+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Fiontini solgt til Stutteri Evo og Helgstrand Dressage

Den tredobbelte verdensmester, Fiontini er netop hjemvendt efter at have deltaget i det prestigefyldte gallashow under hingstekåring i Herning. Her blev hun hædret sammen med Helgstrands spanske toprytter, Severo Jurado López, for deres sejre ved unghesteverdensmesterskaberne i Ermelo. Den succesfulde hoppe bliver i samme stald, men skifter nu ejer til Stutteri Evo og Helgstrand Dressage.

Den tredobbelte verdensmester og 8-årige DV-hoppe, Fiontini efter Fassbinder/Blue Hors Romanov, der i oktober 2016 skiftede ejer til den svenske rytter, Beata Söderberg, er nu købt i partnerskab af Stutteri Evo i Vejen og Helgstrand Dressage ved Vodskov, for at sikre en hest frem mod OL 2020 i Tokyo.

- Der er vist næppe nogen tvivl om, at Fiontini er en hest i særklasse og at hun besidder alle de kvaliteter, der skal til for at være med i verdenseliten. Hun har tre år i træk vist sit værd til unghesteverdensmesterskaberne og vi er sikre på, at hun har det der skal til, for at blande sig i toppen, når det kommer til OL i sommeren 2020, fortæller Andreas Helgstrand.

Hoppen, som de fleste kender og som har været på manges læber, har de seneste år haft et unikt makkerskab med spanske, Severo Jurado López.

- Vi glæder os over, at Fiontini bliver i stalden og planen er nu, at hun fortsat skal danne par med Severo. De to udgør et fantastisk makkerpar og vi har store forventninger til deres fælles fremtid, afslutter Andreas Helgstrand.

Fiontini er avlet af Hanne Lund og Henrik Hansen.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15