Orientering fra Helgstrand den 15. november 2022
Helgstrand Dressage og Andreas er omtalt i en artikel i Nordjyske den 14. november 2022.
Artiklen omhandler Helgstrand Dressages salg i 2021 af en da 4 års hest, der var ejet af Helgstrand Dressage sammen med avler Michelle Vicki Nedergaard i lige sameje.
På baggrund af artiklens indhold er der anledning for os til at gengive det præcise og dokumenterbare forløb af handlen.
Helgstrand Dressage havde erhvervet halvdelen af hesten i henhold til en samarbejdsaftale med avler.
Samarbejdsaftalen foreskrev, at hesten alene kunne sælges af en part, når den anden part havde givet skriftlig ok til salgsvilkårene.
Medio oktober 2020, da hesten var 3 år gammel meddelte avler på skrift til Helgstrand Dressage, at hele hesten kunne sælges for 40.000,00 euro.
I sommeren 2021 solgte Helgstrand Dressage hesten for 50.000,00 euro + værdien af en byttehest til 20.000,00 euro, altså til i alt 70.000,00 euro.
Ved en intern fejl, som Helgstrand Dressage mange gange har beklaget overfor avler efterfølgende, blev avler ikke prompte, som det ellers er forretningspraksis, orienteret om salget og afregnet for sin halvdel. Avler erfarede derimod først langt senere at salget var sket.
Dette er som sagt beklaget udtrykkeligt og undskyldt overfor avler, og vi har overfor avler dokumenteret salgsvilkårene i form af fakturaen til køber.
Helgstrand Dressage har sammen med beklagelsen bedt avler meddele, om avler ønsker afregning af sin andel af salgsprisen 35.000,00 euro, ønsker ejerandel i byttehesten eller eventuelt ønsker at Helgstrand Dressage, hvad vi har undersøgt muligheden for hos køber, køber hesten, der nu er 5 år, tilbage fra køberen.
Avler har ikke under adskillige telefonsamtaler eller på skrift villet forholde sig til hertil og har ikke fremsat noget økonomisk krav mod Helgstrand Dressage, men er i stedet gået til Nordjyske og har samtidig overgivet avisen fakturadokumentationen fra salget, hvorved købers identitet, til købers store ærgrelse, er kommet til offentlighedens kundskab.
Helgstrand Dressage beklager som sagt fejlen i vores forretningsgang omkring information og afregning af salget til avler, men vi finder avlers tilgang til sagen på bagkant af vores beklagelse, rigtig ærgerlig.
Vi afventer fortsat avlers tilbagemelding om avlers ønsker til afslutning på mellemværendet og beklager samtidig overfor køber offentliggørelsen af købers identitet, som skete ved avlers kontakt til Nordjyske.
Mest læste nyheder
- Hestens Dag: Bag Kulisserne - Hestens hverdag hos Helgstrand
- Meddelelse vedr. afsagt kendelse i sagen mellem Helgstrand Dressage og TV2 04.09.23
- Mød Emma: Vores skønne Groom Manager
- Mød Signe: Fra Drømmen om Heste til at Leve Drømmen
- 28 døtre af Helgstrand Hingste til Dansk Varmblod Krafft Elitskue
Kontakt os
Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.
Andreas Helgstrand andreas@helgstranddressage.dk Thomas Sigtenbjerggaard thomas@helgstranddressage.dk Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov