmose gjorde flot figur på Luilux, men desværre rakte det ikke til en placering denne gang.
Billede: Vilards Fina efter Franklin/Don Romantic - årets bedste dressurbetonede hoppeføl.
Årets føl er efter Helgstrand-hingste
Vi har set mange prægtige afkom efter Helgstrands hingste ved årets følkuer, og denne weekend var de bedste samlet til eliteskuet, hvor årets bedste hoppeføl og hingsteføl skulle findes. Det blev et Franklin-afkom, der løb med sejren blandt hoppeføllene, Vilards Fina efter Franklin/Don Romantic (helsøsteren løb med sejren i 2019, Vilards Frina), avlet af Stutteri Vilard, mens et Vivino-afkom løb med titlen blandt hingsteføllene (avlet af Stutteri Majlund).
Ved lørdagens Elite Føl Auktion sikrede Helgstrand sig endnu en lovende stjerne, nemlig Jovian/Scolari-afkommet, som blev erhvervet for den nette sum af 540.000 kr, og dermed aftenens dyreste føl. Hoppeføllet er ud af samme moderstamme som vores hingst ved navn Flottenheimer, og dermed en særdeles lovende afstamning.
Video: Tre af medaljehopperne; guldmedaljehoppen og årets hoppe Valerie B, guldmedaljehoppen Faretti DWB og sølvmedaljehoppen Fairy.
Årets hoppe til Helgstrand
Weekenden sluttede med bedømmelse af hopperne, og her kunne Helgstrand tilføje hele to nye guldmedaljehopper til kollektionen, Valerie B efter Revolution/Zack (avler: Karin og Peer Gudbrandtsen, fremvist af Bakken Dressage), der tilmed løb med titlen som årets bedste dressurbetonede hoppe samt dyreste føl ved Nordic International Sales tilbage i 2017, Faretti DWB efter Franklin/Don Frederico (avler: Henrik Hansen).
I alt opnåede tre hopper en guldmedalje, hvor to af dem var efter Revolution og en var efter Franklin.
Derudover opnåede Franklin-døtrene, Fairy (morfar: Don Romantic, avler: Lisbeth B. Andersen) og Floriana (morfar: Zack, avler: Straight Horse) en sølvmedalje, mens Fellini efter Farrel/Jazz (avler: Straight Horse) samt Valencia efter For Emotion/San Amour (avler: Stutteriet v/Hanni Kasprzak) opnåede bronze.
Video: Patrik Kittel og Fiontini ved stævnet i Grote Brogel, Belgien.
Patrik Kittel og Fiontini vinder kür-debut
Patrik Kittel overtog tøjlerne på den tredobbelte Verdensmester for ganske kort tid siden, men selvom partnerskabet endnu er nyt, formåede de allerede at inkassere næsten 80% i deres første kür ved stævnet i Grote Brogel i Belgien. Der indløb nogle skønhedsfejl undervejs, hvilket lover for endnu højere procenter ved deres næste start ved det internationale stævne i Aachen, Tyskland om 14 dage.
Mest læste nyheder
- Hestens Dag: Bag Kulisserne - Hestens hverdag hos Helgstrand
- Meddelelse vedr. afsagt kendelse i sagen mellem Helgstrand Dressage og TV2 04.09.23
- Mød Emma: Vores skønne Groom Manager
- Mød Signe: Fra Drømmen om Heste til at Leve Drømmen
- 28 døtre af Helgstrand Hingste til Dansk Varmblod Krafft Elitskue
Kontakt os
Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.
Andreas Helgstrand andreas@helgstranddressage.dk Thomas Sigtenbjerggaard thomas@helgstranddressage.dk Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov