A11y.General.SkipToContent

Furious gav dommerne gåsehud i 4 års finalen

16. October 2026

Furious (Fair Deal / De Niro) og Alexander Yde Helgstrand fremviste eminent ridning i 4-års championatsfinalen, hvilket blev kvitteret med hele tre 10-taller og stor ros fra dommerne.

Allerede i kvalifikationen opnåede de den højeste score på landsplan, og vandt også den indledende finale overlegent.

Med overbevisende 96.857% vandt de 4-års finalen – ”ikke noget at sætte en finger på!” var dommernes kommentar inden det første 10-tal blev givet for trav.
”Powerfull, hvert skridt er ekstra, hvert skridt er det samme, vi kan virkelig ikke sætte en finger på noget, så dejlig, så god – traven giver gåsehud!”

Selvom han er stor og imponerende, og kommer med masser af power, så udviser han særdeles høj ridelighed og samarbejdsvilje. Der var også stor ros til Alexander for hans ridning og fremvisning af hesten. ”Vi kunne lide måden hesten blev præsenteret på … Dejlig hest, dejlig ridning. Det er sådan vi gerne vil se en unghest af den kvalitet præsenteret. Meget velredet – 10 for kapacitet og harmoni”.

Hele 7 heste i Top-10!

Med hele 7 heste i top 10 i finalen, er vi utrolig stolt af både vores heste og ryttere, som gjorde et rigtig godt job i Herning.

Fair Game & Mette Sejbjerg
94.857 – placeret som nr. 3

Strandagergårds McCloud & Mette Sejbjerg
88.286 – placeret som nr. 4

Beckett & Aitor Bravo
88.143 – placeret som nr. 5

Rice To Gold RAK & Rianna Percy
86.571 – placeret som nr. 8

Firefly Klint & Rianna Percy
85.143 – placeret som nr. 9

La Vida & Rianna Percy
84.857 – placeret som nr. 10

Zake & Marita Hagren
81.143 – placeret som nr. 15

Savian & Camilla Lærke Stubberup
79.571 – placeret som nr. 20