Belstaff og Betina scorer hattrick
Ved weekendens landsstævne i Middelfart, var der ingen der kom i nærheden af Belstaff og Betina. Alle 3 dage, var parret totalt suveræne. Fredag og lørdag var de til start i Prix St. George hvor de sejrede med henholdsvis 71,53% og 72,54%. Søndag debuterede de i Intermediare I, hvor de igen leverede et super ridt og vandt klassen med 71,44%.
Pressemeddelelse.
Helgstrand Dressage A/S indgik for nylig i samarbejde med en af de førende tyske hingstestationer, nemlig Dressurpferde Leistungszentrum Lodbergen, www.dressurleistungszentrum.de, om markedsføring og anvendelse af Helgstrand Dressage A/S’ avlshingste på det tyske marked.
På næste lørdag den 21. februar 2015 deltager et udvalg af tophingstene fra Helgstrand Dressage A/S i stedet i hingsteshowet hos det traditionsrige stutteri Zuchthof Klatte, Rossegarden 5, 49688 Lastrup, så de tyske hoppeejere, der står for at vælge hingst til den forestående bedækningssæson, på trods af ovenstående ved selvsyn og live kan bedømme kvaliteten fra Danmark.
Franklin vinder i Holland
Franklin og Severo har i weekenden været til start i finalen, for de 5-årige hingste i Holland. De fortsatte de suveræne takter, som de har vist ved de indledende kvalifikationsstævner. De sejrede overlegent og vandt med 86 point. De opnåede bl.a. 9,5 i trav.
Severo havde også Galaxy Win T med til Den Bosch i Holland. De leverede en fantastisk opvisning til stor jubel og begejstring for de mange publikum.
Don Deluxe suveræn vinder af matrialprøve
Don Deluxe har i dag afsluttet sin 35-dages matrialprøve i Dansk Varmblod. Han gjorde det med stil, og vandt suverænt prøven med flotte 894 point.
Med det flotte prøveresultat kan Don Deluxe, nu opnå endelig kåring i Dansk Varmblod.
Akeem Foldager til USA
Helgstrand Dressage har solgt Akeem Foldager til Charlotte Jorst i USA.
”Vi er glade for, at Akeem får en ejer, der kan fortsætte med at udvikle det store talent, denne hest rummer. Akeem er en hest med stor kapacitet. Der er meget få heste i verden af denne kaliber,” siger Andreas Helgstrand.
Charlotte Jorst har fulgt Akeem Foldager gennem længere tid.
”Jeg har fulgt Akeem under Andreas, og da jeg fik lejlighed til at prøve ham, var det en fantastisk oplevelse. Nu glæder jeg mig til at få ham til Florida,” siger Charlotte Jorst.
Akeem Foldager er blandt andet kendt for at være i besiddelse af en helt unik passage og piaffe.
”Jeg er meget glad for, at Akeem skal til Charlotte. Hun har købt flere heste hos os, og jeg glæder mig til at besøge hende i Florida, hvor vi sammen skal arbejde videre med hendes heste,” slutter Andreas Helgstrand.
Akeem Foldager ventes at rejse til USA i midten af februar.