Sikke en weekend!!

Allerede i kvalifikationerne rundt om i Danmark, var hestene og rytterne fra Helgstrand Dressage dominerende. Og igen ved finalestævnet på Blue Hors, som er løbet af stablen i denne weekend - var det ekvipager fra Helgstrand Dressage og heste efter vores hingste som lå helt i top.

I de indledende klasser - henholdsvis fredag og lørdag - kvalificerede næsten alle hestene sig til finalen. Denne finale foregik søndag og specielt 4- og 5-års klasserne, havde vi rigtig mange heste med.

Andreas’ mål med virksomheden har altid været at have Danmarks og verdens bedste ungheste og det må vi sige, nu igen er bevist.

I 4 års-klassen vandt Thomas Sigtenbjerggaard med avlshingsten Kardieno - Kardieno er en rigtig kammerat og selv om han i starten af programmet, fik tungen over biddet - formåede han stadig, at vise både ridelighed og kapacitet, og med en total på 9,22 var Kardieno og Thomas en sikker vinder af klassen.

Thomas og Kardieno var absolut ikke de eneste af vores 4-års ekvipager, som gjorde det godt både Rikke Dupont på Nova og nok mest iøjnefaldende Mette Sejbjerg Jensen på henholdsvis Kremlin MD, Nobelle og Suarez fik placeringer i det store felt af 4-års heste.

Thomas Sigtenbjerggaard og Kardieno

Kardieno vinder

Mette Sejbjerg Jensen og Kremlin MD

Kremlin

Helgstrand Dressage havde derved 5 placeringer ud af 11 - og derudover var der ikke mindre en 3 placerede afkom efter vores dejlige hingst Kastels Grand Galaxy Win.

Dejlig og stor dominans i 4-års klassen af Helgstrand Dressage....men, men, men mens vi alle sad og glædede os over disse ekstrem flotte resultater, løb 5-års klassen af stablen. Og hvis vi syntes vi var dominerende i 4-års klassen, var det intet i forhold til 5-års klassen.

Her satte Helgstrand Dressage sig nemlig på 7 ud af 8 placeringer og ikke mindst satte vi os på placeringerne 1-7, samt placeringen som nr. 11.

I denne klasse var det chefen selv som lå helt i top - nemlig med guldmedaljehoppen Queenparks Wendy, der med en total på 9,60 var tæt forfulgt at avlshingsten Jovian, der som nykåret verdensmester lagde sig ind på en solid 2. plads, med en total på 9,48. Derefter kom Severo og Springbank II VH, Cathrine Dufour med Straight Horse Don Zuan, Meike Lang med Elverhøjs Raccolto, Cathrine Dufour med Eternity 75 og Søren Wind med Joshua.

Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy

Wendy

Helgstrand Dressage er efterhånden kendt for at være, en af verdens førende træningsstalde for ungheste. Ofte bliver hestene indkøbt som enten føl eller plage, redet til, redet op, vist frem og solgt - og ofte solgt inden de fylder 6 år og er klar til middelsvær dressur. Dette er også grunden til, at Helgstrand Dressage er massivt repræsenteret i 4- og 5-års klasserne og oftest har langt færre heste til start i 6- og 7-års klasserne.

I 6-års klassen, havde vi i år 2 heste til start - nemlig Revolution med Andreas i sadlen og Mio med Mette som rytter. Og igen i denne klasse var begge ekvipager placeret, vinderen af klassen blev sidste års UVM guldvinder og dette års nr. 2 til UVM, nemlig Revolution, som på fineste vis gav alle sine modstandere baghjul med ikke mindre end 3 10-taller og en total på 9,60. En utrolig flot og overlegen sejr, hvor Revolution og Andreas blev klappet op af midterlinien inden afslutningsparaden.

Andreas Helgstrand og Revolution

Revolution

I 7-års klassen havde Helgstrand Dressage igen 2 ekvipager til start i finalen - Severo Jurado Lopez med den dobbelte verdensmester D’avie og Meike Lang med UVM finalisten Icing for U.

Med en oversensitiv Icing for U, formåede Meike at blive 1. uplacerede i det skarpe felt af meget dygtige ryttere og heste.

Helt i top var der - som sædvanlig - den evige duel mellem også verdens to bedste unghingste, nemlig Hesselhøj Donkey Boy og D’avie.

Ved Verdenmesterskabet for ungheste trak D’avie det længste strå, men her i DRF championatsfinale var det Donkey Boy som vandt med et mulehår, med den utrolig lille forskel på kun 0,323 %.

Severo Jurado Lopez og D'avie

Davie

- Det er helt utroligt, hvad vi har formået i denne sæson - 2 verdensmestre og en viceverdensmester og nu 3 guldmedaljer og en sølv ved det danske championat - jeg kunne ikke være mere stolt. Jeg har ikke kun verdens bedste ungheste i min stald, jeg har også verdens bedste team af ryttere og grooms, siger Andreas Helgstrand.

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15