Helgstrand Dressage investerer i robotvirksomhed

Andreas Helgstrand og Anders Bjørnstrup web

Billeder: Andreas Helgstrand og Anders Bjørnstrup.

Helgstrand Dressage ApS og X-Drive Robots ApS investerer i fællesskab i det nye selskab Riding Arena Robots, der som navnet måske afslører skal udvikle og sælge selvkørende robotter til at plane og vedligeholde ridebaner verden over.


- Det kræver dagligt mange mandetimer og redskaber i form af bl.a. traktorer til at klargøre og vedligeholde ridebaner for at sikre det optimale underlag, udtaler Andreas Helgstrand, ejer og adm. direktør i Helgstrand Dressage, og fortsætter; Vi er blevet introduceret for et gennemarbejdet forretningsprojekt omkring udvikling af en selvkørende robot, der automatisk kan klargøre ridebaner, og da vi ser et kæmpe potentiale i dette forretningsområde på verdensplan, har vi valgt at investere i det.

Den nye robot er allerede projekteret, teknisk kravspecificeret og selve produktudviklingen er i fuld gang. Testversioner af den nye robot bliver klar inden sommeren 2021 og vil derefter blive testet grundigt igennem, inden de første produkter bliver introduceret på markedet, hvilket forventes at blive i slutningen af 2021.

En bæredygtig løsning med enormt potentiale

- Robotten kører på el og skal kunne køre helt selv. Den kommer til at fungere på samme måde som en robotplæneklipper hjemme i haven. Den sørger selv for opladning og via indbyggede sensorer kan den styre udenom forhindringer. Det betyder, at den kan anvendes på ridebaner til både dressur og spring. Da robotten er elektrisk, er det samtidig en mere bæredygtig løsning, ikke blot i forhold til klimaet, men også fordi den ikke forurener luften i arbejdsmiljøet på samme måde, som en traktor gør, slutter Andreas Helgstrand.

Helgstrand Dressage har indsat deres kommercielle direktør, Anders Bjørnstrup, som direktør i det nye selskab Riding Arena Robots. Dette er dels for at varetage supervisionen med udviklingsprojektet og sikring af kvaliteten og dels for at klargøre alt omkring introduktionen af produktet på markederne verden over, herunder at opbygge en organisation til at varetage salg, support og videreudvikling af robotten.

- Der er mange fordele for slutbrugerne ved dette produkt; De sparer arbejdstid, omkostninger til traktor og diesel, robotten arbejder om natten, når banen er tom, og så er en kvalitetsrobot mere præcis og derfor bliver slutproduktet i form af en helt jævn ridebane også bedre”, siger Anders Bjørnstrup, og fortsætter; Når vi kigger på markedspotentialet, er der flere end 33.000 ridebaner bare i Europa, så der er masser af muligheder.

- Vi kunne ikke finde en mere egnet samarbejdspartner end Helgstrand Dressage, udtaler Klaus Kesje, salgschef for X-Drive Robots og tilføjer: De har det indgående kendskab til markedet og kundernes behov, som vi ikke kunne finde andre steder, og samtidig er Helgstrand Dressage en meget stor international aktør, hvilket vil gøre det nemmere at forfølge vores fælles ambitioner om at satse globalt.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed