WhatsApp Image 2022 10 24 at 14.48.44

Billede: 4-årige About You II efter AC-DC/Escobar/Popcorn, der blev erhvervet på Borgmanns Online Auktion tidligere i år.

I dag blev hele 13 hingste indsynet til Danish Varmblods 35-dages test, som traditionen tro sker på Tørring Ridecenter. Først blev hingstene tjekket af dyrlæge og avlsledelsen for dernæst at blive fremvist på fast bund. Efter sundhedstjekket blev hingstene vist under egen rytter. Alle hingste klarede de nye omgivelser med stort overskud og energi. Den næste måned skal hingstene testes af rytterteamet på Tørring Ridecenter. Halvvejs skal de rides af testrytteren, som også skal evaluere hingstene på testens sidste dag, hvor resultatet samtidig fremlægges. 

3-års hingste, som er godkendt til afprøvning i Dansk Varmblod:

  • Elastic e. Escoloar/ Dimaggio/ Wolkentanz II
  • Flashy e. Floricello/ Ampère/ Stedinger
  • Feinsten e. Franklin/ Rock Forever I/ Florestan I
  • Fifty-Fifty e. Fürst Toto/ Royal Classic/ Fürst Picolo
  • Åtoftens Jovani e. Jovian/ Benetton Dream/ Lauries Crusador xx
  • Åtoftens Springtime e. Springbank II VH/ Zalando/ Sandro Hit
  • Value e. Valverde/ Floriscount/ Lauries Crusador xx


3-års uden godkendelse i DV:

  • Knockando VH e. Franklin/ De Niro/ Rohdiamant
  • Geronimo G e. Glamourdale/ Escolar/ Fürst Heinrich
  • Krokant Star e. Kremlin MD/ Bvlgari/ Samarant
  • Quelle Coleur e. Qaside MD/ Captain Fire/ Power
  • Veto e. Vitalis/ Sir Donnerhall I/ De Niro

4-års uden godkendelse i DV:

  • About You II e. AC-DC/ Escobar/ Popcorn

WhatsApp Image 2022 10 23 at 16.56.14

Billede: Andreas Helgstrand og den dobbelte Verdensmester for unge dressurheste, Jovian efter Apache/Tango.

I den forgangne weekend blev World Cup-sæsonen skudt i gang med første afdeling, som var på Vilhelmsborg ved Aarhus. Andreas havde både taget guldmedaljehoppe og UVM-bronze-medaljevinder Queenparks Wendy efter Sezuan/Soprano med samt den dobbelte Verdensmester for unge dressurheste, Jovian efter Apache/Tango. Begge har haft en forrygende start i Grand Prix med adskillige sejre allerede. 

Mens Andreas red Wendy i den 3-stjernede Grand Prix og Grand Prix Special, valgte han at debutere Jovian i World Cup-sammenhæng - og sikke en debut. Hele 16 kombinationer var til start, herunder det guldvindende hold fra årets VM, så der var kamp til stregen. Andreas har ikke startet Jovian siden deres to sejre ved det prestigefyldte CHIO Aachen-stævne i Tyskland i sommers, men viste, at træningen virkelig har givet noget styrke til den imponerende hingst. Og selvom Jovian kun er 8 år, så beviste han endnu engang, at han kan være med i toppen. Jovian har tre suveræne gangarter og en fantastisk ridelighed, og det slog han fast med hele 74,579% og en 3. plads i Grand Prix'en. I küren sneg der sig nogle småfejl ind i det teknisk svære program, men alligevel sluttede de på en 4. plads med imponerende 80%. 

Jovian er avlet af E.T. Ten Bosch.

I den 3-stjernede Grand Prix vandt Andreas derimod suverænt på Queenparks Wendy med 71,804%, mens de i specialen måtte se sig slået af Dorothee Schneider og sluttede på en flot andenplads med hele 73,085%. En af dommerne havde endda givet parret 77,447%. 

Queenparks Wendy er avlet af Kurt Gosmer og ejet af Chateau de Fontaine. 

WhatsApp Image 2022 10 23 at 13.24.32

Billede: Queenparks Wendy og Andreas Helgstrand ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, hvor de red sig til flotte placeringer. Foto: Zibrasport Equest. 


1G4A7884 web

Billede: Alexander Helgstrand sætter stor pris på produkterne fra ActivoMed.

Global Equestrian Groups ønske er at indgå partnerskaber, som ikke alene understøtter koncernens vision om at blive den førende ridesportsvirksomhed, men samtidig tilbyder strategiske fordele for den eksklusive partnerkreds. Og nu kan GEG byde endnu et anerkendt brand velkommen, nemlig ActivoMed, der står bag de elektromagnetiske terapidækkener, som Helgstrand Dressage og Beerbaum Stables har brugt i mange år med stor succes.

De innovative produkter høster ros og anerkendelse verden over – og på Helgstrand er de en naturlig del af hverdagen for at holde hestene sunde og tilpasse.

- Som ved mange af vores partnere kom også dette partnerskab som en naturlig forlængelse af et eksisterende samarbejde. Vi har brugt ActivoMeds produkter gennem en årrække, og vi ved, at de gør en forskel for vores heste med deres fokus på velfærd og trivsel. Eksempelvis dækkenet har mange forskellige programmer og kan tilpasses den enkelte hests behov. Dette er resultatet, når produkter udvikles af hestefolk til hestefolk, fortæller Andreas Helgstrand, CEO for Global Equestrian Group – og tilføjer:

Jeg er sikker på, at vi kan drage endnu større fordel af samarbejdet, hvor vi får nem adgang til deres produkter i alle vores stalde. Samtidig kan vi understøtte ActivoMeds vækststrategi ved at tilbyde dem en øget synlighed i Europa og USA.

ActivoMed har i mere end 20 år været det foretrukne brand blandt ryttere. Deres portefølje indeholder et bredt spekter af magnetiske terapiprodukter, der understøtter ethvert behov og sikrer en sund hest i trivsel.

- Det er vores klare mål at danne strategiske partnerskaber, hvor det giver gensidig værdi. Langsomt bygger vi en struktur op i GEG, hvor vi kan sikre fremdrift i branchen. Derfor er det også med glæde, at vi kan byde ActivoMed velkommen. Vi glæder os over at have dem med på rejsen, hvor vi kan understøtte hinandens høje ambitioner, siger Ludger Beerbaum, CEO for Beerbaum Stables og tilføjer: ActivoMed vil ikke alene opnå større digital synlighed, de vil også være fysisk til stede ved de kommende events i Wellington og til EM i dressur her på Riesenbeck næste år.

Hos ActivoMed ser de frem til at komme i gang og glædes over de mange muligheder, som partnerskabet åbner op for.

- Vi glæder os over partnerskabet med Global Equestrian Group og ser meget frem til at understøtte GEG's rytterteam med innovative magnetterapiprodukter. GEG har en unik markedsposition, som gør det muligt for os at komme tættere på vores kunder, hvilket vil hjælpe os med at forstå deres behov og ønsker endnu bedre, fortæller Jörn Gaudeck, CEO for ActivoMed.

- GEG giver os mulighed for at løfte vores brand inden for hesteverdenen med øget fokus i både Europa og USA. Partnerskabet giver adgang til eftertragtede brandingmuligheder, hvor vores fokus fortsat vil ligge på sundhed og velfærd, fortæller Carl Hubertus Krupke, salgschef hos ActivoMed.

Læs mere om de produkter, som ActivoMed tilbyder, på deres hjemmeside www.activo-med.com  


Har du spørgsmål til det nye partnerskab med ActivoMed, eller ønsker du at høre mere til fordelene ved et partnerskab med Global Equestrian Group, er du velkommen til at kontakte:

Head of Event & Partnership, Martin Thorbøll Pedersen på telefon 22 89 31 45 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mere om Global Equestrian Group finder du på www.globalequestriangroup.com 


WhatsApp Image 2022 10 16 at 16.00.54 1

Billede: Sir Floresco og Moisés Azuar blev nummer to i championatsfinalen for 5-års.

Han kom nærmest ud ad det blå, Sir Floresco, der under Moisés Jover Azuar red sig ind på en suveræn andenplads i championatsfinalen for 5-års med sammenlagt 88,2.

Parret havde nogle småfejl i den indledende klasse, som gjorde, at de måtte en tur forbi trøstefinalen, for at inkassere en billet til dagens finale. En chance som de ikke lad sig forpasse, da de vandt trøstefinalen suverænt. I finalen havde de en rigtig god tur, hvor Moisés fik ham fremvist på bedste vis. 

Sir Floresco er efter Sir Heinrich med Floresco som morfar, avlet af Jam Wilms.

På en tredjeplads har vi Eric Guardia Martinez og den velgående hoppe Feine Bella NRW, som kvalificerede sig direkte til finalen ved dette års Unghesteverdensmesterskab. Feine Bella NRW, der er efter Fürstenball/Bordeaux og avlet af ZG Artmeier, Becker, Delling, Wibbecke, sluttede på en tredjeplads med 87,8. 

Betina Jæger Jensen kvalificerede også avlshingsten So Perfect direkte til finalen. So Perfect er efter den tredobbelte Verdensmester Sezuan med Sir Donnerhall I som morfar. Sammen opnåede de 84,4, som rakte til en 7. plads. So Perfect er avlet af Frank Nordhausen.

Og med dette resultat kan vi takke af ved dette års championatsfinale, hvor vi havde taget hele 16 heste med. Stort tillykke til avlere, ryttere og medejere af disse fantastiske heste, som bliver spændende at følge i fremtiden. 

WhatsApp Image 2022 10 16 at 16.00.54

Billede: Feine Bella NRW og Eric Guardia Martinez opnåede en tredjeplads i 5-års finalen. 



WhatsApp Image 2022 10 16 at 09.41.13

Billede: Guldmedaljehoppen Valerie B og Anne-Mette Strandby Hansen vandt i dag 4-års championatet på Blue Hors.

Det er søndag og dermed finaletid på Blue Hors med de danske championatsfinaler. Dette års finalister i 4-års championatet indtog traditionen tro banen i hold på to, og det har været fantastisk at se så høj en kvalitet igen på dansk jord. 

Vores avlshingst Be Sure, der blev udnævnt fløjhingst i Dansk Varmblod tidligere på året, løb med sejren i den indledende runde, mens Revolution-afkommet og guldmedaljehoppen Valerie B vandt finalen med en totalscore på 91,6! Der er ingen tvivl om, at hun har arvet mange af sine kvaliteter fra sin fader, Verdensmesteren Revolution, og fik dem fremvist på flotteste vis i dagens finale. 

Valerie B blev redet af Anne-Mette Strandby Hansen og er avlet af Karin og Peer Guldbrandsen.

Den udtryksfulde avlshingst Be Sure (Benicio/Scuderia) og Mette Sejbjerg Jensen viste endnu engang flot figur og opnåede hele 90,8 i finalen, som rakte til en flot andenplads. Be Sure er avlet af Ludwig Fuchs.

På tredjepladsen har vi et imponerende afkom efter Helgstrands tidligere avlshingst, Quaterhit, nemlig Quinn G og på 4. pladsen endnu en efter Revolution, Rosée De Fontaine, flot præsenteret af Marie Anita Andersen.

Helgstrand opnåede hele 6 ud af de 10 placeringer i 4-års finalen - se resultatet af klassen og alle individuelle karakterer her

WhatsApp Image 2022 10 16 at 10.00.22

Billede: Fløjhingsten i Dansk Varmblod, Be Sure og Mette Sejbjerg Jensen blev nummer to i 4-års championatsfinalen.


WhatsApp Image 2022 10 14 at 14.04.03

Billede: Cathrine Laudrup-Dufour, der nu får ansvaret for den fremtidige uddannelse af Iron efter Ibiza/Hohenstein. Foto: Photographybyhall.

Allerede som ung gjorde den gudesmukke Iron efter Ibiza/Hohenstein sig positivt bemærket, hvor han overlegent løb med titlen fløjhingst ved Dansk Varmblods hingstekåring. Sidenhen har han vist sit værd på konkurrencebanerne med imponerende resultater til følge, og er nu klar til at tage næste skridt i sin karriere sammen med Cathrine Laudrup-Dufour.

Familien Pidgley har allerede flere heste fra Helgstrand i stalden; Sultan des Paluds efter Soliman/De Niro, Espe efter Escolar/Dimaggio og ikke mindst Vamos Amigos efter Vivaldi/Hotline, der var en del af det danske hold, der vandt guld ved Verdensmesterskaberne i Herning i år under Helgstrands samarbejdspartner, Cathrine Laudrup-Dufour. Annabella, datter af Sarah Pidgley, har netop overtaget tøjlerne på Vamos Amigos, mens Cathrine - Annabellas træner igennem lang tid - nu får ansvaret for den videre uddannelse af Iron.

- Jeg har sammen med Annabella prøvet Iron og fra første ridetur var vi begge helt forelskede i ham. Uendelig power, balance og ridelighed hos den fantastiske hingst. Jeg føler mig ekstremt heldig, at det er mig som skal stå for den videre uddannelse, og håber meget, at vi sammen skal på en lang rejse mod topsporten. Han er en af de bedste ungheste, som jeg har redet, udtaler Cathrine Laudrup-Dufour.

Iron vandt i sommers kvalifikationen til det danske unghestechampionat suverænt med en score på 94,6 og dermed topkarakterer over hele linjen, der vidner om hans imponerende bevægelsesmønster, uovertrufne ridelighed og ikke mindst lovende fremtid. Senere på sommeren gik han en af sine bedste ture ved udtagelsen til det prestigefyldte unghesteverdensmesterskab, men trods sine overlegne kvaliteter gik han desværre ikke videre.

- Det var naturligvis en stor skuffelse, at Iron ikke blev udtaget til UVM. Men at en af verdens bedste ryttere i samråd med sin elev vælger denne unghest siger vel det hele. Her har vi en hest med et helt exceptionelt potentiale, der blot venter på at blive forløst. Familien Pidgley er heldige at have Cathrine, som kan bygge oven på det flotte fundament, som Mette Sejbjerg har skabt. Han er en unik hest, der bare skal have tiden til at udvikle sig og blive stærk. Jeg glæder mig til at se, hvad Cathrine og Annabella sammen kan udrette, for denne hest har ingen svagheder, det er helt sikkert, fortæller Andreas Helgstrand.

 


WhatsApp Image 2022 10 14 at 10.11.20

Billede: Feine Bella NRW og Eric Martinez blev nummer to i den indledende runde for 5-års ved DRF's unghestechampionatsfinaler. 

Den gudesmukke Feine Bella NRW efter Fürsteball/Bordeaux (avlet af ZG Artmeier/Becker/Delling/Wibbecke) og Eric Guardia Martinez red sig til en topplacering i dagens indledende runde for 5-års og sluttede på en andenplads i et stærkt felt med flotte 88,8 i samlet score. 

Og der var flere heste fra Helgstrand, der havde fundet sin vej til toppen, herunder Franklin-afkommet Francisca-D (morfar Romanov, avlet af Jørn Damm og ejet af Louise Grønhøj), som opnåede imponerende 87,0. Francisca-D blev flot fremvist af Helgstrands rytter, Lovisa Wessblad.

Vores avlshingst, So Perfect, der er efter den tredobbelte verdensmester for ungheste Sezuan og med legendariske Sir Donnerhall I til morfar (avlet af Frank Nordhausen), løb med 4. pladsen. Med Betina Jæger Jensen i sadlen opnåede de en samlet score på 86,8.

Dertil kunne den smukke Vestermarkens Shakira efter Sezuan/Tailormade Temptation inkassere en billet til søndagens finale med en score på 85,4. Shakira er avlet af Kirsten Buus og blev flot fremvist af vores rytter, Michael Grønne Christensen.

Desværre kvalificerede Sir Floresco/Moisés Azuar og Slangerupgaards Flottenheimer/Eric Martinez sig ikke direkte til finalen, hvorfor vi får lov til at gense dem i trøstefinalen i morgen, hvor de 3 bedstplacerede får en billet til finalen. 

WhatsApp Image 2022 10 14 at 09.31.46

Billede: Betina Jæger Jensen og So Perfect sluttede på en 4. plads i den indledende runde for 5-års.


