Jobåbning: Group Financial Controller

Skærmbillede 2021 03 31 kl. 16.10.00

Global Equestrian Group søger: 

GROUP FINANCIAL CONTROLLER

Passioneret controller med vinderinstinkt og forretningsforståelse: skab finansielt overblik og rettidig rapportering i international koncern i hestebranchen

VIRKSOMHEDEN

Global Equestrian Group ApS er verdens førende koncern af internationale datterselskaber med aktiviteter inden for de fleste områder i ridesportsbranchen - fra verdensklasseheste og ridebaneudstyr til tøj og smykker.

Vi har hovedkvarter i Vodskov lige nord for Aalborg og omfatter på nuværende tidspunkt Helgstrand Dressage - verdensledende salgsstald for dressurheste - i Vodskov og med afdelinger i Tyskland og USA samt Ludger Beerbaum Stables i Tyskland, som er en førende salgsstald indenfor springheste.

Koncernen omfatter desuden smykkevirksomhed og ejerandele i flere ventureselskaber, hvor fremtidens udstyr til branchen udvikles. Endelig ejer koncernen 51% af det norske ridetøj og udstyrsbrand Kingsland Equestrian.

Vi er i markant vækst, og selskaber tilknyttes løbende til koncernen. Koncernen er ejet af Waterland Private Equity i fællesskab med Marianne og Andreas Helgstrand.

ANSVAR FOR REGNSKAB OG FINANSIEL RAPPORTERING

Overordnet får du ansvaret for udarbejdelsen af den finansielle rapportering i koncernen samt for koncernregnskabet for Global Equestrian Group Holding ApS.

Koncernen er i konstant udvikling, og der er masser af projektopgaver at kaste sig over. Du kommer derfor til at samarbejde med datterselskaberne i ind- og udland samt med selskabets ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver er:

• Udarbejdelse af Group management reporting

• Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber

• Controlling af datterselskaber i koncernen

• Udarbejdelse af ad hoc-analyser og besvarelse af spørgsmål fra ejere, investorer og ledelse

• Treasury and cash management

• Kontakt til myndigheder og revisorer i samarbejde med koncernens Finance Manager

• Projektleder for forestående overgang til IFRS

• Deltagelse i etableringen af Shared Service Center på selskabets hovedkontor i Vodskov

• Deltagelse i forskellige ad hoc-projekter samt udarbejdelse af business cases for hele koncernen

Du får reference til Group CFO, som du også kommer til at arbejde i tæt parløb med. Jobbet har base på vores hovedkvarter i Vodskov umiddelbart nord for Aalborg og indebærer rejseaktivitet til koncernens datterselskaber foreløbigt i Norge, Tyskland og USA.

ENGAGERET, PROAKTIV OG TILLIDSVÆKKENDE CONTROLLER

Vi ser flere veje ind til dette job:

Du har 3-5 års erfaring som revisor, hvor du har et selvstændigt opgaveansvar for større kunder. Uddannelsesmæssigt er du cand.merc.aud.

Alternativt har du mindst 3 – 5 års erfaring fra en lignende stilling, fx som Group Financial Controller i en moderne finansfunktion, og en relevant uddannelse, eks. cand.merc. med speciale i Økonomistyring eller lignende.

Som controller er du først og fremmest engageret i dit arbejde. Yderligere arbejder du…

• struktureret og bevarer overblikket over mange facetter i en kompleks virksomhedsstruktur

• analytisk og detaljeorienteret

• selvstændigt med fokus på teamet.

Du er fagligt stærk, udviser stor forretningsforståelse og mestrer gængse IT-systemer, herunder

• Excel

• ERP (gerne BC365)

Som menneske er du proaktiv, åben, positiv, udadvendt og tillidsvækkende, og du formår at komme igennem med dine opgaver uden de store armbevægelser. Du motiveres af at skabe gode relationer i organisationen. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kollegaer på alle niveauer.

Du er en dygtig kommunikator og mestrer naturligvis engelsk i såvel skrift som tale. Hvis du også behersker tysk, er dette en fordel.

MULIGHEDEN FOR AT ARBEJDE MED VERDENS FØRENDE BRANDS I EN PASSIONERET BRANCHE MED ENORMT FORRETNINGSPOTENTIALE

Dette er en sjælden mulighed for at blive en del af en vindende koncern i rivende udvikling bestående af selskaber med enorme ambitioner, hvor du skal medvirke til at bygge mange ting op fra bunden.

Du bliver en del af et meget kompetent team, der arbejder i særdeles lækre omgivelser, og et uformelt arbejdsmiljø med fokus på indfri nye mål. Samtidig har du og teamet fokus på at nyde rejsen og de milepæle, der opnås, undervejs.

Du få et selvstændigt og ansvarsfuldt job med mange samarbejdsflader i en sund virksomhed med et godt arbejdsklima. Desuden får du gode muligheder for faglig og personlig, karrieremæssig udvikling, samt mulighed for selv at være med til at præge din videre udvikling i organisationen.

HAR VI FANGET DIN OPMÆRKSOMHED?

Vi håber, du har fået afklaring på de fleste spørgsmål, og at du vil sende en ansøgning til os.

Skulle du have spørgsmål, bedes du henvende dig til:

Morten Bradsted Nielsen, CFO

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf.: +45 21 73 93 20

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi vil gerne have din ansøgning inden d. 16. april 2021. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed