Jobåbning: Helgstrand Dressage søger erfaren marketingkoordinator med digitalt mindset

Jobopslag


Lidt nord for Aalborg ligger en af verdens førende salgs- og træningsstalde for topdressurheste. Helgstrand Dressage er en del af koncernstrukturen Global Equestrian Group, som arbejder målrettet på at blive verdens førende ridesportsvirksomhed og allerede nu tæller flere markedsledende virksomheder. Helgstrand Dressage beskæftiger omkring 150 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Tyskland og USA, som står for pasning og træning af de i alt 600 heste. Du har nu en unik mulighed for at blive en del af det succesfulde team og komme med på en spændende rejse i en virksomhed i rivende udvikling. Så er du proaktiv, har styr på den digitale værktøjskasse – i særdeleshed foto og video - er det måske dig, vi søger til at styrke marketingafdelingen i Uggerhalne.

Jobbet omfatter:

  • Videoproduktion og fotografering af heste samt andre produkter, herunder smykkerne fra Helgstrand Jewellery
  • Redigering af foto- og videomateriale
  • Udarbejdelse af forskellige typer grafisk materiale til online og offline medier
  • Planlægning, udarbejdelse og afvikling af content til de sociale medier
  • Udarbejdelse og udsendelse af nyhedsbreve
  • Opdatering af hjemmesider, herunder Helgstrand Dressage og Helgstrand Jewellery
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser og kontakt til nyhedsmedier
  • Koordinering og eksekvering af diverse kampagner, projekter og events
  • Ad hoc-opgaver

Du har:

  • kendskab til dressurverdenen og holder dig opdateret på nyheder
  • erfaring med filmning og fotografering af dressurheste
  • erfaring med programmerne Photoshop, InDesign og meget gerne Premiere Pro
  • tidligere erfaring fra marketingafdeling og er vant til at løse forskellige typer opgaver – både hvad angår tekst og grafiske opgaver
  • stærke kommunikative kompetencer såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk
  • erfaring med både sociale medier og opdatering af hjemmesider i CMS
  • overblik, grafisk flair og er vant til et højt tempo
  • interesse for den digitale verden og følger op på nye trends 
  • gerne kendskab til Facebook-annoncering, Google Ads, SEO, udarbejdelse af hjemmesider, men dette er ikke et krav


Vi tilbyder:

  • et spændende job i en fantastisk virksomhed i kraftig udvikling
  • et udviklende og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet
  • et job med udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt
  • værdifuld sparring med de øvrige i marketingteamet
  • en arbejdsplads med flotte faciliteter og gode vilkår

Praktiske oplysninger:

Arbejdsstedet er hos Helgstrand Dressage, Uggerhalnevej 80, Vodskov.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Kommerciel direktør, Anders Bjørnstrup på telefon 30 21 44 61 eller e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Send din ansøgning til os hurtigst muligt på ovenstående mailadresse og ikke senere end den 6. juni 2021. Vi indkalder løbende til samtaler.

Jobbet er en fuldtidsstilling og din løn forhandles efter kvalifikationer.


Tiltrædelse så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed