Imponerende resultater over hele linjen
Video: Iron og Mette - vinder af 4-års kvalifikationen til DRF's unghestechampionat
Det har været en forrygende weekend på Vilhelmsborg til årets eliteskue med B-stævne i dressur med mange flotte resultater på hele fronten – lige fra kvalifikationsklasserne til Dansk Ride Forbunds Unghestechampionat til kåring af de bedste føl og hopper i Dansk Varmblod.
Iron suveræn vinder af 4-års kvalifikationen
Danish Derbys B-stævne indeholder som altid kvalifikation til det danske championat, som finder sted på Blue Hors i uge 41. Helgstrand havde flere heste med i alle aldersgrupper, men især én skilte sig merkant ud fra mængden, og det var 4-årige Iron efter Asgard’s Ibiza/Hohenstein, der blev redet af Mette Sejbjerg Jensen til imponerende 93,4 point, herunder 10 for trav!
Også i 7-års klassen var det en Helgstrand-rytter, der kunne stille sig øverst på podiet, nemlig Michael Grønne Christensen, der red en sejr hjem på hoppen Atterupgaards Miley efter Atterupgaards Seebach/Lord Sinclair.
Se de øvrige resultater her.
Video: Camilla og Let's Walk - vinder af det uofficielle DM for beriderelever
Camilla vinder det uofficelle DM for beriderelever for 3. gang
Intet mindre end 3 gange har vores beriderelev, Camilla Stubberup, hevet en sejr hjem i det uofficielle DM for beriderelever. For andet år i træk havde hun taget Let’s Walk efter L’espoir/Leithen med, og med opbakning fra sidelinjen af Maria Anita Andersen lagde hun et solidt forspring og hev sejren hjem endnu engang efter to fantastiske ture. Også Frederikke Skelmose gjorde flot figur på Luilux, men desværre rakte det ikke til en placering denne gang.
Billede: Vilards Fina efter Franklin/Don Romantic - årets bedste dressurbetonede hoppeføl.
Årets føl er efter Helgstrand-hingste
Vi har set mange prægtige afkom efter Helgstrands hingste ved årets følkuer, og denne weekend var de bedste samlet til eliteskuet, hvor årets bedste hoppeføl og hingsteføl skulle findes. Det blev et Franklin-afkom, der løb med sejren blandt hoppeføllene, Vilards Fina efter Franklin/Don Romantic (helsøsteren løb med sejren i 2019, Vilards Frina), avlet af Stutteri Vilard, mens et Vivino-afkom løb med titlen blandt hingsteføllene (avlet af Stutteri Majlund).
Ved lørdagens Elite Føl Auktion sikrede Helgstrand sig endnu en lovende stjerne, nemlig Jovian/Scolari-afkommet, som blev erhvervet for den nette sum af 540.000 kr, og dermed aftenens dyreste føl. Hoppeføllet er ud af samme moderstamme som vores hingst ved navn Flottenheimer, og dermed en særdeles lovende afstamning.
Video: Tre af medaljehopperne; guldmedaljehoppen og årets hoppe Valerie B, guldmedaljehoppen Faretti DWB og sølvmedaljehoppen Fairy.
Årets hoppe til Helgstrand
Weekenden sluttede med bedømmelse af hopperne, og her kunne Helgstrand tilføje hele to nye guldmedaljehopper til kollektionen, Valerie B efter Revolution/Zack (avler: Karin og Peer Gudbrandtsen, fremvist af Bakken Dressage), der tilmed løb med titlen som årets bedste dressurbetonede hoppe samt dyreste føl ved Nordic International Sales tilbage i 2017, Faretti DWB efter Franklin/Don Frederico (avler: Henrik Hansen).
I alt opnåede tre hopper en guldmedalje, hvor to af dem var efter Revolution og en var efter Franklin.
Derudover opnåede Franklin-døtrene, Fairy (morfar: Don Romantic, avler: Lisbeth B. Andersen) og Floriana (morfar: Zack, avler: Straight Horse) en sølvmedalje, mens Fellini efter Farrel/Jazz (avler: Straight Horse) samt Valencia efter For Emotion/San Amour (avler: Stutteriet v/Hanni Kasprzak) opnåede bronze.
Video: Patrik Kittel og Fiontini ved stævnet i Grote Brogel, Belgien.
Patrik Kittel og Fiontini vinder kür-debut
Patrik Kittel overtog tøjlerne på den tredobbelte Verdensmester for ganske kort tid siden, men selvom partnerskabet endnu er nyt, formåede de allerede at inkassere næsten 80% i deres første kür ved stævnet i Grote Brogel i Belgien. Der indløb nogle skønhedsfejl undervejs, hvilket lover for endnu højere procenter ved deres næste start ved det internationale stævne i Aachen, Tyskland om 14 dage.
Imponerende afslutning på Helgstrand-Schockemöhles følauktion
Hvilken flot afslutning på årets online følauktioner. Hele tre føl opnåede her til aften hammerslagspris på mere end 30.000 euro, og det gudesmukke Vitalis-føl toppede med en salgspris på 52.000 euro svarende til 390.000 danske kroner.
Igen var der interesserede købere fra hele verden, hvilket efterhånden kendetegner Helgstrand-Schockemöhles online følauktioner, der sidste år så dagens lys for første gang. Ønsket var at skabe en eksklusiv auktion udelukkende med afkom efter de to stationers hingste, og det slog vi endnu engang fast her til aften med flotte gennemsnitspriser.
Billede: HP Vinho Verde efter Vitalis/Fürst Romancier.
Dyreste føl blev som sagt det danskavlede føl HP Vinho Verde efter Vitalis/Fürst Romancier, der med en gangformåen ud over det sædvanlige blev sikret på danske hænder for den nette sum af 390.000 kr. Der er ingen tvivl om, at Burg Cup-vinderen Vitalis har produceret et imponerende antal afkom, der gang på gang viser sig som dressurheste af højeste rang og eftertragtede avlshingste, hvor HP Vinho Verde ingen undtagelse er.
Billede: Vie Unique efter Valverde/For Romance I.
Solgt for 32.000 euro og dermed auktionens anden dyreste blev Vie Unique efter den nyligt solgte Valverde med For Romance I som morfar. Valverde har senest opnået flotte resultater til det netop overståede Verdensmesterskab for unge heste med hans nye rytter, tyske Yara Reichert. Unik som navnet indikerer, blev dette føl sikret tyske hænder og forbliver dermed i Tyskland.
Billede: Dream to Be efter Dynamic Dream/Follow Me.
Der var rift om det tredje dyreste føl med købere fra flere forskellige lande, men det blev sikret danske hænder til et hammerslag på flotte 31.000 euro. Dream to Be efter Dynamic Dreams første følårgang med Follow Me som morfar. Dynamic Dream har allerede slået sit navn fast i avlerkredse, og han er en af vores mest populære hingste. De mange afkom taler for sig selv med moderne type og gangarter, der lover særdeles godt for en fremtidig karriere i topsporten.
Se alle resultater fra auktionen her.
Jovian er dobbelt verdensmester med Andreas Helgstrand
Billede: Jovian og Andreas Helgstrand vinder Verdensmesterskabet for 7-årige heste
Jovian og Andreas Helgstrand vinder endnu et Verdensmesterskab
Vores avlshingst (efter Apache/Tango) blev verdensmester som 5-årig i 2019 – og efter sidste års aflysning af UVM som følge af corona er Jovian nu tilbage med endnu et velfortjent Verdensmesterskab.
Dommerne fik tårer i øjnene, da Jovian red sig til et 10-tal for traven, 9,8 for den kraftfulde galop og et klokkeklart 10-tal for kapacitet. Med en teknisk score på 83,143% og samlet hele 89,136% satte Jovian tilmed ny verdensrekord.
Trav: 10,0
Skridt: 8,0
Galop: 9,8
Ridelighed: 9,8
Kapacitet: 10,0
Total: 89,136%
Billede: Eternity 75 og Anne-Mette Strandby Hansen vinder bronze ved Verdensmesterskabet for 7-årige heste
Eternity vinder bronze
Foruden Jovians sejr leverede Eternity 75 en fantastisk runde med Anne-Mette Strandby Hansen, som resulterede i 83,407% og bronzemedaljen.
Eternity blev tidligere redet af Cathrine Dufour, som gav tøjlerne videre til Anne-Mette for at koncentrere sig om OL i Tokyo. Anne-Mette har fortsat Cathrines fantastiske arbejde med den 7-årige vallak, hvilket også blev understreget af dommernes flotte kommentarer.
Trav: 9,6
Skridt: 7,2
Galop: 9,8
Ridelighed: 9,7
Kapacitet: 9,5
Total: 83,407%
Billede: Elverhøjs Raccolto og Marianne Helgstrand på 5. pladsen ved Verdensmesterskabet for 7-årige heste
4 Helgstrand-heste i top 6
Efter fredagens flotte ridt, som gav dem en 2. plads, red Elverhøjs Raccolto og Marianne Helgstrand sig i dag til imponerende 82,272% og en femteplads i den silende regn. Dagens bedste hoppe blev Queenparks Wendy, som sammen med Andreas Helgstrand endte på 6. pladsen. De blev samlet belønnet med 80,915% og hele 75,429% i den tekniske score, hvilket var dagens næsthøjeste.
Elverhøjs Raccolto:
Trav: 9,0
Skridt: 7,9
Galop: 9,7
Ridelighed: 9,0
Kapacitet: 9,6
Total: 82,272%
Queenparks Wendy:
Trav: 8,3
Skridt: 8,4
Galop: 9,3
Ridelighed: 8,4
Kapacitet: 8,7
Total: 80,915%
Hvilken dag og hvilke fantastiske heste.
Vi vil gerne sende en stor tak til vores avlere, ryttere, grooms og hele teamet, som har bidraget til endnu et succesfuldt UVM!
Se hele resultatet af det 7-års Verdensmesterskab her.
Billede: Queenparks Wendy og Andreas Helgstrand på 6. pladsen ved Verdensmesterskabet for 7-årige heste
Guld og sølv til Helgstrand-hingste ved Verdensmesterskabet for unge heste
Billede: Hesselhøj Downtown og Jeanna Högberg vinder Verdensmesterskabet for 5-års heste
Hesselhøj Downtown er ny verdensmester
Hesselhøj Downtown er den nye verdensmester blandt 5-årige dressurheste! Vores avlshingst (efter Donkey Boy/Zack) sikrede sig sammen med Jeanna Högberg hele 97,000% samt 10-taller for både trav og kapacitet. Ingen karakter var under 9,5 ved mesterskabet i tyske Verden.
Trav: 10,0
Skridt: 9,5
Galop: 9,5
Ridelighed: 9,5
Kapacitet: 10,0
Total: 97,000%
Billede: Danciero 7 og Eva Möller vinder sølv ved Verdensmesterskabet for 5-årige heste
Danciero vandt sølvmedaljen
Efter deres overbevisende sejr i kvalifikationen torsdag formåede Danciero 7 og Eva Möller i dag at vinde sølv. 96.600% og et klokkeklart 10-tal for kapacitet fik Danciero, som er efter Dancier/Floriscount og medejet af Deckstation Schockemöhle.
Trav: 9,6
Skridt: 9,4
Galop: 9,8
Ridelighed: 9,2
Kapacitet: 9,5
Total: 96,600%
Billede: Global Player og Eva Möller på 4. pladsen ved Verdensmesterskabet for 5-årige heste
4 Helgstrand heste i top 8
Yderligere to Helgstrand-heste endte i top 8 ved dagens Verdensmesterskab for 5-årige dressurheste: Global Player og Eva Möller på 4. pladsen samt Francis Drake og Leonie Richter på 8. pladsen.
Global Player:
Trav: 9,5
Skridt: 9,5
Galop: 9,2
Ridelighed: 8,6
Kapacitet: 9,5
Total: 92,600%
Francis Drake:
Trav: 8,3
Skridt: 8,7
Galop: 8,8
Ridelighed: 9,0
Kapacitet: 8,7
Total: 87,000%
Vi er fantastisk stolte af hele team Helgstrand og vil gerne sende en stor tak til alle, som har bidraget til disse ekstraordinære resultater.
Se resultatet af mesterskabet her.
Billede: Francis Drake og Leonie Richter på 8. pladsen ved Verdensmesterskabet for 5-årige heste
Jovian et skridt tættere på guld
Billede: Jovian og Andreas vinder 7-års kvalifikationen.
Og intet mindre end 4 heste i top 5 i 7-års kvalifikationen til dette års Unghesteverdensmesterskab i Verden, Tyskland.
Så blev det tid til at se de 7-års heste i aktion, og hvilke præstationer vi var vidne til i dag. Blandt storfavoritterne var uden tvivl forrige års guldmedaljevinder Jovian efter Apache/Tango, der igen leverede et fænomentalt ridt med Andreas i sadlen. De er godt på vej i de svære øvelser, og det afspejlede deres præstation også i dag, hvor de scorede imponerende 87,145% med hele 2 10-taller for henholdsvis trav og kapacitet.
Trav: 10,0
Skridt: 8,0
Galop: 9,8
Eftergivenhed: 9,3
Kapacitet: 10,0
Total: 87,145%
Billede: Elverhøjs Raccolto og Marianne - andenplads i den indledende runde.
Marianne lige i hælene på Andreas
Elverhøjs Raccolto (Sezuan/Sandro Hit) har udviklet sig helt suverænt under Marianne den seneste tid, og det viste parret også i dag. Så i silende regn høstede de flotte karakterer i det nærmest fejlfrie ridt, der bragte dem ind på en imponerende andenplads med hele 81,886%.
Trav: 9,3
Skridt: 7,8
Galop: 9,8
Eftergivenhed: 8,7
Kapacitet: 9,5
Total: 81,886%
Billede: Queenparks Wendy og Andreas - bedste hoppe i den indledende runde.
Queenparks Wendy bedste hoppe
Andreas havde også guldmedaljehoppen Queenparks Wendy (Sezuan/Soprano) til start, der med sine storrammede gangarter og fantastiske ridelighed lagde sig solidt på en 4. plads og dermed indtog pladsen som bedste hoppe i det stærke felt med flotte 81,24%. Stærkt efterfulgt af staldkammeraten Eternity (Escolar/Sir Donnerhall) og hans nye rytter, Anne-Mette, der har overtaget tøjlerne efter Cathrine Dufour. Den velgående Eternity var lidt mærket af regnvejret og der sneg sig lidt spænding ind undervejs, men ellers var det en imponerende og yderst velafbalanceret præstation, de leverede i dag.
Queenparks Wendy og Andreas:
Trav: 8,8
Skridt: 8,5
Galop: 9,5
Eftergivenhed: 8,8
Kapacitet: 9,3
Total: 81,24%
Anne-Mette og Eternity:
Trav: 9,5
Skridt: 7,5
Galop: 10,0
Eftergivenhed: 8,5
Kapacitet: 9,5
Total: 80,849%
1. Andreas og Jovian – 87,145%
2. Marianne og Elverhøjs Raccolto – 81,886%
3. Simone Pearce og Quando Unico – 81,709%
4. Andreas og Queenparks Wendy – 81,240%
5. Anne-Mette og Eternity – 80,849%
Se resultatet af klassen her.
Billede: Eternity og Anne-Mette - 5. plads i den indledende runde.
Danciero suveræn vinder i 5-års kvalifikationen
Dette års Unghesteverdensmesterskab blev i går skudt i gang med ridning i verdensklasse. Til stævnet dyster verdens bedste 5-, 6- og 7-års heste om de fornemme titler. Blandt de første ekvipager på banen i går var Mette Sejbjerg Jensen og avlshingsten Suarez efter Sezuan/Desperados, der fik en 3. plads i den indledende kvalifikation for 6-års. I dag kunne vi så igen læne os tilbage og se den ene fænomenale præstation efter den anden.
