+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Esben Møller skifter til Helgstrand Dressage



I dag kan Helgstrand Dressage skrive endnu et stykke historie, for i dag har Esben Møller, der netop har fejret sit 25 års jubilæum hos Blue Hors, valgt at skifte til Helgstrand Dressage, hvor han skal gøre brug af sine spidskompetencer i forhold til indkøb af nye lovende ungheste. 


Esben Møller har om nogen spillet en stor rolle inden for hesteverdenen, idet han har været med til at præge den internationale avlsscene med indkøb af tophingste og her i særdeleshed at nævne Blue Hors Don Schufro og Blue Hors Zack. Med mere end 25 år som ansvarlig for hingsteforretningen samt indkøb af heste hos Blue Hors er det med glæde, at Helgstrand Dressage nu kan byde Esben Møller velkommen til teamet, som efterhånden tæller 80 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Tyskland og USA. Det offentliggøres senere, hvornår Esben endeligt tiltræder ved Helgstrand Dressage. . 

- Vi kan næppe beskrive, hvor stolte vi er over, at Esben har valgt at søge til Helgstrand Dressage. Han kan uden tvivl tilføre Helgstrand en uvurderlig viden i kraft af hans utrolige fremsyn og gode øje for kvalitet, når det kommer til selektering af ungheste. Hos Helgstrand ser vi derfor frem til, at han kan hjælpe med at optimere vores forretning og placere unghestene på rette hylde, når de kommer ind. Jeg har stor respekt for, hvad Esben gennem tiden har opnået og jeg glæder mig til, at vi nu kan gøre nytte af al den erfaring, fortæller Andreas Helgstrand.



- Det har været en stor beslutning at stoppe hos Blue Hors efter 25 år. Det føles jo som hele ens liv og jeg er familien Kirk Kristiansen dybt taknemmelig for de mange år, den tillid og det fantastiske samarbejde, som vi har haft. Men nu føler jeg, at tiden er inde til at prøve noget nyt efter så mange år samme sted. Derfor er jeg rigtig glad for, at Andreas også var med på idéen og jeg ser frem til kun at koncentrere mig om det, jeg er virkelig god til. Jeg vil gerne være ude i marken og være der, hvor folk er, for det er her jeg føler mig hjemme, fortæller Esben Møller og tilføjer med et smil; jeg dur ikke til at sidde på kontoret dagen lang. 



Esben Møller og Andreas Helgstrand kender hinanden umådeligt godt, da de gennem flere år har arbejdet sammen på Blue Hors, inden Andreas etablerede Helgstrand Dressage i 2009.

- Vi kender jo hinanden rigtig godt og derfor var jeg ikke et sekund i tvivl, da Esben henvendte sig. Han har en stor berøringsflade qua hans mangeårige erfaring og derfor ser jeg også store muligheder og glæder mig til, vi skal arbejde sammen igen, fortæller Andreas

- Andreas og jeg har haft mange store øjeblikke sammen, bl.a. med Blue Hors Matiné og Blue Hors Don Schufro, som vi alle kender. Jeg har stor respekt for det, Andreas har skabt - og den spændende rejse, som Helgstrand Dressage er på, vil jeg rigtig gerne være en del af, slutter Esben.

Esben Møller og Andreas Helgstrand

esben-moeller-web

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15