+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Fredagen starter ud med longering af unghingste

Allerede fra morgenstunden var mange forventningsfulde tilskuere mødt op, for at se de unge hingste blive longeret. Longeringen er kåringskommissionens anden besigtigelse og den har til hensigt at give dommerne et godt billede af, hvordan hingstene arbejder i holdning samt deres gangartsmæssige formåen. Samtidig giver longeringen også et godt billede af hingstenes eksteriør, som også var tilfældet ved mønstringen i går.

Fra Helgstrand blev hele 14 hingste kyndigt vist frem og selvom programmet var tætpakket, så var der god ro omkring fremvisningen, hvor alle hingste viste stort overskud.

Høje forventninger til løsvisningen

Stemningen var god og forventningerne høje, da hingstene skulle vises løse i hallen. Eftersom kåringskommissionen i år har valgt at bytte rundt på rækkefølgen, således at hingstene først vises løse i hallen efter longeringen, var der i år meget mere ro på end tidligere, selvom flere hingste alligevel havde lidt ekstra energi, der skulle brændes af. Hingstene har haft god tid til at vænne sig til de mange indtryk og det resulterede i langt mere valbalancerede og kontrollerede hingste.

Alle hingste klarede sig godt, hvor især de nyeste skud på stammen, Kadans, Knock-Out og KWPN-fløjhingsten Kremlin MD performede særdeles godt, ligesom også Got It, Forever og So Unique også viste rigtig gode takter.

Præsentationsklasser lokkede mange til

I år faldt den første frasortering af hingste tidligt, således at flest mulige kunne gå showklasserne. Præsentationsklasserne giver et godt indtryk af hingstenes uddannelsesniveau samt deres kvaliteter, og derfor benytter rigtig mange avlere sig af chancen for at blive opdateret på hingstenes udvikling foruden selvfølgelig at se nye hingste an. Præsentationsklassen bliver undervejs kommenteret af berider, dressurdommer og medlem af Dansk Varmblods avlsledelse, Bjarne Nielsen, og derfor er det også særdeles interessant for mange ryttere at overvære klassen.

I dag blev der fremvist i alt 25 hingste i alderen 4-9 år. Alle hingste fra Helgstrand præsterede særdeles godt under rytter, hvor det var tydeligt at se, at især de lidt ældre hingste er godt på vej i de svære øvelser og hvor de yngre stadig mangler lidt rutine.

Lørdag er hviledag

Lørdag er der hviledag for hingstene, der stilles til kåring. Søndag bliver en rigtig spændende, for her når kåringen sin afslutning. Her sorteres hingstene, hvoraf nogle går videre til afprøvning i form af en 10-dages test og andre desværre bliver afvist. Søndag bliver også dagen, hvor der udpeges præmiehingste blandt de dressurbetonede hold.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15