Billede: Danciero og Eva Möller.
Eva Möller havde både Danciero (Dancier/Floriscount) og Global Player (Kastel’s Grand Galaxy Win/Don Schufro) til start for 5-års, og selvom begge viste enormt overskud og leverede nærmest fejlfrie ridt, var det Danciero, der løb med sejren med intet mindre end 9,66 i samlet karakter, herunder topkarakteren 10 for galop og alle delkarakterer langt over 9.
Trav: 9,5
Skridt: 9,5
Galop: 10,0
Ridelighed: 9,5
Kapacitet: 9,8
Total: 9,66
Billede: Global Player og Eva Möller.
Eva leverede også et sikkert ridt på Global Player, der løb med 3. pladsen med en samlet score på 9,50 – kun 0,02 fra andenpladsen. De opnåede følgende delkarakterer:
Trav: 9,2
Skridt: 9,5
Galop: 9,6
Ridelighed: 9,5
Kapacitet: 9,7
Total: 9,50
Billede: Hesselhøj Downtown og Jeanna Högberg.
På en 4. plads har vi svenske Jeanna Högberg på Donkey Boy-afkommet Hesselhøj Downtown med Zack til morfar. Igen viste de sig på bedste vis, som karaktererne i den grad afspejlede:
Trav: 9,5
Skridt: 9,0
Galop: 9,5
Ridelighed: 8,7
Kapacitet: 9,5
Total: 9,24
Se resultatet af klassen her
Helgstrand indleder samarbejde med Academy Bartels i Holland
Billede: Imke Schellekens-Bartels og Straight Horse Sezuanna (Zack/Don Schufro).
Helgstrand har netop indledt et nyt samarbejde med Academy Bartels, der holder til i den hollandske by Hooge Mierde med det formål at tilbyde kvalitetsheste tættere på kunderne.
- Der er ingen tvivl om, at Holland hører til blandt de største markeder for salg og avl af heste. Vi søger hele tiden efter nye samarbejdsmuligheder, for potentialet er langt større, når vi er til stede der, hvor kunderne er. Derfor hilser vi også det nye samarbejde med Academy Bartels velkommen, for at tilbyde vores hollandske kunder en nemmere mulighed for at se et udvalg af vores eksklusive heste, fortæller Andreas Helgstrand.
Andreas og Imke Schellekens-Bartels har kendt hinanden gennem mange år fra stævnebanerne rundt i verden og har ad flere gange arbejdet sammen om forskellige projekter.
- Andreas og jeg har kendt hinanden i mange år. Fra tiden hvor jeg red Lancet og Sunrise mødtes vi ofte til stævner rundt i verden. I tiden efter har vi arbejdet sammen adskillige gange – et samarbejde som nu bliver intensiveret. Vi har allerede fået de første heste i træning, og fælles for dem alle er den høje kvalitet. Derfor forventer vi også, at de har en lovende fremtid i sporten, og vi glæder os til at vise dem frem for potentielle købere, fortæller Imke.
Du kan læse meget mere om Academy Bartels ved at besøge deres hjemmeside; www.academybartels.com eller se et udpluk af Helgstrand Dressages salgsheste på www.helgstranddressage.dk.
Vinderne fundet i Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour part 3
Billede: Helgstrand-rytter Anne-Mette Strandby Hansen, som var en af de dommere, der dømte ved dette Zyberride-stævne.
Så har vi fundet vinderne i vores seneste ZyberRide-event i Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour, hvor Anne-Mette Strandby Hansen og Moisés Jover Azuar har været de skarpe hjerner i ”dommertårnet”. Der er både rosetter og fede præmier fra Kingsland på vej til vinderne.
Stort tillykke til vinderne
Deltagerne i Helgstrand & Zibrasport Equest Online Tour part 3 har kunnet dyste i to hesteklasser og to ponyklasser. Det blev Christina Karlsson på Treldegårds Sariccio, der med et flot resultat på 69,103 %, sikrede sig sejren og en Kingsland Relief Pad i Helgstrand Medium Tour1* (Hest), mens det i Helgstrand Small Tour1* (Hest) blev Eva Kærsaa på Max Light, der med 69,444 % red sejren og en Kingsland Relief Pad i hus. I Helgstrand Small Tour1 (pony) blev det Mathilde Kragh Thaysen på Nørlunds Fergie, der snuppede sejren samt en Kingsland høtaske, strømper og lommebælte med 70,517 %. Mathilde Lill på ponyen Nørlunds Lady Daniella vandt med 66,591 % i Helgstrand Micro Tour2* (pony), hvor 1. præmien er en Kingsland groom taske.
Tillykke til de placerede
Udover de fede præmier fra Kingsland til vinderne, er der også ZyberRide-rosetter til top 3, som I kan se her nedenfor – stort tillykke til jer alle.
Helgstrand Medium Tour1* Hest
1. plads: Christina Karlsson på Treldegårds Sariccio
2. plads: Tine Thrane på Zackery
3. plads: Tenna Bjørn Sillasen på Royalist K
3. plads: Christina Karlsson på Dillian Bellahöj
Helgstrand Small Tour1* Hest
1. plads: Eva Kærsaa på Max Light
2. plads: Mia Hofstedt Holst Nielsen på Mace The Ace Nobel W
3. plads: Zoe Löschner på Fredendals Brillant
Helgstrand Small Tour1 (pony)
1. plads: Mathilde Kragh Thaysen på Nørlunds Fergie
2. plads: Silje Moesby Ovesen på Hesselbjerges Aston Martin
3. plads: Freya Vad Winther på Marlow H
Helgstrand Micro Tour2* (pony)
1. plads: Mathilde Lill på Nørlunds Lady Daniella
2. plads: Lærke Borregaard på Søgaard Lucky Punch
Se alle resultater på zyberride.com. Præmier og rosetter sendes direkte til vinderne, når vi har fået deres adresser.
Dygtiggørelse frem for alt
ZyberRide er skabt af Helgstrand Dressage og Zibrasport Equest, og formålet med den online dressurportal er at give dig muligheden for at supplere din træning og fysiske stævneaktivitet (eller mangel på samme) med nye online muligheder. Ved at deltage i online events får du kvalificerede og konstruktive bedømmelser af dig og din hests/ponys præstationer, uden at I skal tage til en stævneplads.
Vores events byder på dressur-programmer på forskellige niveauer, hvor du bliver bedømt og får gode råd og kommentarer med fra nogle af dressursportens store profiler. ZyberRide skal ikke erstatte den fysiske stævnedeltagelse, men skal ses som et supplement til jeres træning, udvikling og stævnedeltagelse.
Sidste års legat-vinder har været på træningsophold ved sit store forbillede
Billede: Lucas Virum og Rolf-Göran Bengtsson.
Springrytter Lucas Virum fik tildelt Helgstrands legat sidste år, og allerede i ansøgningsvideoen fortalte han, hvad legatet skulle bruges til, såfremt han var den heldige vinder – et træningsophold hos vores samarbejdspartner, Rolf-Göran Bengtsson.
Og herfra vil vi lade Lucas beskrive oplevelsen med egne ord:
Endelig – nu lykkedes det mig at komme på et træningsophold i Tyskland hos Rolf-Göran Bengtsson. Det var jo min store drøm at kunne komme til træning hos ham, for de penge jeg var så heldig at få, da jeg vandt Helgstrand Legatet.
Det blev et helt uforglemmeligt ophold, både på det ridemæssige, men bestemt også på det personlige plan. Man skal lede længe efter en mere passioneret træner. Rolf har en utrolig positive energi og tilgang til både heste og ryttere. Han er yderst professionel og dygtig til at formidle sin viden. I løbet af den tid, jeg var der, mærkede jeg allerede fremgang hos både min hest og mig. Nu skal der bare arbejdes videre med det, vi har lært.
Ud over oplevelserne på ridebanen var det bare en fantastisk oplevelse at få lov til at være en del af hele deres ”set up”. Jeg var så heldig at få hilst på Peders og Malins OL-heste fra Sverige, da de sammen med deres grooms kom forbi for at holde hvil og blive fejret. Jeg ønskede at få mest ud af opholdet og meldte mig derfor også til staldarbejdet tidligt om morgenen. På den måde blev jeg hurtigt en del af flokken og fik også nogle gode oplevelser sammen med personalet. Alle på Stall Bengtsson er yderst gæstfrie og venlige. Vi har allerede aftalt, at jeg selvfølgelig skal tilbage dertil og have mere træning. Nu skal der bare først øves videre med det, jeg lærte her hjemme i Danmark.
Jeg vil igen gerne takke Helgstrand Dressage, fordi jeg blev valgt som modtager af Helgstrand Legatet og fik den her fantastiske mulighed. TAK!
Devonport og Quaterhit genforenes
Video: Devonport og Stephanie Brieussel.
Sidste år erhvervede franske Dominique Degueldre to heste hos Helgstrand Dressage, og kan nu tilføje endnu en hest til samlingen, nemlig den 8-årige Devonport efter Dancier/Ravallo, der nu kommer til at stå side om side med 7-årige Quaterhit (Quatergold/Sandro Hit) og 7-årige Don Vito De Hus (Don Juan de Hus/De Niro).
Dominique har et godt partnerskab med sin træner, Stephanie Brieussel, der uddanner både Quaterhit og Don Vito De Hus, og derfor er Devonport tiltænkt hende selv.
- Jeg var på udkig efter en Grand Prix-hest til mig selv, og jeg faldt for Devonport med det samme, da han for det første har potentialet til at komme langt i sporten, men også har et temperament, der passer perfekt til mig. Han er utrolig ukompliceret at ride og har allerede godt styr på de svære Grand Prix-øvelser, hvilket er perfekt for mig, da jeg søgte en hest, der kunne understøtte min egen udvikling, fortæller Dominique Degueldre.
Devonport har allerede fundet sig tilpas i sit nye hjem i det franske, og Dominique vil bruge de næste måneder på at lære ham at kende.
- Man kan godt mærke, at Devonport er en erfaren herre. Han tog turen hertil i ophøjet ro og har allerede fundet sig godt til rette. Nu skal jeg bruge de næste par måneder på at lære ham at kende, og så vil jeg ikke afvise, at vi vil have vores stævnedebut i slutningen af året, tilføjer Dominique.
Nu vi havde besøg af Dominique her hos Helgstrand, spurgte vi selvfølgelig til, hvordan det går med Quaterhit. Sidste år fortalte Dominique nemlig, at de havde planer om at debutere ham i lille tur i år.
- Jeg elsker den hest. Han er så spektakulær, og han elsker at vise sig frem, når vi har ham med til stævner. Min træner har fornylig startet ham, hvor han gik til over 70% i Prix St. George, og herhjemme laver han snildt 15 et’ere i træk. Han bliver mere og mere cool, og jeg glæder mig bare til fremtiden med ham, fortæller Dominique, der selv rider ham et par gange i ugen.
- Mit mål er at købe nogle af verdens bedste heste og uddanne dem til Grand Prix i tæt samarbejde med min træner. Og fordi jeg sidste gang fandt netop, hvad jeg søgte hos Helgstrand, valgte jeg at forhøre mig der igen, tilføjer Dominique.
Video: Quaterhit og Stephanie Brieussel.
Mest læste nyheder
- Helgstrand gentager succesen med online følauktioner og gratis salgsmateriale
- 3 hingste godkendt ved efterkåring i DV
Kontakt os
Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.
Andreas Helgstrand andreas@helgstranddressage.dk Thomas Sigtenbjerggaard thomas@helgstranddressage.dk Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov