Mød Signe: Fra Drømmen om Heste til at Leve Drømmen
Mød Signe, en 25-årig ung kvinde, som lever enhver hestepige drøm. Hendes historie begynder allerede som 10-årig, da hun først gang var til hingstekåring i Herning. Det var der, at hun først mærkede de spirende drømme - drømmen om at blive en groom.
Derefter pjækkede Signe fra skole hvert år, når der var hingstekåring i Herning, og her sad hun på tribunen og drømte om at komme bag scenen, ned i stalden og passe hestene. Drømmen var, at hun en dag ville være en del af det hele.
Som 11-årig fik hun sin første pony, som hun trænede helt of fra bunden til landsstævner. Samtidig blev hendes passion for heste blev kun stærkere for hver dag, der gik.
I 2017, efter at have afsluttet sin EUX Business, tog Signe et spring ud i det ukendte. Hun sendte en uopfordret ansøgning til Helgstrand Dressage og forventede aldrig, hvad der ville følge. Til hendes glæde modtog hun svar allerede dagen efter, en invitation til en samtale. Den 10. oktober 2017 begyndte hendes rejse som groom officielt.
I begyndelsen følte Signe sig som ”lille Signe” i en stor, professionel stald, og overgangen var overvældende. Hun befandt sig pludselig i en engelsktalende dagligdag, omgivet af erfarne ryttere og erfarne grooms. I starten lærte hun utroligt meget virkelig hurtigt. ”Folk var gode til at lære fra sig og ville altid gerne hjælpe og hvis man ovenikøbet brænder for at lære og for det man laver, så bliver man også god”, fortæller Signe.
Inden for få måneder blev Signe den groom for Betina Jæger, og de to klikkede lige fra starten. At være groom betød at træde ind i forskellige situationer, der gjorde at både hendes kunnen som groom, men også hendes personlige udvikling fik et stort løft. Signe fik indsigt i sig selv og andre, skabte venskaber og fik oplevelser, der ikke kunne købes for penge. Hendes tid med Betina inkluderede deltagelse i store events som World Equestrian Games 2018, CHIO i Aachen 2018, World Young Horse Championships 2019, samt flere Danmarksmesterskaber og landsstævner.
I januar 2020 startede Signe som groom for den danske landsholdsrytter Carina Cassøe Krüth. Dette kapitel tilføjede yderligere lag til hendes internationale konkurrenceoplevelse, med begivenheder som SAAB Top 10 i Sverige, World Cup-kvalifikationer og endda De Olympiske Lege i Tokyo 2021!
Men så kom pandemien og medførte udfordringer for Signe, som den gjorde for mange andre. Efter De Olympiske Lege i Tokyo kæmpede hun med "frygten for at gå glip af noget" - nemlig de typiske ungdomsoplevelser og besluttede at søge studie, flytte til byen og starte et nyt liv helt uden heste. I starten var hun glad for sin nyvundne ”frihed”, men lidt efter lidt begyndte savnet at melde sig.
I april i år, under en aften i byen, havde Signe en god telefonsnak med Mik, som også er groom hos Helgstrand, da mik var på vej hjem fra et stævne i Hagen. Dagen mødtes hun med Helgstrand Dressages general manager, Thomas Sigtenbjerggaard, der varmt bød hende velkommen tilbage med en enkel sætning: "Du er velkommen til at komme tilbage; vi finder ud af det." Signe traf dermed beslutningen om at forlade sine studier efter ni måneder og vendte tilbage til Uggerhalne og Helgstrand Dressage.
Det studie Signe havde påbegyndt, var af stor betydning for hende – det var nemlig lærestudiet. Signes mål netop dette studie var klart: hun havde et vigtigt budskab til børnene - at man sagtens kan få stor succes, selv hvis man ikke, er den bedste i skolen. Signe er selv et strålende eksempel, idet hun har UVM guldmedaljer, VM og EM, og også et OL på CV’et.
Så nu er Signe tilbage sammen med Betina, og det har hun været siden den 1. juni 2023. De er bare et rigtig godt perfekt match lavet i hesteverdenens himmel. Det er en følelse af at komme hjem, med hestene lige uden for døren igen. Den 10-årige Signe ville være så glad og stolt, hvis hun vidste, at hendes liv ville udvikle sig på denne her måde. Hendes historie er et vidnesbyrd om passion, hårdt arbejde og den ubrydelige tro på, at du kan opnå alt, når du virkelig dedikerer dig til din drøm.
Mest læste nyheder
- Hestens Dag: Bag Kulisserne - Hestens hverdag hos Helgstrand
- Meddelelse vedr. afsagt kendelse i sagen mellem Helgstrand Dressage og TV2 04.09.23
- Mød Emma: Vores skønne Groom Manager
- Mød Signe: Fra Drømmen om Heste til at Leve Drømmen
- 28 døtre af Helgstrand Hingste til Dansk Varmblod Krafft Elitskue
Kontakt os
Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.
Andreas Helgstrand andreas@helgstranddressage.dk Thomas Sigtenbjerggaard thomas@helgstranddressage.dk Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov