Julehilsner fra Helgstrand



Året nærmer sig sin afslutning, og vi vil derfor benytte lejligheden til at sende en lille julehilsen her fra Helgstrand. Sidste år komponerede vi vores egen julesang, og vi har fået den idé at gøre det til en tradition, for at skabe lidt ekstra glæde her i juletiden. Årets julehilsen indeholder igen en masse store øjeblikke, som skriver sig ind i Helgstrands historie, og vi håber, at I vil genopleve dem sammen med os.

Det har igen været et travlt år, selvom pandemien endnu engang satte sit præg på diverse events. Især har der været stor travlhed i hingstestationen, hvor mange nye hingste har fundet sin vej til Helgstrand, ligesom vi igen kunne tilføje materialprøvevinderen og fløjhingsten i Dansk Varmblod. Derudover er der selvfølgelig de sportslige resultater, hvor blandt andet de mange medaljer og placeringer ved Unghesteverdensmesterskabet, Bundeschampionatet og ikke mindst det danske unghestechampionat vidner om, at vi ikke bare har nogle af verdens bedste heste, men i sandhed også et fantastisk team.

Til sidst skal lyde en stor tak for jeres opbakning gennem året. Vi håber, at 2022 bliver lige så succesfuldt for jer, og vi glæder os over, at I vil være med på vores spændende rejse. Vi kan allerede nu afsløre, at det nye år kommer til at byde på mindst lige så mange nye spændende projekter, og vi glæder os til at dele dem med jer.

Husk at sætte kryds i kalenderen den 2. april 2022, hvor vi holder vores åbent hus med hingstefremvisning. Mere info kommer i starten af det nye år.

Rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mange hilsner fra Helgstrand Dressage.

Contact us

We would be pleased to help you choose the perfect horse for you, based on your budget and your requirements.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov