+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Helgstrand melder klar til Broholm Horseshow 2018


Når næste uges Broholm Horseshow løber af stablen fra den 7.-10. juni, er det med hele 11 heste fra Helgstrand Dressage, herunder unghestechampionatsvinderen fra Herning, Zhaplin Langholt og avlshingsten Atterupgaards Botticelli.



Stævnesæsonen er godt i gang og selvom vi stadig har de mange fantastiske oplevelser fra dette års Equitour Aalborg i frisk erindring er det nu allerede tid til at se frem til den næste store begivenhed, nemlig Broholm Horseshow 2018.



- Unghesteverdensmesterskabet i Ermelo er en begivenhed, som vi meget målrettet træner hen i mod og derfor har vi også i år mange heste med til Broholm, som vi gerne vil kvalificere. Vi træner intenst på at forberede de unge heste og jeg vurderer, at de alle er i absolut topform. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at vise dem frem, fortæller en stolt Andreas Helgstrand, der selv ser frem til at ride Zhaplin Langholt efter Zonik/Stedinger.

Zhaplin Langholt har allerede gjort sig positivt bemærket i forbindelse med flere større begivenheder herhjemme, da DV-vallaken blev placeret som nr. 3 i finalen til Dansk Ride Forbunds Unghestechampionat samt vandt unghestechampionatet i Herning, hvor han ikke bare imponerende dommerne, men også selveste testrytter, Patrick Kittel, der roste ham til skyerne med ord som "amazing" og "perfect".



Botticelli gæster Broholm

Et andet highlight til Broholm Horseshow er avlshingsten Atterupgaards Botticelli efter Benetton Dream/Caprimond E.H. En særdeles spændende hingst, hvor Atterupgaards Cassidy er helbror til Botticellis mor, Dichte. Cassidy, der er en af nutidens mest succesrige dressurheste under Cathrine Dufour. Botticelli har allerede vist sit værd på dressurbanerne, hvor han både deltog ved DRF's dressurchampionat samt ved unghestechampionatet i Herning samt var VM-finalist sidste år. 



- Botticelli danner par med Severo og de to gør det særdeles godt sammen. Severo sagde til mig på et tidspunkt, at det her er en Grand Prix-hest og det er jeg slet ikke i tvivl om, fortæller Andreas.



Fra Helgstrand Dressage kan du se frem til at opleve følgende heste og ryttere til Broholm Horseshow:



Simone Pearce og Lindballe's Just Perfect

Kenneth Damgaard og Straight Horse Sezuanna

Kenneth Damgaard og Stenagers Wyatt Earp

Severo Jurado López og Atterupgaards Botticelli

Andreas Helgstrand og Zhaplin Langholt

Victoria Vallentin og Straight Horse Ascenzione

Marianne Helgstrand og Super Mario

Thomas Sigtenbjergaard og Scout S

Søren Wind og Don Diego
Betina Jæger og Mane Stream Belstaff

Carina Nevermann Torup og Grevens Sa VA

Andreas og Zhaplin Langholt vinder unghestechampionatet i Herning.

zhaplin-herning-2018-web

 

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15