Global Equestrian Group byder Equine Lounge velkommen som ny global partner

1G4A6433 web
For blot et par år siden fik en familie i Sverige med en stor passion for heste en idé om at skabe et særligt sted for heste. En idé som senere blev udgangspunktet for Equine Lounge - et sted med fokus på velvære for hest, groom og rytter.

- Vi er meget stolte af at kunne byde Equine Lounge velkommen som en ny global partner af Global Equestrian Group. Særligt på grund af de unikke produkter, da kun det bedste er godt nok til vores heste, udtaler Andreas Helgstrand, CEO & grundlægger af Global Equestrian Group.

Equine Lounge er en unik løsning, der er skabt til heste og ryttere, og som sætter en ny standard for grooming og velvære. Det er et topmoderne og luksuriøst rum, der kan tilpasses ethvert behov, uanset om det skal benyttes til stævner, som arbejdsplads, overnatning for grooms, en mobil dyrlægeklinik mm. Det er præfabrikerede moduler, fremstillet af materialer af høj kvalitet, som leveres klar til brug. De udgør et elegant og multifunktionelt rum, som tilbyder en løsning, som giver din hest eller dig selv de perfekte betingelser, uanset om du er til stævne, hjemme eller et tredje sted.

Equine Lounge er stadig et nyt brand i hesteverdenen, og ønsket er, at det nye partnerskab skal bistå med at forløse produkternes fulde potentiale. Som eksklusiv partner af Global Equestrian Group vil produkterne opnå maksimal eksponering ved nogle af de største hesteevents i verden.

- Vi er meget glade for nu at være en del af Global Equestrian Group – det er en stor ære for os. Vi tror virkelig på, at det globale partnerskab vil styrke både vores brand og hjælpe os med at udvikle vores produkter yderligere og tilpasse dem til GEG's markeder, udtaler Benjamin Beck, CEO for Equine Lounge AS, Norge.

- Global Equestrian Group kan hjælpe Equine Lounge med at nå hesteverdenen, især gennem vores digitale platforme, men også gennem vores mange events. Equine Lounge får mulighed for at udstille deres produkter på vores faciliteter i USA og ved Europamesterskabet i dressur i 2023, tilføjer Andreas Helgstrand, CEO og grundlægger af Global Equestrian Group.

Læs mere om Equine Lounge på deres hjemmeside her

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed