A11y.General.SkipToContent
Unghestechampionat

Betina og Quinn G. vinder 2. runde af unghestechampionatet med 2 x 10

9. marts 2023

Anden runde af Dansk Varmblods unghestechampionat blev i dag afgjort, og det var to prægtige hopper, der kæmpede om den øverst podieplads, nemlig første rundes vinder, guldmedaljehoppen Valerie B og Quinn G., der endte med at løbe med sejren. Quinn G. med Betina Jæger Jensen i sadlen opnåede imponerende 2 10-taller for hhv. ridelighed og kapacitet, mens hun høstede 9 for skridt, samt 9,5 for trav og galop. Quinn G. er efter Helgstrands tidligere avlshingst Quaterhit med Fassbinder som morfader og avlet af Helene Geervliet.

Valerie B er efter vores Verdensmester og Grand Prix-aktuelle Revolution. Sammen med Anne-Mette Strandby Hansen indkasserede de 10 for kapacitet efter dagens ridt samt 8,5 for skridt og 9,5 for trav, galop og ridelighed. Valerie B er avlet af Karin and Peer Guldbrandsen.

Find resultatet af klassen her

Billede: Anne-Mette Strandby Hansen og Valerie B efter Revolution/Zack.