To nye lovende stjerner til Helgstrand Dressage

Tyskland er om nogen kendt for at have kvalitetsheste og da Helgstrand Dressage var i Warendorf til den endelige udtagelse til unghesteverdensmesterskabet for Tyskland, sikrede Helgstrand Dressage sig endnu to lovende stjerner til fremtiden.

Bundeschampionatsvinderen og avlshingsten Devonport

Hingsten Devonport efter Dancier/Ravallo er et kendt navn i de tyske avlerkredse og til trods for hans unge alder, har han allerede opnået mere end de fleste.

Devonport er netop blevet udtaget til at gå unghesteverdensmesterskabet i Ermelo i august blandt de 5-årige. Men dette er blot det seneste resultat i rækken. Hingsten har sammen med den tyske rytter, Rieke Schnieder, vundet adskillige sportstest, championater, herunder opnåede han bronze til hannoveranerchampionatet som 3-års i Verden og i 2017 vandt han tilmed det tyske bundeschampionat i Warendorf med et gennemsnit på imponerende 9,1.

Hingsten er udstyret med tre helt fantastiske gangarter, et dejligt temperament og hans ridelighed er ikke til at tage fejl af – han imponerer både under den daglige træning samt på stævnebanerne. Derudover er han en utrolig billedskøn hingst, der tiltrækker alles opmærksomhed.

Devonport er avlet af Christine Miesner og er købt i partnerskab mellem Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

devonport

Fürstenball-hoppe og UVM-reserve

Fiesta Danza OLD er navnet på den 6-års hoppe, som Helgstrand Dressage netop har erhvervet sig. Hun er endnu et fantastisk afkom efter den prægtige hingst, Fürstenball, der selv har mange imponerende resultater. En topafstamning uden lige, som den unge hoppe til fulde lever op til med flere championatssejre, herunder vandt hun bl.a. championatet for 5-års i Oldenborg. Fiesta Danza gik også med i finalen til bundeschampionatet i Warendorf for 5-års, ligesom hun også vandt kvalifikationen til bundeschampionat i år. Hoppen må siges at fortsætte sin sejrsgang, idet hun netop er blevet udtaget som reserve til UVM 2018 i Ermelo.

Fiesta Danza OLD er avlet af Johannes Westendarp og er købt i partnerskab mellem Stutteri EVO og Helgstrand Dressage.

fiesta-2

fiesta-3

Mest læste nyheder


Kontakt os

Vi hjælper dig med det rette valg af hest, der matcher dit budget og dine ønsker.

Andreas Helgstrand
andreas@helgstranddressage.dk

Thomas Sigtenbjerggaard
thomas@helgstranddressage.dk

Uggerhalnevej 80, 9310 Vodskov


Vinder af Årets Digitale Omstilling

digitale-omstilling-badge-vinder


Vinder af Digital Gazelle 2015

borsen-gazelle pos L-270px


Vi støtter Mænd.Mod.Kræft

Støttelogo MændModKræft dec14 maj15