+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Ryttere fra Helgstrand Dressage brillerede ved Nordisk Mesterskab 2019

De Nordiske Mesterskaber bød på ridning i absolut topklasse, hvor rytterne fra Helgstrand Dressage gav den alt hvad de havde i sig, og leverede det ene stjerneridt efter det andet.

Junior mesterskaberne

Tidligt torsdag morgen startede juniorerne ud med første afdeling af holdkonkurrencen, hvor Alexander Helgstrand red med på hesten Grevens Sa’Va. Hele holdet leverede rigtig flotte ture med gode procenter i begge afdelinger, og det danske juniorhold blev derfor samlet placeret som nummer 1, og dermed kunne de kalde sig for Nordiske Mestre. I den individuelle mesterskabsklasse søndag, leverede Alexander og Sa’ Va endnu et fantastisk ridt, som blev belønnet med hele 76,617%, og kan derfor kalde sig Nordisk Mester 2019.

U25 mesterskaberne

I U25 klasserne red Victoria Vallentin og Søren Wind med på hestene Ludwig Der Sonnenkoenig og Diego 471. Victoria og Ludwig var individuelt den bedste placerede rytter, med et super flot ridt til 74%, og Søren red sig sammen med Diego ind som nummer 3, med flotte 69,974%. De danske ryttere leverede super flotte ridt over hele linjen, og kunne efter klassen kalde sig Nordiske Mestre for hold.  

I den individuelle mesterskabsklasse for U25 red Victoria og Ludwig endnu engang et forrygende ridt, som blev belønnet af dommerne med et samlet resultat på 77,235%, hvilket sikrede parret 1. pladsen og titlen som Nordisk Mester 2019. Søren og Diego red også en fantastisk tur til 72,780%, hvilket placerede dem som nummer 2 i det individuelle mesterskab.

Senior mesterskaberne

I senior klasserne var Marianne Helgstrand og hendes hest Lollipop 126 med til start. I holdkonkurrencen torsdag leverede de et super flot ridt, hvor de fik en samlet score på 69,870%, hvilket lagde dem individuelt ind på en 3. plads. Holdet leverede alle gode ture, og endte samlet på en 2. plads, kun 0,826% efter svenskerne på førstepladsen. I den individuelle mesterskabsklasse red Marianne og Lollipop endnu en flot tur, hvor de red til 71,650% og endte desværre lige udenfor placeringerne, med kun 0,135% op til 5. pladsen.

 

Fra Helgstrand Dressage ønskes alle de danske ryttere stort tillykke med deres flotte ridt og placeringer. 

 

Alexander Helgstrand og Grevens Sa' Va

Victoria Vallentin og Søren Wind med det danske U25 hold

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15