+45 21 41 61 06

 13.00 - 16.00

Unge ryttere fra Helgstrand Dressage i front ved U25 DM

Mandag d. 10. juni 2019 blev DM-finalen afholdt for U25 og Seniorer under Equitour, og der var ingen tvivl om, hvem der skulle løbe med guldet.

Endnu en gang vil vi takke for jeres tilstedeværelse, samt opbakning, på Helgstrand Academy under Equitour DM, og for at heppe på Helgstrand Dressages ryttere. Det har været nogle begivenhedsrige dage, selvom vejret ikke altid var lovende - men mandag d. 10. juni var vores ryttere klar til en finaledag med høj solskin og et glad, men forventningsfuldt, publikum.

Victoria Vallentin var førende i alle 3 runder under U25 mesterskaberne, og i sin sidste runde sikrede hun sig guldet sammen med Ludwig der Sonnenkönig 2 med 79,3%.



- Jeg har haft tre super gode ture på Ludwig, hvor han absolut viste sig fra sin bedste side. Jeg er meget stolt af ham og vores nye titel, fortæller Victoria Vallentin.



Endvidere, bestod weekendens top-3 i U25 af endnu en Helgstrand Dressage rytter, som vandt bronze med hesten Diego 471, nemlig Søren Wind. Søren og Diego havde et sidste ridt på finaledagen hvor de red til 72,7%, kun ganske få point fra sølvet.

- Jeg er super glad for den udvikling, Diego og jeg har haft gennem de sidste par stævner. Den første dag til DM, gik han virkelig godt! På anden dagen havde vi tre dyre fejl, men i Küren ramte vi den gode form igen. Nu får han lidt fri i denne uge, mens jeg er i Stockholm med Stanford, og derefter begynder træningen mod NM i slutningen af juni, fortæller Søren Wind stolt.

Både Victoria og Søren skal ride Nordic Baltic Championships og dette år vil være Søren Winds sidste år som U25 rytter.

For Seniorer blev Marianne Helgstrand og Lollipop 126 placeret som nr. 8, mens Betina Jæger og Heartbreaker blev placeret som nr. 9 ved Danmarksmesterskaberne.

Victoria Vallentin med Ludwig der Sonnenkönig

Victoria og Ludwig dm 3

Søren Wind og Diego 471

søren-og-diego

Marianne Helgstrand og Lollipop. Betina Jæger og Heartbreaker

 marianne-betina

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15