+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

I dag har det budt på kåring i Hannoveranerforbundet samt auktion i den tyske by, Verden. Med sig hjem fik Helgstrand to præmiehingste – bl.a. auktionens dyreste hingst, katalognummer 105 efter Sezuan/Donnerhall/Weltmeyer, der blev købt for intet mindre end 650.000 euro.

Se video af katalognummer 105 efter Sezuan/Donnerhall/Weltmeyer her.

Helgstrand Dressage sikrede sig to særdeles spændende hingste til Hannoveranerforbundets hingstekåring i Verden i dag. Der blev kåret i alt 53 ud af de 72 hingste og Helgstrand sikrede sig katalognummer 62 efter Finest/De Niro/Weltmeyer, der blev indkøbt for 360.000 euro samt auktionens dyreste, katalognummer 105 efter Sezuan/ Donnerhall/ Weltmeyer, som blev indkøbt for 650.000 euro. Sezuan-afkommet skilte sig ud fra mængden med sin dynamiske galop og taktfaste trav samt helt imponerende type.

- Vi har fulgt hingstene nøje og især disse to har fanget vores opmærksomhed. De har en spændende afstamning og viste sig særdeles godt i dag. Vi glæder os meget til at få dem hjem og følge deres udvikling, udtaler Andreas Helgstrand.

Desuden fik Helgstrand Dressage kåret katalognummer 104 efter Sezuan/Desperados.

Se hele hingstekollektionen her.


Amerikanske Catherine Haddad-Staller har siden købet af hoppen Sue efter Sir Donnerhall/Welt Hit II hos Helgstrand Dressage rigtig fået succes på den internationale scene.

Catherine Haddad-Staller er et kendt navn på den internationale scene, og hun har med købet af Sue opnået flotte placeringer på Grand Prix-niveau. Sue har sidenhen skiftet navn til Semper Fidelis og de to debuterede i Grand Prix til CDI Darmstadt i september, hvor de var med helt i front. Formen var dog allerede forbedret til CDI Le Mans, hvor de red sig ind på en andenplads i Grand Prix og vandt Grand Prix Special.

Catherine har de sidste 2,5 år været sponsoreret af amerikanske Rowan O'Riley, som købte den nu 11-årige hoppe hos Helgstrand Dressage tilbage i 2016, som på daværende tidspunkt var ejet af italienske Gloria Colombo. Efter Gloria havde uddannet Sue op til lille tur, besluttede hun sig for at sælge hoppen og satte hende i træning hos Helgstrand Dressage mht. på videreuddannelse.

- Det gør os selvfølgelig stolt, når vi kan se, at vores kunder opnår så fine resultater til store internationale stævner. Catherine er en utrolig dygtig rytter, og det er bare skønt at se, at hende og Semper Fidelis udgør så fint et makkerpar. Vi ønsker de to fortsat held og lykke og håber at se endnu flere sejre til de to, siger Andreas Helgstrand.

image1

image2

image3


Berider Mads Rom, som hidtil har været staldchef hos Helgstrand Dressage, har valgt at søge nye udfordringer og afløses af berider Peter Koefoed-Holm, der på nuværende tidspunkt er ansat som daglig leder på Frederikshavn Rideklub.

Som staldchef har Mads' primære opgaver været at holde overblikket i stalden samt have ansvaret for personalet. Derudover har han været tilkoblet projekter som opførslen af Helgstrand Academy og etableringen af nye bunde i hallerne. Og det er netop nogle af disse kompetencer, han kan tage med sig i sit nye job, når han træder ind i jobbet som sælger hos den sjællandske virksomhed, Skibby HC, der sælger inventar og udstyr til stalde og ridebaner. Eftersom Skibby HC har leveret udstyr til Helgstrand, har Mads allerede en fordel, når han skal på landevejen og rådføre kunder omkring inventar og udstyr til stald og hal.

- Jeg har været utrolig glad for at arbejde hos Helgstrand Dressage! Det har været nogle år med masser af fantastiske oplevelser og hvor to dage aldrig har været ens. Helgstrand har en usædvanlig stærk teamånd, og jeg kommer uden tvivl til at savne den fantastiske stemning, der er på stedet og især, når vi har været rundt til stævner. Som staldchef har jeg haft fornøjelsen af at være involveret i mange spændende projekter, og jeg tager herfra med masser af kompetencer, som jeg kan gøre brug af fremover, fortæller Mads Rom.

Ny stærk profil til Helgstrand

36-årige Peter Koefoed-Holm er uddannet berider og har stået i lære hos Jan Søgaard og Hasse Hoffmann. Dertil har han international erfaring både som rytter og træner og har startet stævner på S-plan i både dressur og spring. Peter er opvokset med hest og har i sine unge dage redet en del pony, hvor han rangerede blandt de 50 bedste i både dressur, spring og military.

Peter stammer fra Bornholm og er uddannet eksamineret berider, udlært i 2008. Efter endt berideruddannelse fik han job som daglig leder på Djursland Rideklub ved Grenå og har fra maj i år stået i spidsen for Frederikshavn Rideklub.

Peter er gift med Sanne og sammen har de to børn. De er fornylig flyttet til Dronninglund, og Peter glæder sig til at starte et nyt kapitel hos Helgstrand Dressage.

- Mine ambitioner som kommende staldchef hos Helgstrand Dressage er blandt andet at bidrage til den fortsatte udvikling. Her er de bedste heste og ryttere samlet, og jeg er utrolig stolt over at få mulighed for at blive en del af så kompetent et team, der er kendt for et godt sammenhold, fortæller Peter Koefoed-Holm.

- Vi har været utrolig glade for Mads, idet han har gjort et kæmpe arbejde for Helgstrand Dressage. Med sine kompetencer har han bidraget til en særdeles positiv udvikling og med hans fantastiske overblik har han sikret, at der altid er styr på tingene. Når det er sagt, så glæder vi os selvfølgelig også meget til at byde Peter velkommen, der med sine mange års erfaring som daglig leder på en større rideklub har rigtig meget at byde på. Han vil se på tingene med nye øjne og jeg er sikker på, at han kan være med til at løfte Helgstrand Dressage til nye højder, fortæller Andreas Helgstrand.

Mads stopper pr. 31. oktober og Peter indtræder som staldchef pr. 1. december. I den mellemliggende periode vil Thomas Sigtenbjerggaard overtage Mads' opgaver, og han vil kunne kontaktes på tlf. 21 29 13 82 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Måtte ovenstående give anledning til spørgsmål er du ligeledes velkommen til at kontakte Thomas.

Peter Koefoed-Holm - privat foto.

peter-koefoed-holm


Helgstrand Dressage har netop købt 5-årige Dragon Welt (Dancier/Weltmeyer) af svenske Jan Brink fra Tullstorp Dressage Stable, der til trods for sin unge alder allerede har gjort sig særdeles godt bemærket på dressurbanerne – faktisk er han Sveriges mest vindende 5-års dressurhest med et gennemsnit på 92,80.

- Dragon Welt er i en klasse for sig – vi har fulgt ham fra sidelinjen og set, hvordan han gang på gang har hevet den ene sejr hjem efter den anden. Han har en god kombination af ekstraordinære gangarter, godt udtryk og fabelagtigt temperament, fortæller Andreas Helgstrand og fortsætter; Dragon Welt er uddannet af Tullstorp Dressage Stables berider Ida-Linn Lundholm, som har gjort et formidabelt arbejde med hingsten. Vi ser frem til at videreuddanne ham, men glæder os samtidig over at kunne tilbyde endnu en spændende hingst i vores kollektion.

Som 3-års vandt Dragon Welt det svenske championat, Breeders Trophy med en samlet karakter på 92,60%, herunder 9,3 i trav, 9,2 i skridt, 9 i galop, 9,5 i løsgjorthed samt 9,3 i samlet indtryk. I 2016 vandt Dragon Welt igen Breeders Trophy for 4-års med 10/10 fra testrytterne, heriblandt fra OL-medaljevinderen Charlotte Dujardin. Blandt andre sejre i 2017 vandt han også 5-årsklassen ved Gothenburg Horse Show med 93,4% og senere i Falsterbo, hvor han vandt kvalifikationen med 89%.

Til brugsprøven i år udmærkede han sig også særdeles godt, hvor han fik 8,5 i skridt, 9,5 i trav, 9 i galop samt 9,5/10 i ridelighed – og dermed højeste gennemsnit for både gangarter og ridelighed.

Topkarakterer til UVM i Ermelo

Til UVM for 5-års red Dragon Welt sig ind på andenpladsen i trøstefinalen med samlet 9,08 point, herunder 9,6 i trav, 8 i skridt, 9,3 i galop, 9 i ridelighed og 9,5 i kapacitet og gik dermed videre til den endelige finale, hvor han blev placeret som nummer 9 med 8,72 point.

Efter topdressurheste

Dragon Welt er efter hingsten Dancier, som var fløjhingst ved hannoveranerkåringen i 2004 og vandt sin brugsprøve i 2005 med et dressurindex på 158,46. I 2006 vandt han bronze i Bundeschampionatsfinalen i Warendorf for 4-års og har opnået flere placeringer i S-dressur. Også Weltmeyer opnåede titlen som fløjhingst ved hannoveranerkåringen, dette var tilbage i 1986 og vandt sidenhen sin materialeprøve samt titlen Bundeschampion.

Dragon Welt og Tullstorp Dressage Stables berider, Ida-Linn Lundholm, UVM i Ermelo.

dragon-welt-ermelo2017


I dag er 7 hingste taget turen til Tørring Ridecenter, hvor de skal indsynes til DV's 35-dages test. Ved indsyningen gennemgåes hingstene af dyrlæge samt træningsleder berider Torben Frandsen, hvorefter de vises under egen rytter. Afslutningen kommer til at ske mandag den 27. november.

Fra Helgstrand er følgende hingste meldt til:

Quaterhit – dressur og spring
Valverde – dressur og spring
Florist Enshøj – dressur
Springbank II VH – dressur
Heilines Zanzier – dressur
It's Me – dressur
Antheros – dressur

Vi glæder os til slutningen af november, hvor resultatet af 35-dages vil blive offentliggjort på testens sidste dag.

Joao og Springbank II VH fra Equitour Aalborg 2017.

joao-springbank


Den forgangne weekend har der været afholdt World Cup i Herning, hvor Helgstrand bl.a. var til start i Grand Prix og Grand Prix Freestyle for U25. I lørdagens Grand Prix leverede Victoria og Ludwig der Sonnenkönig et sikkert program og vandt med hele 72,325% og lagde dermed stor afstand til nummer 2. I samme klasse opnåede Beata og Harmony's Florano en flot 4. plads. I søndagens Grand Prix Freestyle leverede Victoria og Ludwig endnu et suverænt program, som dommerne belønnede med hele 75,167% og kunne dermed indtage førstepladsen igen. Beata med Harmony's Florano red sig ind på en 3. plads med 72,5%, mens 4. pladsen gik til Søren og Grafit med 71,208%.

Torsdag red Anne-Marie og Diva Unik et flot program i PSG, som dommerne belønnede med en 3. plads og hele 69,184%. I fredagens Intermediare II red Betina og Skovlunds Garmin G sig også ind på en 3. plads med 69,579%, mens både Betina og Schakiro Pilekaer og Anne-Marie og Diva Unik sluttede lige uden for placering i Intermediare I.

Victoria og Ludwig der Sonnenkönig.

157245 ms 05  D4S1460


Den forgangne weekeend har Helgstrand Dressage været til DRF's dressurchampionat på Blue Hors, og det har været en weekend med imponerende resultater i alle aldersklasserne. Det blev til 11 ud af 17 mulige placeringer i søndagens finaleklasser. Få et udpluk af resultaterne her.

Gentager succesen fra sidste år

Severo og Fiontini (Fassbinder/Blue Hors Romanov) har efterhånden haft mange sejre sammen, heriblandt tre sejre ved Unghesteverdensmesterskabet, og den forgange weekend var ingen undtagelse. I den indledende kvalifikation lagde de sig suverænt i spidsen med en samlet pointsum på 84,545%, herunder 9,2 i kapacitet og trav samt 9 i skridt og ridelighed. Og nok hvor man troede, Fiontini havde vist, hvad hun kunne, så imponerede hun storartet i finalen, hvor de red sig ind på endnu en suveræn førsteplads med 88.910% og lagde stor afstand til de øvrige. Med karaktererne 9,8 i kapacitet og trav, 9,5 i galop og ridelighed samt 9 i skridt, så var der ikke meget at komme efter, og Severo og Fiontini vandt DRF's dressurchampionat for andet år i træk.

Thomas og Full Moon (Florencio/Rubinero) havde også en særdeles god tur, hvor de opnåede 81,478% i den indledende kvalifikation og sluttede på en 6. plads i finalen.

Ren girlpower i 6-årsklassen

I dressurchampionatet for 6-års var det hopperne, der lagde sig på topplaceringerne. Anne-Marie red sig ind på en førsteplads i den indledende runde med Fräulein Hansemann (Floriscount/Weltmeyer) med samlet 8,88, herunder 9,2 i galop og 9 i kapacitet – lige foran Betina og Flora (Floriscount/Hohenstein), som opnåede 8,64. Desværre måtte de se sig slået af berider, Carina Cassøe Krüth i finalen, hvor Betina og Flora sluttede på en 3. plads med 8,76 og Anne-Marie og Fräulein Hansemann endte på en 4. plads med 8,54.

Botticelli suveræn i 5-årsklassen

Mens det for 6-års var hopperne, der dominerede blandt de placerede, så var det hingstene, der lagde sig solidt på placeringen for 5-års. Der var kamp til stregen både i den indledende runde og i finalen, men desværre måtte Atterupgaards Botticelli (Benetton Dream/Caprimond E.H.) og Severo se sig slået af den ellers imponerende hingst Hesselhøj Donkey Boy. I den indledende runde opnåede Severo og Botticelli samlet 9,04 med bl.a. 10 i ridelighed og 9 i hhv. kapacitet og trav, mens han sammen med D'Avie red sig inden på en 3. plads med samlet 8,88 efterfulgt af Andreas og Ferrari med 8,66. På en 5. plads kom Marianne og Vamos Amigos med 8,50 efterfulgt af Eric og Francis med 8,42 på en 6. plads.

I søndagens finale var der byttet lidt rundt på rækkefølgen, hvor Andreas og Ferrari opnåede 8,86 og lagde sig på en 3. plads lige efter Severo og Botticelli, som opnåede samlet 8,88 med bl.a. 9,5 i trav og 9,2 i kapacitet. På en 4. plads har vi Severo og D'Avie med 8,68.

Selvom der kun var 4 placerede, så opnåede Helgstrand gode resultater, og lige uden for placering kom fx Kenneth og Højgaardens Santos (San Amour/Friendship), som opnåede samlet 8,68 med bl.a. 9 i trav og ridelighed samt Simone og Djamaica De Hus (Damon Hill/Sandro Hit) med samlet 8,20.

9 ud af 10 placeringer i 4-årsklassen

Ikke overraskende løb avlshingsten Revolution (Rocky Lee/Rouletto) med suverænt med sejren både i den indledende runde og finalen. Med 9,80 i samlet karakter i den indledende runde og ikke mindre end 4 10-taller i finalen og samlet 9,70. En hingst i en klasse for sig, der imponerer dommerne med sine ekstraordinære gangarter samt uovertruffet temperament og ridelighed.

I den indledende runde lagde Simone og Zhaplin Langholt (Zonik/Stedinger) på en 3. plads med samlet 8,94, efterfulgt af Søren og Rock'N'Roll (Rock Forever/Sir Donnerhall I) med 8,66. På en 4. plads kom avlshingsten For Emotion (Foundation/Sandro Hit) og Simone med 8,64. På en 6. plads har vi Thomas og Silverstone Melody (Sezuan/Blue Hors Hotline) med 8,54 og på en 7. plads Kenneth og hingsten It's Me (Fürst Romancier/Johnson) med 8,50. På en 8. plads har vi Severo og Lindballe's Just Perfect med 8,34 og sidst men ikke mindst Emma på en 9. plads med Mio FS (Floricello/Blue Hors Hertug) og igen på 10. plads med Nepos A Zack (Sezuan/Blue Hors Diamond Dancer) begge med 8,26 i samlet point.

I finalen red Simone og For Emotion sig ind på en andenplads med 9,16, mens Simone også opnåede en 3. plads på Zhaplin Langholt med samlet 8,86. På en 5. plads har vi Severo og Lindballe´s Just Perfect med 8,40 og på en 6. plads Søren og Samuel med 8,40.

Alt i alt en fantastisk weekend, som slutter af med 11 ud af 17 mulige placeringer til Helgstrand i finalerne!

Se alle resultaterne her.

 51A8638

 51A8437

 51A8396


Fredag var Springbank II VH og Severo taget hele turen til Flyinge i Sverige for at deltage i det svenske championat, som kun er for svenskfødte heste samt svensk kårede hingste af anden oprindelse.

Springbank II VH og Severo imponerede dommerne i det svenske Breeders Trophy i dag, hvor de sejrede i 3-årsklassen med en samlet karakter på hele 97,2%. Af karakterer fik han 9,3 for skridt, 9,8 for trav, 9,5 for galop og 10 for løsgjorthed og samlet indtryk.

Springbank II er kåret i DV, blev udnævnt præmiehingst ved DV's Hingstekåring i Herning og er blandt de hingste med flest bedækninger i år. Næste step for Springbank II er indsyningen til DV's materialprøve den 23. oktober 2017.

Alexander og Jumanji klar til Ecco Cup

I weekenden var Alexander til start i 3. og sidste kvalifikation af Ecco Cup i Solrød Rideklub, hvor han gav de andre kamp til stregen. Der var i alt 12 af de bedst placerede kat. II ekvipager til start.

I den afsluttende kür red Alexander endnu et flot program, som af dommerne blev belønnet med hele 75,542%. Sammenlagt opnåede Alexander og Jumanji 73.60 % og kunne dermed sikkert indtage sejrskamlen.

Finalestævnet ligger den 1.-3. december på Helgstrand Academy.

joao-springbank


Det har været en begivenhedsrig weekend for Helgstrand Dressage, der har været til stævne på Finstrupgaard ved Aalborg. I alle klasser stod Helgstrand øverst på sejrsskamlen og sikrede sig dermed flere pladser til DRF's dressurchampionater.

Fredag lagde Marianne og Vamos Amigos ud med at vinde LA1 med 71,481%. Søren og Feinsliebchen aka Lucy vandt også PSG med 72,763% med Simone og San World lige i hælene med 71,842%. På en 4. plads i PSG kom Hannes og Fellini.

Lørdag startede ud med MB0, som Betina vandt på Flora med hele 74,872%. I procentklassen var der tæt løb mellem vores nye rytter, Victoria, og Ludwig der Sonnenkönig 2 samt Søren og Grafit, og det endte med en delt førsteplads med 69,473%.

Betina måtte endnu engang på sejrsskamlen, da hun vandt PSG med 72,5% på Schakiro Pilekær. I 5-års kvalifikationsklassen til DRF’s championat var Helgstrand stærkt repræsenteret og indtager også 1., 2. og 3. pladsen. Eric og Herosch vinder med samlet 8,340, Simone og Djamaica De Hus indtager andenpladsen med 8,300 og Anne-Marie og Tørveslettens Titanium får en 3. plads med 8,100.

Stærk dominans fra Helgstrand i dagens 4- og 6-års kvalifikation

Simone og Zhaplin Langholt vinder 4-års kvalifikationen til DRF’s dressurchampionat overlegent med hele 9,4 – herunder 9,8 i galop, 9,7 i kapacitet, 9,5 i trav og 9 i skridt samt ridelighed. På andenpladsen kommer Florentina og Andreas med samlet 8,64, mens Kenneth og It’s Me indtager 3. pladsen med 8,58. På en 4. plads kommer Mette på Straight Horse Ascenzione, mens Severo og Lindballe’s Just Perfect indtager 5. pladsen med 8,5. På 6. pladsen kommer Eric og I’Actrice VDL. På en 8. plads har vi Kenneth og Straight Horse Sezarion med samlet 8,240 og på en 10. plads, Anne-Marie og ML’s Zeline med 8,180.  

For 6-års blev det til en overlegen sejr til Betina og Flora, der opnåede en samlet karakter på 9,08 med 9,4 i både galop og kapacitet samt 9,5 i ridelighed. På andenpladsen har vi Genesis og Simone med 8,42 i samlet karakter efterfulgt af Fraulein Hansemann og Anne-Marie med 8,34. 

Anne-Marie og Diva Unik vinder også dagens Intermediare 1 med hele 72,763%. 

Alexander vinder guld for hold til DM i Frederikshavn

I Frederikshavn har de også i weekenden redet om at blive Danmarks bedste pony-dressurhold – og sejren gik til holdet fra Stald Grønvang Sportsrideklub, som bestod af Victoria Toft Wakswik, Isabell Toft Wakswik, Silje Toftgaard samt Alexander Yde Helgstrand. Og med et samlet resultat på hele 422,653% kunne de velfortjent hænge guldmedaljen om halsen.

Tusind tak for en fantastisk indsats denne weekend – vi er så klar til finalerne på Blue Hors i uge 41.


Helgstrand Dressage har netop indgået et samarbejde med Stutteri Atterupgaard ved Jystrup og er nu medejer af den 5-års hingst, Atterupgaards Botticelli, efter Benetton Dream/Caprimond.

Stutteri Atterupgaard står bag mange topheste, bl.a. Atterupgaards Cassidy, der er bror til Botticelli, og som Cathrine Dufour netop har vundet EM-sølv for hold på samt to individuelle bronze-medaljer.

- Vi er utrolig glade for igen at kunne samarbejde med nogle af de bedste avlere i verden. Stutteri Atterupgaard står bag mange topheste, og vi har enormt store forventninger til Atterupsgaards Botticelli, der senest har deltaget ved Unghesteverdensmesterskabet i Ermelo, hvor han viste sine storslåede bevægelser og sit fantastiske udtryk, fortæller Andreas Helgstrand.

Botticelli er uddannet af Stutteri Atterupgaards egen rytter, Selina Solberg Vittinghus, men vil fremadrettet være at finde i stalden hos Helgstrand Dressage, hvor han skal danne par med den talentfulde spanske rytter, Severo López.

- Atterupgaards egen rytter, Selina, har gjort et fantastisk arbejde, og nu er planen, at Botticelli skal videreuddannes af Severo med henblik på start til Dansk Sports- og Avlschampionat, fortæller Andreas.

Se video af Atterupgaards Botticelli her

Photo credit: H2R

Botticelli2017


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vi støtter danske kræftramte børn

2


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15