+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

I weekenden var Helgstrand Dressage til de indledende kvalifikationsrunder til Dansk Rideforbunds unghestechampionat i Billund, hvor Helgstrands ryttere satte sig solidt på topplaceringerne.

Lørdag lagde ud med DRF's unghestechampionat for 4-års, hvor Søren sammen med Rock'n Roll (Rock Forever/Sir Donnerhall) lagde sig suverænt i spidsen blandt 27 ekvipager med et samlet resultat på 8,52. Herunder 9 i kapacitet og 8,8 i både trav og galop. På en flot andenplads kom Kenneth og ML's Zeline (Blue Hors Zack/Lorentin ll) med en samlet karakter på 7,94 point med bl.a. 8,5 i galop og ridelighed. Med Zhaplin Langholt (Zonik/Stedinger) opnåede Simone en samlet pointsum på 7,760 i samme klasse.

5-års championatet stærkt domineret af Helgstrand

Søndagens unghestechampionat for 5-års blev stærkt domineret af Helgstrand. Der var 29 heste til start og Helgstrand Dressage lagde sig suverænt på de første placeringer:

1. D'Avie (Don Juan De Hus/Londonderry) og Severo - total 9,34 med bl.a. 10 i galop og 9,5 i trav og kapacitet.
2. Vamos Amigos (Vitalis/Blue Hors Hotline) og Marianne - total 9,060 med bl.a. 9,5 i trav og 9,2 i kapacitet.
3. Ferrarie (Foundation/Blue Hors Hotline) og Andreas - total 9,020 med bl.a. 9,8 i trav og 9,5 i kapacitet.
4. Casablanca (Conen/Fidertanz) og Simone - total 8,680

6. Francis (Feedback/Fuchsberger) og Eric - total 8,260

Andreas og Springbank vinder suverænt championatet for 7-års

Senere søndag var det tid for de 7-års i DRF's unghestechampionat, og her blev det en sikker sejr til Springbank VH (Skovens Rafael/De Niro) og Andreas med 85,386%. For Simone og Feodoro blev det til en flot anden plads i championatet for 6-års med en samlet pointsum på 8,7.

 

18951223 708510689335251 3631336896367653713 n

19029675 708939649292355 5617392410322283320 n

19105976 709034855949501 1563143086298569440 n 


Equitour har været nævnt mange gang i løbet af de sidste dage på diverse nyhedssider – og det er der ikke noget at sige til, for de to arrangører, Andreas Helgstrand og Jens Trabjerg, har formået at sætte Uggerhalne på Danmarkskortet som et sted, der kan huse de allerstørste arrangementer inden for hesteverdenen.

Hør blot udtalelsen fra Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen:

- Fantastisk at være til det store ridestævne Equitour i Uggerhalne. Fantastisk flot stævne og et imponerende internationalt setup. Bliver helt stolt af, hvad vi kan præstere i Aalborg Kommune, når folk som Andreas Helstrand, et aktivt lokalområde og kommunen arbejder sammen.

Se med, da TV2 Nord var forbi Equitour her.

Flotte resultater til Helgstrands ryttere

Torsdag den 1. juni lød det første startsignal, og fra Helgstrand havde vi Marianne til start på Super Mario i Pris St. Georges. Det var deres internationale debut og med en flot 5. plads med 70,579% kunne de ikke været andet end tilfreds. I samme klasse var Anna Kasprzak til start på den netop nyindkøbte hest fra Helgstrand Dressage, Quarton, og sammen havde de en fantastisk debut – de opnåede nemlig 71,211% og fik en fornem 3. plads.

Fredag gik Intermediare 1, hvor Betina og Carlton Hill red sig ind på en flot 4. plads med 71,868% i et rigtig stærkt felt. I samme klasse opnåede Marianne og Super Mario 69,568%, som rakte til en flot 6. plads. Anna og Quarton havde rigtig fundet rytmen og vandt klassen suverænt med 74,263% - det bliver utrolig spændende at følge de to rundt til nationale som internationale stævner i fremtiden.

I lørdagens Grand Prix havde vi Severo og Deep Impact til start og de to gav Anna Zibrandtsen og Arlando kamp til stregen. Klassen blev vundet med 71,4% og Severo og Deep Impact red sig ind på en anden plads med 71,080% efter et fantastisk program. I mandagens Grand Prix Special byttede de to dog plads på skamlen, hvor Severo og Deep Impact vandt klassen med imponerende 76,098%.

Mange danske topplaceringer

Danmark var generelt godt repræsenteret i alle klasser og gav de øvrige lande kamp til stregen både i dressuren og i springningen. Fra Danmark havde vi blandt andet flere OL-deltagere med; Agnete Kirk-Thinggaard med Jojo AZ, Anna Kasprzak og Donnperignon og Anna Zibrandsen med Arlando.

Senior Nations Cup bestod af Anna Kasprzak med Donnperignon, Agnete Kirk Thinggaard med Jojo AZ, Daniel Bachmann Andersen med Blue Hors Zack og Charlotte Heering med Bufranco. I første afdeling af Nations Cup-dressuren lagde danskerne sig på de første tre placeringer og havde dermed en stor fordel, da det kom til Nations Cups anden afdeling. Samlet set vandt det danske hold Nations Cup overlegent med 439,406 point, mens Finland kom ind på andenpladsen med 414,494 point skarpt forfulgt af Holland, som opnåede en 3. plads med 413,897 point.

I FEI Nations Cup springningen var det et stærkt dansk team, der sejrede. De danske ryttere, Søren Møller Rohde, Thomas Sandgaard, Thomas Velin og Lars Bak Andersen vandt med 8 fejl foran Frankrig (12) og Sverige (12). Resultatet betyder, at Danmark rykker op på 3. pladsen i Europas 2. division, hvor Belgien og Storbritannien sidder på de to øverste pladser, der giver billet til Nations Cup finalen til september i Barcelona, med mulighed for at rykke op i 1. division.

Equitour – en folkefest af karakter

Jens Trabjerg er stævnearrangøren bag Equitour og har derfor haft rigtig travlt før, under og efter Equitour. Med mere end 20 års erfaring fra internationale ridestævner har han den rette baggrund til at arrangere stævner i denne liga. Se med her, når han fortæller lidt om stævnet og fremtiden for Equitour.

Equitour er andet end bare ridestævne, det er en folkefest med koncert, madboder, børneområde med minizoo, børnekoncert og ponyridning, hingsteshow, følauktion og boder med alt hvad hjertet begærer til hest og rytter.

Nordens mest eksklusive følauktion - Nordic International Sales

Om lørdagen under Equitour var der lagt op til en storslået følauktion med nogle af landets pt. bedste dressurføl.

Helgstrand Dressage havde indledt et samarbede med Dansk Varmblods Auktioner og skabt et nyt koncept - en eksklusiv følauktion ved navn Nordic International Sales.

Alle føllene havde forud for auktionen gennemgået en besigtigelse, og forventningerne var høje, da der løbende op til auktionen var blevet lagt info og video ud på de mange lovende føl.

22 fremragende føl var under hammeren ved Nordic International Sales, hvor de 20 af føllene fik ny ejer. Der blev solgt føl for i alt 690.500 euro og for en gennemsnitspris på 34.525 euro. Altså en gennemsnitspris på 259.000 danske kroner.

Aftenens dyreste føl – et føl efter Franklin/ Don Frederico - blev solgt til intet mindre end 150.000 euro. Føllet, der er opdrættet hos HH Horses i Solrød skiftede nu ejer, men forbliver i Danmark.

EquiOnTour '17 – danske topnavne hitter blandt gæster

Selvom Uggerhalne blot er en lille plet på Danmarkskortet, så formåede Andreas Helgstrand og Jens Trabjerg alligevel at lokke store danske navne til Equitour – navne, som storhitter herhjemme for tiden.

Klokken 19.30 gik DJ'en på scenen for at varme de mange feststemte mennesker op til aftenens første navn, Medina. Derefter kom Page Four, Gulddreng og koncerten sluttede med Phlake. Bagefter var der afterparty i VIP-bygningen med musik og dans.

En fantastisk fest med en formidabel stemning hele aftenen.

Store navne til det første Equitour, men mon ikke, de to – Andreas og Jens – formår at springe rammerne til næste års Equitour.

Slutter af på toppen - exceptionel hingstefremvisning

Der var lagt op til et formidabelt hingsteshow på Equitours sidste dag. Rigtig mange havde glædet sig til at se eller gense Helgstrands hingstekollektion. Hingstene udvikler sig med stor hastighed og flere har allerede været afsted til diverse performancetests, unghestechampionater og stævner, hvor de har opnået fantastiske resultater.

Thomas Sigtenbjerggard kommenterede fra sidelinjen, hvor han med stor passion kommenterede sind, gangarter og kapacitet. Det kan være svært at vælge den rette hingst til sin hoppe, men her blev der delt ud af guldkorn, som de mange fremmødte avlere kunne tage med hjem.

- Vi har høje forventninger til Equitour, og vores ønske er at sætte Helgstrand Academy på verdenskortet som et centrum for dressur og spring på eliteplan. Programmet er spækket med oplevelser for store og små – og med hingstefremvisningen 2. pinsedag håber vi også at kunne lokke avlere fra hele verden til. Det bliver stort – og vi glæder os utrolig meget, fortæller Andreas Helgstrand.

 

IMG 2882

IMG 2891

IMG 2945


Endnu engang har OL-rytter Anna Kasprzak været på besøg hos Helgstrand Dressage for at udse nye talenter til fremtiden. Med købet af 8-årige Quarton og den kun 4-årige avlshingst, For Emotion, har Anna nu sikret sig en plads i toppen af dressursporten.

Sidst vi så Anna var i oktober sidste år, hvor hun købte Vitalis-hoppen, Victoria's Secret. Denne gang kan vi ønske hende tillykke med købet af den 8-årige Quarton, som er efter Quaterback med Don Schufro til morfar. Quarton viste allerede tidligt sit potentiale, da han vandt det svenske verdensmesterskab for ungheste i 2015 og 2016. Siden Quarton flyttede til Helgstrand har han dannet par med vores berider, Betina Jæger – og sammen har de to opnået flotte resultater – blandt de seneste en sejr i Intermediare 1 med hele 74% ved Hingstekåring i Herning i år.

Da Anna oplevede Quarton for første gang var det kærlighed ved første blik:

- Jeg prøvede Quarton hos Andreas Helgstrand i mandags og var slet ikke i tvivl om, at han var en hest for mig, skriver Anna på sin hjemmeside. Han er påbegyndt alle Grand Prix-øvelser, som han viser super talent for, så jeg er meget spændt på fremtiden med ham. Bettina Jæger har gjort et fantastisk stykke arbejde, lyder det fra Anna Kasprzak.

Ung avlshingst med lovende fremtid

For Anna er For Emotion definitionen på en fremtidig dressurstjerne, og nu er han sikret en lovende fremtid sammen med OL-rytteren.

- Vi har hele tiden troet på, at For Emotion havde det, der skulle til. Dog blev vi en anelse skuffede, da han ikke blev kåret i forbindelse med Hingstekåring i Herning. Men med salget af For Emotion til Anna viser det sig endnu engang, at top dressurryttere efterspørger disse kvaliteter, siger Andreas Helgstrand.

- Min mor og jeg har længe haft et godt øje til For Emotion, som i vores øjne er den perfekte hingst til sporten – han er utrolig smidig, balanceret og med gangarter i top, og kan jeg allerede nu mærke, at han er en drøm at ride.

For Emotion er en særdeles interessant unghingst, der er avlet i Tyskland og kåret i OLD. Ved sin 14-dages test i Schlieckau opnåede hingsten intet mindre end 9,20 i gennemsnit med bl.a. 9,5 i trav og galop samt 10 i ridelighed. For Emotion er efter Foundation med Sandro Hit til morfar. Foundation, der har vundet flere internationale sejre i lille tur og er på vej til Grand Prix med Mathias Rath.

For Emotion bliver hos Helgstrand sæsonen ud og vil derfor fortsat stå til rådighed for avlere, og Anna oplyser, at såfremt der er efterspørgsel efter ham til næste år, så vil han fortsat stå til rådighed.

Det bliver spændende at følge Anna og hhv. Quarton og For Emotion og se, hvad fremtiden bringer på konkurrencebanerne.

foremotion0117-web


Den 1. juni lukker dørene op til Equitour Aalborg - det første store internationale stævne i det nordjyske. Om blot få dage begynder ryttere og publikum at valfarte til Uggerhalne, hvor stævnet bliver afholdt i de flotte omgivelser omkring Helgstrand Dressage. I løbet af dagene fra den 1. juni til den 5. juni vil du kunne opleve flot international dressur og spring, blandt andet Nations Cup med 15 deltagende lande.

Holdet er samlet i Uggerhalne

Allerede nu er holdet bag Equitour Aalborg samlet i Uggerhalne for at få alle de sidste ting sat op og gjort klar inden det store ryk ind senere på ugen. Holdet har arbejdet hårdt i lang tid for at få alt klar, og nu mangler bare de sidste ting. Snart rykker udstillere, heste og ryttere ind på pladsen. Allerede onsdag den 31. maj åbner campingpladsen op for gæster.

Gå ikke glip af noget med partoutbilletter

Der er lagt i ilden til fem virkelig spændende dage med et tætpakket program. Læs mere om dagenes program her.

Partoutbilletter til alle 5 stævnedage samt den store EquiOnTour koncert koster kun 375 kr. og kan købes via Ticketmaster. En partoutbillet giver også adgang til aftenarrangementerne og afterparty i den store VIP de forskellige aftener. Læs mere om de forskellige arrangementer her.

Og skulle gæsterne ikke ønske at køre hele vejen hjem efter dagens program, er det muligt for kun 600 kr. at købe sig adgang til en plads i det store campingområde. Læs mere her.

Den store nedtælling er begyndt og hele holdet bag Equitour Aalborg glæder sig til at byde alle velkommen til Uggerhalne.

IMG 2943

 


Danske Charlotte Jorst, som til dagligt er bosat i USA, har været på besøg hos Helgstrand Dressage og har forelsket sig i OL-stjernen, Lorenzo.

Charlotte Jorst er bosat i Nevada og har sammen med sin mand haft stor succes med virksomheden Skagen og ejer nu virksomheden Kastel, som sælger beklædning til ryttere.

Charlotte er et kendt navn hos Helgstrand, eftersom hun både har købt Nitendo og Akeem, som hun starter Grand Prix på.

11-årige Lorenzo kom til Helgstrand tilbage i 2015, hvor Severo Jurado Lopez formåede at kvalificere sig til OL for Spanien og opnåede intet mindre en 83% ved OL i Rio i 2016. Dette er blot nogle af de talrige sejre, som de to har opnået.

Lorenzo er efter Lord Loxley med Rubin-Royal til morfar.

Fra Helgstrand Dressage ønsker vi Charlotte tillykke med erhvervelsen og glæder os til at følge parret fremadrettet.

 

lorenzo


I fredags var en spændende dag, eftersom turen gik til Vilhelmsborg, hvor 5-, 6- og 7-års dressurheste skulle udvælges til den endelige UVM-udtagelse, som finder sted på Broholm i juli.

Fra Helgstrand Dressage er følgende fem heste inviteret til den endelige udtagelse:

5-års:
Stenager Wyatt Earp efter Wilkens/Sandro Hit - Kenneth Damgaard
Zancor efter Blue Hors Zack/Caletto III - Betina Jæger
Højgårdens Santos efter San Amour/Friendship - Kenneth Damgaard

6-års:
Straight Horse Don Tamino efter Totilas/Don Schufro - Anne Marie Husbond

7-års:
Fiontini efter Fassbinder/Blue Hors Romanov - Severo Jurado Lopez


Under Equitour samles eliten af dressurbetonede føl på tværs af flere avlsforbund til et brag af en auktion. 20 føl af topkvalitet fremvises og kan erhverves, når Equitour d. 3. juni i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner, Helgstrand Dressage og sponsoreret af Stutteri Evo afholder Nordic International Sales.

Fremtidens stjerner

Auktionen, der er arrangeret af Danmarks mest erfarne inden for afholdelse af følauktioner, indeholder 20 føl fra flere forskellige avlsforbund. Blandt andre fremviser det tyske Westphalen Verband nogle af deres bedste føl. Der er dermed mulighed for at erhverve sig føl i helt exceptionel klasse. Alle føllene i kollektionen har gennemgået en besigtigelse på enten Vilhelmsborg, Atterupgaard eller ved Helgstrand Dressage i løbet af maj måned. For at sikre højeste kvalitet har auktionsudvalget efterfølgende udpeget de føl, der havde høj nok kvalitet til at indgå i kollektionen. Auktionen bliver en unik mulighed for at se nogle af fremtidens helt store stjerner inden for dressuren.

Champagne, pelsauktion og velgørenhed

Det er ikke kun de små fine føl, der vil sørge for underholdningen om aftenen d. 3. juni. Inden auktionen er der underholdning med den dygtige sangerinde Mai Skytte, som donerer hele sit honorar ubeskåret til Børne Cancerfonden. Med samme velgørende formål afholdes en auktion over en pels til en værdi af ca. 25.000 kr. Pelsen, der auktioneres bort er udført af danske palomino mink, horisontalt syet og fremstår med ruskindseffekt og bælte. Den flotte pels kan købes umiddelbart inden følauktionen starter, og overskuddet her går også ubeskåret til Børne Cancerfonden.

Byd med fra første række eller følg med online

Under auktionen er der åbent i VIP’en, hvilket giver potentielle købere mulighed for at få en plads på 1. parket til de smukke føl. Fra VIP-loungen er det muligt at nyde forfriskninger, deltage i champagnesmagning leveret af Valentin Brands og se helt tæt på, hvad de fine føl har at byde på. For at få plads i første række kontaktes auktionen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det er dog ikke et krav at skulle være fysisk til stede under auktionen for at kunne byde på sit drømmeføl. Hele auktionen streames live via Zibrasport.dk, og det er muligt at byde over telefon og få rådgivning af eksperter omkring valg og køb af det helt rigtige føl. Auktionen giver alle en helt unik mulighed for at købe et føl i særklasse. Læs meget mere om auktionen, og hvordan du får en plads i VIP’en her.  

franklin-12


Der er kun halvanden uge til fire af Danmarks hotteste popnavne står på scenen til den store EquiOnTour koncert i det nordjyske. Søndag d. 4 juni i Pinsen kommer Medina, Gulddreng, Phlake og Page Four til Uggerhalne ved Vodskov. Koncerten afholdes som en del af det store internationale ridestævne, Equitour Aalborg, men det er ikke nødvendigt at interessere sig for hverken heste eller ridning for at få en fantastisk koncertoplevelse. EquiOnTour koncerten afholdes d. 4. juni kl. 20.00.

Intim koncert i ridearena

På mange måder bliver det en intimkoncert, når Gulddreng og Page Four hver spiller deres største hits sammen med en DJ, Medina spiller et akustisk sæt og Phlake slutter aftenen af med fuldt band. Selve scene bliver bygget i ridearenaen, hvor der om dagen har været afviklet stævne, hvilket er med til at skabe en mere speciel og unik oplevelse end til en stor festival. Når artisterne har sunget den sidste strofe er alle koncertdeltagerne inviteret til et vildt afterparty, som sparkes i gang med DJ og Saxofonist. DJ pulten stilles op mellem springarena og VIP-loungen. På den måde er der masser af fest og lir for alle både dem med almindelige billetter, da VIP-loungen og terrassen lukker op for alle gæste, når koncerten er slut.

Tag bussen hjem

Der vil være busser, der hele aftenen og natten kører koncert- og afterpartygæster fra koncertpladsen til Aalborg minimum hver halve time fra kl. 23.00 og frem til afterpartyet slutter kl. 03.00.

Billetter købes på Ticketmaster.dk 

Sådan bliver programmet søndag den 4. Juni (mandag 5. juni er en helligdag)

19.30 DJ går på scenen

20.00 Medina med guitarist

20.30 Pause med DJ på scenen

20.55 Page Four 21.20 Pause med DJ på scenen

21.45 Gulddreng

22.10 Pause med DJ på scenen

22.30 Phlake med band

23.15 DJ slutter af

23.30 Koncert slut

23.30 Fedt afterparty sparkes i gang med DJ og saxofonist

Pris for hele dagen inklusiv koncertbillet + afterparty; 300 kr.

Adresse: Grindstedvej 54, 9310 Vodskov

 

Koncerten starter ca. kl. 20.00

 

Screen Shot 2017-04-19 at 20.11.10


Prix St. George, Intermediaire og spring på 145 cm er på programmet for Helgstrand Dressages 23-årige beriderelev, Søren Wind, når han i Pinsen skal starte CDI** lille tur i dressur og CSI*** medium tur i spring.

”Som berider skal man jo kunne begge dele”, fortæller Søren Wind, der til daglig er 6. års beriderelev hos Helgstrand Dressage. Her arbejder han under Thomas Sigtenbjerggaard.

”Inden jeg startede ved Helgstrand Dressage som elev, var det mest springning, jeg havde redet. Jeg valgte derfor at tage herop for at blive bedre i dressuren,” forklarer Søren.

Og selvom arbejdsdagene går med dressuren, så bruger Søren Wind sin fritid på springningen. På den måde bliver begge discipliner holdt ved lige, så Søren nu kan stille op i begge til Equitour Aalborg.

I dressuren skal Søren Wind ride Prix St. George og Intermediaire 1 på Klostergaards Salvador, som er efter Sandro Hit med Midt-West Ibi-Light som morfar. Mens han i CSI*** medium skal springe både 140 og 145 cm-klasser på Herslev Mark’s Cornado efter Coronado med Casino som morfar.

”Jeg har kun redet Salvador i de sidste 5 måneder, og Cornado har jeg redet siden september sidste år, så vi har ikke kendt hinanden vildt længe,” fortæller Søren, der håber på gode og stabile ridt under stævnet. 

Hjemmebanefordel

I de sidste 2 år har Søren Wind haft sin daglige gang på Helgstrand Dressage, hvor Equitour Aalborg afholdes fra d. 1.-5. Juni. ”Jeg glæder mig til at starte på hjemmebane. Det bliver en stor oplevelse med forhåbentlig masser opbakning. Og så gør det jo det hele noget lettere, at vi ikke skal køre langt med hestene, ” fortæller beridereleven, der allerede i ugen efter Equitour Aalborg skal til sin beridereksamen. ”Jeg glæder mig til at opleve stemningen til så stort et stævne, især nu hvor vi selv har hjulpet med at gøre hele området klar.”

Oplev Søren Wind og alle de andre danske og internationale topryttere til Equitour Aalborg d. 1.-5. Juni.

Læs meget mere om stævnet og køb dine billetter her.

18618417 10212978617963215 160422456 o

18555012 10212978617163195 173360720 n


Under Equitour samles eliten af dressurbetonede føl på tværs af flere avlsforbund til et brag af en auktion. 20 føl af topkvalitet er nu blevet udvalgt. De fremvises og kan erhverves, når Equitour d. 3. juni i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner, Helgstrand Dressage og sponsoreret af Stutteri Evo afholder Nordic International Sales.

”Vi er stolte af de føl, vi kan fremvise på auktionen og er imponerede over, at der er så mange føl af den kvalitet, vi skal bruge,” fortæller Andreas Helgstrand og fortsætter: ”Det har været fantastisk at opleve, hvor villige både danske og tyske avlere har været til at vise deres føl og har tillid til, at vi vil skabe en auktion, hvor kan de få solgt deres føl til gode priser.”

Fremtidens stjerner

Auktionen, der er arrangeret af Danmarks mest erfarne inden for afholdelse af følauktioner, indeholder 20-25 føl fra flere forskellige avlsforbund. Blandt andre fremviser det tyske Westphalen Verband nogle af deres bedste føl. Der er dermed mulighed for at erhverve sig føl i helt exceptionel klasse. Alle føllene i kollektionen har gennemgået en besigtigelse på enten Vilhelmsborg, Atterupgaard eller ved Helgstrand Dressage i løbet af maj måned. For at sikre højeste kvalitet har auktionsudvalget efterfølgende udpeget de føl, der havde høj nok kvalitet til at indgå i kollektionen. Auktionen bliver en unik mulighed for at se nogle af fremtidens helt store stjerner inden for dressuren.

Læs mere om auktionen her - her kan du også se listen over føl, så snart den bliver offentliggjort.

Billede:
Dyreste føl på DV’s Elitefølauktion 2016 med et hammerslag på 350.000 kr.
Lissau's Ginger efter Franklin / Sandro Hit.
Avler: Majbritt Lissau.

franklin-12

 


Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15