Jobåbning: Erfaren bogholder søges

Helgstrand Denmark

Erfaren bogholder søges til international virksomhed i vækst

Har du lyst til at blive en del af en international virksomhed i rivende udvikling, hvor to dage aldrig er ens?

Helgstrand Dressage er et salgs- og træningscenter for elitedressurheste, som ligger ved Vodskov. Virksomheden har siden 2009 oplevet en voldsom vækst og har på rekordtid skabt en meget succesfuld forretning både i Danmark og i udlandet.

Du har nu muligheden for at blive en del af et team, hvor vi lægger stor vægt på et godt og velfungerende arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du har en bogføringsmæssig baggrund og har arbejdet som bogholder, økonomiassistent eller lignende - gerne med nogle års erfaring i en handels- eller logistik virksomhed.

Hos Helgstrand Dressage vil du i samarbejde med dine kollegaer bl.a. få ansvaret for:

• Debitorbogholderi, herunder fakturering, bogføring, afstemning samt inddrivelse af restancer og udsendelse af rykkere

• Kreditorbogholderi, herunder betalinger af kreditorer samt afstemning

• Finansbogholderi, herunder bogføring, afstemning af skat, moms, bank mv.

• Diverse ad hoc-opgaver

Dine opgaver vil knytte sig til såvel Helgstrand Dressage, som til de resterende selskaber i udlandet.

Vi forventer, at du:

• Har erfaring med Business Central

• Er superbruger i Office-pakken og generelt har flair for it

• Har kendskab til gældende lovgivning og løbende holder dig ajour

• Kan begå dig på dansk, men også på engelsk og tysk i skrift og tale

Som person ser vi gerne, at:

• Du er robust, da arbejdet til tider er krævende, og du evner at have mange bolde i luften på samme tid

• Du tager ejerskab for opgaverne og arbejder struktureret og effektivt

• Du er omhyggelig og proaktiv

• Du sætter en ære i at levere kvalitet samtidig med, at du kan overholde deadlines

• Du er imødekommende, engageret og fleksibel

• Trives med at have en bred kontaktflade internt og eksternt

Vi tilbyder:

Et godt og udviklende arbejdsmiljø i en flad organisationsstruktur med dygtige og engagerede kollegaer samt en fleksibel lønpakke, der tilsvarer dine kvalifikationer. Derudover tilbyder vi attraktiv frokostordning samt mange fælles arrangementer, der har til hensigt at styrke fællesskabet.

Stillingen er på 37 timer.

Ansøgning:

Ansøgning vedlagt CV og relevante dokumenter sendes til økonomiansvarlig, Pernille Lanng, på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Relevante kandidater indkaldes løbende til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille på telefon 22 77 72 05.

Ansøgningsfrist:

Mandag den 19. april 2021 med forventet tiltrædelse snarest muligt herefter.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed