Dynamic Dream-afkom solgt for 675.000 kr.
Billede: Dynamic Heart efter Dynamic Dream/Zack - solgt for 675.000 kr.
Lørdagen under de Danske Dressur Mesterskaber blev runnet af med Helgstrand-Schockemöhles live følauktion, hvor auktionsudvalget havde håndplukket 17 føl ud af præstationsafstamninger efter hingste fra de to stationer. I alt 16 danskavlede føl og et enkelt fra Tyskland kom under hammeren. Det blev til fine gennemsnitspriser, hvor flere føl også skiftede ejere til udlandet.
Første føl, Dynamic Heart efter Dynamic Dream/Blue Hors Zack – ud af en særdeles spændende og succesfuld hoppestamme - toppede auktionen med et hammerslag på imponerende 90.000 euro svarende til 675.000 kr., avlet af Lena og Rasmus Dalsgaard fra Vinderup. Mens anden dyreste blev Brix So Special efter So Perfect/Fürstenball, avlet af Stutteri Brix ved Nibe og solgt for 65.000 euro svarende til 487.500 kr. Halvbror til Brix So Special, Brix Falcon blev selv solgt for imponerende 80.000 euro ved sin auktion. Tredjedyreste blev HP Vivienne, det gudesmukke hoppeføl efter Vitalis/Bonds, datter af Be My Beauty Queen, fløjføl ved følchampionatet i Lienen og erhvervet for 160.000 euro på auktion. Hun blev solgt for 34.000 euro svarende til 255.000 kr.
Alt i alt blev 14 ud af de 17 føl solgt til en gennemsnitspris på 30.000 euro.
Se alle føllene her
Billede: Brix So Special efter So Perfect/Fürstenball - solgt for 487.500 kr.
Billede: HP Vivienne efter Vitalis/Bonds - solgt for 255.000 kr.
Mest læste nyheder
- Skærpelse af forretningspraksis i Helgstrand Dressage
- Andreas og Jovian med 4. Grand Prix-sejr
- Alexander vinder küren til Future Champions på Belantis
- Infrapower og ActivoMed fra Broholm.biz er med til at sikre optimal performance
- Jeanna Högberg: Jeg kommer til at savne Helgstrand
Kontakt os
Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.
Andreas Helgstrand andreas@helgstranddressage.dk Thomas Sigtenbjerggaard thomas@helgstranddressage.dk Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov