I dagens finale for 7 års championatet viste One To Remember og Valerio 42 igen stærke takter og masser af power, hvilket dommerne kvitterede med placeringer til begge.
2. plads til One To Remember & Eric Guardia Martinez – 80.715
Parret blev bedst placeret ved kvalifikationsrunderne, hvor de blandt andet opnåede 10 for galop og 9,7 for både kapacitet og harmoni ved kvalifikationsstævnet på Vilhelmsborg.
Og i den indledende runde torsdag blev de nr. 2. med 81.754, så forventningerne til parret var store, da de red på banen i dag.
Men endnu engang viste One To Remember (Secret/Vivaldi), hvorfor han er værd at huske!
”Vi tror helt bestemt på den her! Kommer med en masse kvalitet og en masse grundpower!” lød det fra dommerne.
Score: 9.2 – 8.7 – 9.3 – 8.4 – 9.5 – 8.4
3. plads til Valerio 42 & Marianne Yde Helgstrand – 78.143
Valiero 42 (Vitalis/Belissimo M) viste også igen i dag gode takter og sørgede for at top-3 i finalen blev nøjagtig den samme som i den indledende klasse. - Især traven faldte i dommernes smag. ”En energisk og kraftfuld trav med virkelig flotte øgninger!”
Score: 9.0 – 8.2 – 8.7 – 8.5 – 8.7 – 8.5