WhatsApp Image 2022 10 13 at 09.27.37

Billede: Mette Sejbjerg Jensen og Be Sure suveræn vinder af den indledende runde for 4-års ved DRF's championatsfinaler. 

Det har været en spændende førstedag ved Dansk Ride Forbunds Unghestechampionat. Hele 10 kombinationer fra Helgstrand var til start i den indledende 4-års klasse,og alle 10 gik direkte videre til søndagens finale. 

Alle heste viste flot figur og klarede de nye omgivelser på bedste vis. Særligt én skilte sig ud fra mængden. Vores fløjhingst i Dansk Varmblod anno 2022, Be Sure efter Benicio/Scuderia (avlet af Ludwig Fuchs), som lagde sig suverænt i spidsen med sine imponerende gangarter og fantastiske ridelighed. Sammenlagt scorede han 95,0 og opnåede 9,7 for trav, 8,5 for skridt, 9,8 for galop, 10 for ridelighed og 9,5 for kapacitet. Han blev præsenteret af vores topunghesterytter, Mette Sejbjerg Jensen. 

På andenpladsen har vi et særligt afkom efter vores Verdensmester Revolution, Rosée de Fontaine med Desperados som morfar. Hun er avlet af Bolette Wandt, som står i spidsen af vores avlsprojekt på Chateau de Fontaine i Frankrig. Sammenlagt scorede parret 92,2 med 9,2 for trav, 8,7 for skridt, 9,4 for galop, 9,5 for ridelighed og 9,3 for kapacitet. Hun blev præsenteret af Maria Anita Andersen. 

Vi vil gerne ønske ryttere, medejere og ikke mindst avlerne bag disse kvalitetsheste stort tillykke med de flotte resultater.

Du kan finde alle individuelle scores på Equipe her

WhatsApp Image 2022 10 13 at 09.27.35

Billede: Maria Anita Andersen og Rosée de Fontaine, der blev nummer to i den indledende runde for 4-års ved championatsfinalen.


signe olsen web

Billede: Musiker og sangskriver Signe Olsen.

Mange husker sikkert det smukke afslutningsnummer ved Helgstrands åbent hus i april, hvor Verdensmesteren Jovian og Andreas et øjeblik fik tiden til at stå stille. Den smukke røst, som fyldte hallen, var sangerinde og musiker Signe Olsens. Signe, der lever af at synge og skrive musik, dedikerer meget af sin tid til syge børn og unge, og nu er hun klar med sit debutalbum ”Jeg er der altid for dig”.

Hver uge besøger den danske sangerinde og musiker Signe Olsen Aarhus Universitetshospital, hvor hun for en stund får børn, unge og deres pårørende til at glemme de sorger, afsavn og bekymringer, der fylder deres hverdag. Med et stille banken på døren træder hun ind til sårbare familier, som står i deres livs kaos og frygt. Her bruger hun musikken til at skabe et frirum og hjælper med at sætte ord på de svære følelser.

- Det er blevet min hjertemission at synge for mennesker, der har det svært, for det giver et lyspunkt i en ellers svær tid. Det er så tydeligt at se. Med albummet håber jeg, at jeg forlænger dette øjeblik og ikke mindst gør det muligt at finde ro, trøst og forståelse, når man allermest har brug for det, fortæller Signe Olsen.

- Jeg blev utrolig rørt, da Signe fortalte mig om hendes idé i forbindelse med Cool Unites arrangement her på Helgstrand sidste år. Derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om, at Helgstrand kunne gøre en forskel ved at hjælpe med at realisere dette spændende projekt til glæde for rigtig mange mennesker, fortæller Andreas Helgstrand.

Den 9.11.2022 udgives debutalbummet “Jeg er der altid for dig” digitalt på alle streamingtjenester. Albummet indeholder nøje udvalgte sange, som Signe har sammensat efter ønsker fra de børn og deres forældre, som hun har sunget for igennem de sidste 4 år med hendes egen fortolkning af sangene.

Sangen “Helt din egen” er Signes egen komposition, egentlig skrevet til hendes egen datter, men også med udgangspunkt i mødet med de indlagte unge på psykiatrisk sygehus i Aalborg, hvor Signe også synger. Følelsen hos mange unge af ikke at slå til, ikke at kunne passe ind i samfundets normer og følelsen af at være alene. “Og selvom vejen skulle være lang og alting føles gråt. Så går det nok, min dejlige pige”.

I december 2021 indgik vi et samarbejde med Signe Olsen om at realisere albummet. Vi vil gerne sige Signe en stor tak for dette flotte initiativ - vi er sikre på, at det kommer til at skabe glæde for rigtig mange.


1G4A6959 web

Global Equestrian Group (GEG) har siden 2018 indgået strategiske partnerskaber med anerkendte brands for at sikre fremdrift i branchen og udnytte den synergi, der skabes virksomhederne i mellem. Eksklusive brands som Kingsland Equestrian, KASK og Aviar Saddles høster allerede fordele ved det nye samarbejde, og nu kan GEG hilse endnu en partner velkommen, nemlig det anerkendte brand Röwer & Rüb, der producerer og sælger førsteklasses staldinventar til hele verden.

- Röwer & Rüb har altid været vores foretrukne leverandør af staldinventar grundet deres premiumkvalitet, der sikrer vores heste de bedste forhold. De har et stort fokus på sikkerhed og sundhed, hvilket vi også vægter højt. Partnerskabet er en naturlig forlængelse af vores gode samarbejde gennem mange år, og vi ser frem til officielt at byde dem velkommen som partner, fortæller CEO for Global Equestrian Group, Andreas Helgstrand, og tilføjer: Med GEG kan vi tilbyde Röwer & Rüb nye muligheder i hesteverdenen, og de kan drage fordel af vores tilstedeværelse i Europa og USA.

- Röwer & Rüb er indbegrebet af tysk kvalitet, og derfor ser du allerede deres produkter i mange stalde, fordi det er hestefolkets foretrukne leverandør. Såvel ryttere, grooms og vores staldpersonale er yderst tilfredse, både hvad angår kvalitet, sikkerhed og levetid. Og derudover er servicen altid i top, hvilket betyder meget, når vi i Global Equestrian Group har renoveret og udbygget vores faciliteter, fortæller Ludger Beerbaum, CEO i Beerbaum Stables, og henviser til den seneste udvidelse på Riesenbeck International, hvor Röwer & Rüb leverede permanente bokse til Europamesterskaberne i 2021, som selvfølgelig skal benyttes til de mange planlagte events, herunder EM i dressur og para-dressur 2023.

Partnerskab skal bane vejen for endnu mere succes

Det hele startede på et mindre smedeværksted i Tyskland for mere end 150 år siden. Passionen for heste og den konstante stræben efter perfektion har placeret Röwer & Rüb i toppen af deres klasse. De leverer allerede til store dele af verden grundet deres mangeårige ekspertise, men ser store fordele i det nye partnerskab, der skal bidrage positivt til virksomhedens fremtidige udvikling.

- Vi glæder os over det nye partnerskab. Vi har leveret inventar til mange af GEG’s faciliteter, og har gennem samarbejdet udviklet vores produkter og services markant. Men vi glæder os over, at samarbejdet nu bliver endnu tættere, som følgelig kan hjælpe til at forstå kundernes behov endnu bedre, fortæller Jörn Gaudeck, CEO i Röwer & Rüb.

Især i hestemekkaet Wellington i Florida ser Röwer & Rüb et stort potentiale, hvor det nye partnerskab kan bistå positivt til den fremtidige vækst.

- GEG er allerede massivt til stede i Wellington med både Helgstrand Dressage USA og Wellington International. GEG planlægger et øget fokus på events i den kommende tid, og derfor ser jeg en unik mulighed for, at vi kan hjælpe hinanden til endnu større succes, fortæller partner i Röwer & Rüb, Dr. Andreas Jacobs.

Læs mere om de produkter, som Röwer & Rüb tilbyder, på deres hjemmeside www.roewer-rueb.de  

Har du spørgsmål til det nye partnerskab med Röwer & Rüb, eller ønsker du at høre mere til fordelene ved et partnerskab med Global Equestrian Group, er du velkommen til at kontakte:

Head of Event & Partnership, Martin Thorbøll Pedersen på telefon 22 89 31 45 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Mere om Global Equestrian Group finder du på www.globalequestriangroup.com 


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed