Franklin-afkom topper NIS-auktion med hammerslagspris på 56.000 euro

blackberry

Billede: Gørklintgårds Blackberry efter Franklin/Gørklintgårds Santos, auktionshighlight med en hammerslagspris på 56.000 euro

Da klokken nærmerede sig kl. 20.00 lørdag aften, strømmede det ind på Helgstrand Dressage, som lagde lokaler til Nordic International Sales’ streamingsauktion. Dansk Varmblod, der var vært ved auktionen, havde ved årets følskuer fundet hele 14 føl af exceptionel kvalitet, som skulle fremvises denne aften.

Stemningen var allerede høj fra start, og den blev ikke mindre, da det første føl trådte ind i hallen. Et afkom efter Franklin/Gørklintgårds Santos med navnet Gørklintgårds Blackberry, avlet af Jørgen Ravn. Det feminine og langbenede hoppeføl travede med stor rummelighed rundt i hallen og ænsede ikke publikum. Hoppestammen er yderst interessant med adskillige S-heste i dressur og flere kårede hingste. Budene fra ind og udland strømmede ind, og derfor var det ikke overraskende, at denne unikke Franklin-hoppe blev aftenens prishighlight og blev solgt for intet mindre end 56.000 euro svarende til 420.000 danske kroner.

galiano

Billede: Gammelenggårds Galiano efter GGW/Don Romantic, solgt for 54.000 euro

Aftenens dyreste hingsteføl blev det billedskønne og ekstremt velgående Galaxy-afkom, der er avlet af Stald Heiline og Nanna Jønsson. I hoppestammen har vi Heilines Emmelie, der bl.a. har fået to afkom efter Franklin, der begge er solgt til en fremtid hos Grand Prix-ryttere i USA. Dertil ser vi flere internationale dressurheste, bl.a. Lobster og Leonardo II, som gik hele vejen til finalen i dressurchampionatet. Gammelenggårds Galiano efter Kastels Grand Galaxy Win/Don Romantic blev solgt for imponerende 54.000 euro.

jaspar

3. dyreste føl blev hingsteføllet Jaspar efter Janeiro Platinum/Dancier, der blev solgt til Helgstrands trofaste kunde, Vicky Lavorie fra Canada. Jasper er avlet af Lena og Ulrik Kristensen og blev solgt for 50.000 euro.


tennessee

Endnu et Janeiro-afkom lagde sig i toppen af dyreste føl, nemlig Tjørnegårdens Tennessee, avlet af Christina Reslow, solgt for 44.000 euro.

Alt i alt skiftede 13 ud af 14 føl ejere denne aften med en gennemsnitspris på imponerende 186.250 kr.

Se resultatet af auktionen her

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Succesvirksomhed 2019

succesvirksomhed